I Ægypten har der tilbage fra Gamle Rige været flere skabelsmyter, tre forskellige myter opstod tre forskellige steder i landet, i Heliopolis, Hermopolis og i Memphis. I hver af disse byer skabte præsterne skabelsmyter der passede til de lokale guder.

I Heliopolis ” Solens by” opstod i tiden under Gamle Rige 2686-2181 fvt., En skabelsesberetning, Ennead´en, (ni gudekredsen) der beskæftiger sig med spørgsmålet: “Hvordan bliver man mange”, et forsøg på at forklare universets sammenhænge.

Tefnut er en af de første guder i skabelsberetningen fra Heliopolis.
I myten rejste der sig en høj fra urhavet, Nun eller Kaos. På højen var Atum / Re der opstår spontant fra urhavets kaos og på magisk vis, befrugter sig selv. Han skabte guden Shu (luft) og gudinden Tefnut (fugtighed) Dette gudepar blev forældre til jordguden Geb og himmelgudinden Nut. Shu adskilte himmel og jord ved at løfte Nut. Geb og Nut fik børnene Osiris, Seth, Isis og Nephtys.

Tefnut er legemliggørelsen af fugtigheden. Roden i hendes navn Tef betyder “at spytte, at være fugtig” og Nut “himmel farvande”. Hun og Shu er samtidigt symboler for månen og solen. Da hun var datter af Atum indebar det at når Ra blev forbundet med Atum, blev Re far til Tefnut. Da dette skete, skiftede hun fra måne til solgudinde.

Tefnut fremstilles som en kvinde, med kvinde eller løvehoved, på hovedet bærer hun en solskive omkranset af to kobraslanger i hænderne holder hun et scepter og et Ankh tegn.
Tefnut og Shu blev oprindeligt tilbedt i byen Leontopolis´s tempel i form af løvefigurer.

I skabelsmyten fra Memphis kaldes hun ” Ptah`s tunge” der skabte universet ved at sige dets navn.

I en anden myte bliver Tefnut så vred på Ra. at hun flygter til Nubien, og at Thoth må rejse forklædt der ned, og overtale hende til at vende med tilbage til Ægypten.