Ushaptier, Shabti eller Shawapti, er små figurer, som egypterne lagde i gravene som hjælpere til den afdøde i efterlivet.
Ifølge den religiøse forestilling skulle den døde udføre arbejde i underverdenen, og ushabtierne fungerede som magiske stedfortrædere, der trådte til, når den afdøde blev “kaldt” til pligtarbejde af Osiris..

Ushabti´s fra adelsgrave 21.dynasti.Theben. Metropolitan NYC foto EC 2012

De blev fremstillei i træ, sten og fajance. Farverne benyttet på fajancerne varierer fra grønne via turkise til blå. Ushabtier blev oftest fremstillet i mumieform, med landbrugsredskaber i hænderne og en sæk på ryggen.
Men der findes Ushaptier uden redskaber (formænd m. flere), de er ikke mumieform, men personer i deres stiveste puds.
Oftest står den afdødes navn og titler i en lodret kolonne på forsiden af figuren.

Figurerne der kendes fra Mellemste Rige, men bliver hyppigere i Nye Rige og Sentiden.
En Ushabtis opgave er være en der svarer, en “svar-figurer” hvis opgave er at svarer ” Her er jeg” når der kaldes til arbejde i Underverdenens marker.

At have mange Ushabtier med sig i graven har været nødvendig. Mindst en til at arbejde hver dag, altså ikke mindre end 365 figurer. I Tutankhamon´s grav var der ikke mindre end 413 Ushabti fordelt på 365 arbejdere, 36 “dekade-chefer” der hver havde en perioder på 10 dage, og derudover en chef for hver af de 12 måneder. Ialt 413 personer.

I flere udgaver af Dødebogen findes en tekst der kaldes “Ushabti formularen”. ” Oh du Ushabti, når jeg bliver kaldet til et stykke arbejde, så skal du melde dig, og arbejde i marken, vande bredden og bære Østens og Vestens sand”. Du skal sige, “Jeg vil gøre det, her er jeg”.(Lurker 1971)

Tekststykke efter Dødebogens Ushabti-formel 6.
“Den strålende, Osiris-NN, retfærdiggjort, født af NN, siger: O du ushabti!
Hvis Osiris-NN kaldes ved navn og titel igen, retfærdiggjort af sin far eller mor, for at udføre alt det arbejde, der skal gøres i Duat.
og selv hvis vanskeligheder følger dermed, skal du træde frem som en mand på sin post og sige: ‘Her er jeg’.
Når du bliver påkaldt for at tjene dér, for at dyrke markerne, for at irrigere flodbredden, for at transportere sand fra vest til øst og fra øst til vest —
da skal du sige: ‘Her er jeg’.”