“En væv består i sin enkleste form af en firkantet ramme af stolper og pinde, der enten kan placeres lodret eller vandret, hvortil trendtrådene er fastgjort. På en opstadvæv holdes trenden udstrakt ved hjælp af vægte, der fastbindes til bundter af trendtråde. Vægtene kan bestå af sten, eller de kan være fremstillet af ler, og de findes ofte bevaret i arkæologiske udgravninger. Vævevægtene kan fortælle os en hel del om håndværkstraditionen, hvilke stoffer, der blev fremstillet på stedet, og nogle gange hvor væven var placeret i huset”.

Gudinden Tayet var gudinde for væverne.

Fra de tidligste mytologikse fortællinger har Vævning haft en fremtrædende rolle at spille.

I myten om ”Isis og Osiris” underviste Isis kvinderne i hvordan man malede korn, bagte brød, og vævede stof til klæder, da Osiris bragte landbruget til Nildalen.

En anden myte er der krigs-gudinden Neith, der opfandt vævning og at hun overvågede fremstillingen af, de lange strimler vævet linned, benyttet til mumie bandager.