I Ægypten blev vin ikke kun lavet af druer, men også fra saften af pressede figner, dadler og granatæbler.

Ægypterne brugte den ældgamle metode, og trampede druerne med bare fødder, når de pressede saften af druerne i store kar.

En stor bjælke blev placeret tværs over toppen af karret, den var udstyret med flere reb hængende ned.

Op til seks mænd kunne arbejde i karret samtidigt, og holde sig oprejst, ved hjælp af rebene.

Når druesaften begyndte at strømme, løb den via en tud i bunden af karet over i en stor beholder.

Gæring.

Da druerne har en naturlig gær på deres skind, var det let at starte gæringen af saften ved at hælde den i ca. 2 meter høje lerkrukker og lade dem stå i solen og gærer.

Når gæringen var færdig blev krukken lukket med en prop, fremstillet af mudder og halm.

Forsegling.

Mens mudderet var stadig fugtigt, stemplede man toppen med en forsegling der viste navnet på vingården, året, og kvaliteten af vinen, der gik fra “god” til “meget god” til “meget meget god!”

Den græske forfatter Strabo nævner, at “vinen var også kendt for sin lang holdbarhed.”

I Osiris myten “Og Osiris lærte dem hvordan man kan så frøene efter at Nilen er steget i den årlige oversvømmelse og sunket igen ……….. at gøre det til brød. Han viste dem også hvordan man plantede vinstokke og lavede druerne til vin.

I teksterne i Unas pyramide fortælles, at Shesmu, der er gud for vinpressen, gav Unas et kar med druesaft med til den næste verden, så han kunne brygge vin.

Mange gravmalerier viser høsten og presningen af druer og overdådige offerborde.
Den bedste vin var forbeholdt kongen og guderne og vises ofte på offerbordet sammen med udsøgte udskæringer af kød, fisk, fugle, friske frugter og grøntsager og brød.