Tutu (Tithoes (Gr.)) blev tilbedes af almindelige mennesker over hele Egypten i Sentiden (664-332).
Tilbedelse, ofre og ritualer blev foretaget på bærbare altre. Ofrene var gæs og brød, og ritualet beskyttede mod dæmoner og onde drømme.
Oprindelig er han gud for beskyttelse af graven, senere blev han beskytter af de sovende mod farer eller dårlige drømme. Tutu er en sen form af guden Shu.
Det eneste kendte tempel dedikeret til Tutu blev bygget i byen Kellis i Dakhla Oasen. Men der findes relieffer med Tutu i andre templer, f.eks. i Kalabsha templet 50 km. syd for Aswan.
Han fremstilles med kroppen af en liggende, Sfinks og en.bevinget løve. Med menneskehoved iført den høje Atef krone med Uræus og solskive, og halen er en slange.
Nogle gange holder sin finger til munden, der svarer til Harpokrates, Horus barnet
Tutu var søn af gudinden Neith, der blev betragtet som en “farlig gudinde”.
Det var hans rolle at dræbe dæmoner der udsendes af “farlige gudinder”; andre sønner af disse gudinder udførte samme funktion. Disse var Mahes, Khonsu og Nefertem.
De ”farlige gudinder” var udover Neith, gudinderne Mut, Sakhmet, Nekhbet og Bastet.