Tatjenen er søn af skaberguden Khnum, på Elephantine, der skabte ham på dit pottemagerhjul, af silt fra Nilen.
Han er jordgud og personificerede den første urhøj der steg af urhavet, samtidigt med jordens skabelse.

Tatjenen har mange navne (Tatenen, Ta-tenen, Tathenen, Tanen, Tenen, Tanenu, og Tanuu. Ptah-Tatjenen.).
Han er først omtalt i Sarkofagteksterne, hvor hans navn er Tanenu eller Tanuu, “det inaktive land”, et navn der beskriver ham som en gud, tilbage fra jordens skabelse.
Han vises som mand med skæg, og på hovedet bærer han en krone med solskive, og to vædderhorn og to høje strudsefjer.
Han kan vises med grøn hud, som symbol på vegetation og frodighed.
Navnet Tatjenen optræder først fra Mellemste Rige. (2055-1650 fvt.)
I byen Memphis, tjente Urhøjen som et symbol på skabelsen, og den dunkle gud Tatjenen “Det hævede land”, var inkarnationen af urhøjen, og man mente han var den der oprindeligt, før Ptah opstod, havde bragt Djed-søjlen til Ægypten.
Han blev senere identificeret med guden Ptah, og var sammensmeltet med ham som Ptah-Tatjenen.