Sol-hymnen til Aton, er forfattet af kong Akhenaton , og anses for at være en af de smukkeste hymner skrevet i det gamle Ægypten.
Akhenaten har haft flere formål med hymnens tekst. Første: Han har en ny religion, der i modsætning til de gamle ikke har en mytologi eller en skabels beretning, der kunne fortælle om gudens væsen, egenskaber eller formåen.
For det andet har han brug for et skrift der gør ham til solens søn og bekræfte hans og hans families guddommelighed.

 

 

 

 

 

 

Hymnen kan analytisk opdeles i tre hoveddele.

1.del beskriver hvad der sker ved solopgang, mennesker og dyr vågner, dagens begyndelse beskrives som en tilbedelse af Aton.
2.del handlet om hvordan Aton lader livet opstå og nærer det, i moderskødet og i naturen.
3.del begynder ved ” Du stiger op i din skikkelse af den levende Aton,” udtrykker tanken, at solguden ved sin opstigning om morgenen, og gennem dagen bliver et med alt den stråler på. Her forenes Ra-Horakhte med Shu og Atum i Aton.

 

Ankhenatons Solhymne.

Du kom til syne, skøn i himmelens horisont, du levende Aton, livets ophav.

Når du står op i den østlige horisont, så du fylder alle lande med din skønhed.

Du er Ra, du trænger ud til deres grænser, du betvinger dem for din elskede søn. (Akhenaten)

Selv om du er fjern, så er dine stråler på jorden, og du er i menneskenes ansigt, (men) din vandring kendes ikke.

Når du går ned i den vestlige horisont, så er jorden i mørke, som var den død.

Man sover i kamrene med tilhyllet hoved, det ene øje ser ikke det andet.

Sådan omslutter sine stråler landene, indtil grænserne af alt hvad du har skabt.

Alle deres sager, som er under deres hoveder, røves, uden de mærker det.

En hver løve kommer ud af sin hule, alle slanger bider, for mørket er deres grav,

og jorden ligger øde, og deres skaber hviler (er gået ned) i sin horisont.

Alt kvæg er nyder sin græsgang, træer og urter grønnes,

fuglene flagre ud af deres reder, deres vinger lovpriser din Ka. (solen)

Når du ved daggry stråler i horisonten, og skinner som Aton om dagen, så fordriver du mørket, og skænker dine stråler.

Så er de to lande (Ægypten) i fest, mennesker vågner og står på sine fødder.

– Du har oprejst dem -. man tvætter (vasker) sine lemmer og griber sine klæder,

deres (hævede) hænder tilbeder din tilsynekomst, hele landet udfører sit arbejde.

Alt vildtet springer på deres ben, alt son flyver og flagre, det lever, når du er stået op for dem.

Skibene sejler mod nord og syd, hver vej er åben ved din tilsynekomst.

Fiskene i floden springer op mod dig, dine stråler er i havets dyb.

 

2 Du, der giver vækst til kvinders frugt, du der skaber sæd i manden,

du der giver liv til sønnen i moders liv, du der beroliger ham,

så at han ikke græder, Du! amme i moderskødet.

Du giver livsånde, for at levendegøre alt, hvad du har skabt.

Når det (barnet) kommer frem af moderskødet, til lyset, på fødslens dag,

så åbner du hans mund med det første skrig, og du bereder hans underhold.

Når kyllingen pipper i ægget, så giver du den livsånde der inde, for at holde den i live.

Du giver den dens fulde vækst, til den inde fra bryder ud.

Når den bryder ud af ægget for, at pippe af fuld kraft.

Så løber den bort på sine ben, så snart den er kommet ud derfra.

O, Du eneste gud, hvis lige ikke findes.

Du skabte verden efter din vilje, da Du var alene, med mennesker,

kvæg og vilde dyr, alt som er på jorden,  der går på sine fødder.

Alt det, der for oven, som flyver på sine vinger.

Mennesker i fremmedlandene i Syrien og Nubien, og Ægyptens land.

Du sætter hver person på sin plads, Du bereder deres underhold,

så enhver har sin føde og hans livstid er beregnet.

Deres tunger(tale) er adskilt i med hensyn til sprog, menneskenes skikkelser ligeså,

deres hud (farve) er forskellig, da du skelner  mellem fremmedfolkene.

Du skaber Nilen i underverdenen, Du bringer den her,

efter behag, for at give menneskene liv.

Du er herre over dem alle, og bekymre dig for dem.

Du herren over alle lande, hvor du står op.

Du dagens Aton (sol), stor og mægtig på himmelen.

Alle fjerne fremmedlande lader du leve, Du lader en Nil fra himmelen (regn) stige ned til dem,

og frembringe bølger på bjergene, ligesom havet, og væder deres marker på deres beboede steder.

Hvor fortræffelige er dine beslutninger. Du neheh-evighedens herre!

Nilen i himmelen giver du til fremmedfolkene, sammen med alle ørkenens (vilde) dyr,

der løber omkring på deres ben.

Men den virkelige Nil kommer fra underverdenen til Ægypten.

Du har skabt den fjerne himmel, for at stige op på den, for at se alt, hvad du har skabt.

 

3 Du stiger op i din skikkelse af den levende Aton, stråler og skinner, fjerner dig og kommer tilbage.

Du skabte millioner af skikkelser, ud af dig alene, byer, landsbyer, marker, vej og flod.

Hvert øje skuer dig, når du er over det (øjet) – Thi, du er dagens Aton over jorden.

Verden blev til ved din hånd, ligesom du skabte den.

Skønt Du er i mit hjerte, så er der ingen der kender dig,

Kun din søn, Nefer-khepru-Ra-ua-n-Reu, (Akhenaten)

”eneste søn af Ra”, lad ham være kyndig i dine planer og din kraft.

Jorden er underlagt dig, for du skabte dens beboere.

Når du stiger op for den (jorden), så lever den, når du går ned, så dør den.

Du er i dig selv levetiden, man lever gennem dig. øjnene dvæler ved din skønhed,

til du går ned. Man lægger alt arbejde til side, når du går ned i vest.

Når du stiger op, så bringer du trivsel til kongens (… mangler).

Alle som (… ), siden du skabte jorden, oprejser Du for din søn,

der er udgået af dit liv, kong Akhenaten og hans gemalinde  Nerferti-ati.

Referencer:
H.O.Lange : Religiøse tekster fra det gamle Ægypten. (Aton Hymnen)
Torben Holm-Rasmussen : Politikens bog om det gamle Ægypten (s 236 -240)
Foto: Erik A. Christensen. 2010 Neues Egyptische Museum, Berlin (1).