Apophis og Sekenenre
Denne fortælling, hvoraf vi desværre kun har et ringe fragment i en papyrus fra 13 århundrede fvt. i British Museum. Er inspireret af den nationale befrielseskamp som udkæmpedes i Nildalen i det 16.århundrede fvt. mod det asiatiske Hyksos folk, der i over hundrede år havde behersket Ægypten og afbrudt en storartet politisk og kulturel udvikling.
Seqenenre var fyrste i Theben og stod under Hyksos kongen Apophis overherredømme; det var ham der indledte befrielseskampen mod Hyksos.
Desværre er teksten overleveret i stærkt fordærvet tilstand, og skriveren synes ikke at have forstået hvad han selv skrev. Oversættelsen er derfor ret usikker i visse enkeltheder. Antageligt går fortællingen ud på at vise hvorledes Thebens gud, Amon-Ra, hjalp Seqenenre til at afvise Apophis udfordring, og gøre ham til skamme. Antageligt ved hjælp fra en vismand, der dukker op i rette øjeblik.(Lange 1928:)
Apophis og Sekenenre.
Det hændte, at Ægyptens land var i nød, og der var ingen hersker som konge[1] på den tid. Og det skete, at kong Sekenenre var fyrste over den sydlige by[2], og fyrst Apophis var i Avaris[3] og det hele land betalte afgift til ham og alle Ægyptens gode ting.
Kong Apophis gjorde Sutech [4] til sin herre, og tjente ingen anden gud i landet end Sutech. Han byggede et tempel, i godt evigt varende arbejde ved siden af Apophis (palads), og han stod op hver dag for at frembærer det daglige offer (kvæg) til Sutech, idet fyrstens stormænd bar blomsterkranse, nøjagtigt som der gjordes for Re-Harmachis´s tempel.
Men kong Apophis pønsede på at finde en udfordring til kong Sekenenre, fyrsten over den sydlige by. Og da mange dage var herefter var gået, lod kong Apophis sine stormænd kalde og sagde til dem: ”Min majestæt agter at sende et bud til den sydlige by for at fremfører en udfordring for kong Sekenenre”. Og hans …. og hans ….. vidste ikke, hvad de skulle svare. Så lod han sine skrivere og vise mænd kalde, og de svarede ham. ” Konge der er en dam med flodheste i den sydlige by, og de tillader os ikke at sove, hverken dag eller nat men støjer i vores øre. Derfor skulle din majestæt sende bud til fyrsten over den sydlige by, og lade buddet sige til ham. ” Kong Apophis befaler dig at rydde dammen med flodheste … ” Så skal din majestæt se, hvem der er med ham som hjælpere, for han holder sig ikke til nogen gud i hele landet, uden til Amon-Re, gudernes konge.
Da mange dage var gået derefter, sendte kong Apophis bud til fyrsten over den sydlige by i anledning af den udfordring, som hans skrivere og vismænd havde anvist ham.
Kong Apophis sendebud nåede hen til fyrsten over den sydlige by, og man førte han ind for hans ansigt. Man sagde da til kong Apophis´s sendebud. ” Hvad er dit budskab til den sydlige by ? I hvilken anledning har du gjort denne rejse ?” Og sendebuddet svarede ham ” Kong Apophis sender bud til dig med den besked ”Lad flodheste-dammen i byen blive fjernet, for jeg får ikke søvn dag eller nat. Men støj er i hans øre.”
Og fyrsten over den sydlige by forblev tavs og græd(?) længe. Og han vidste ikke hvordan han skulle svare kong Apophis sendebud. Od fyrsten over den sydlige by sagde til han, ” hvorledes kan din herre høre støj fra dammen i den sydlige by?” Men sendebuddet sagde til ham ” … om den sag, i anledning af hvilken han har sendt bud til dig”. Kongen over den sydlige by lod nu sendebuddet beværte med alle gode ting; kød og kage og …? Og fyrsten over en sydlige by sagde til ham, ” Vend du tilbage til kong Apophis .. din herre … og alt hvad du siger, vil jeg gøre”. Og kong Apophis sendebud begav sig på vej derhen hvor hans herre opholdt sig.
Men fyrsten over den sydlige by sammenkaldte sine stormænd og indsigtsfulde officerer, og fortalte dem om den udfordring, som kong Apophis havde sendt ham. De tav stille i lang tid, og vidste ikke hvad de skulle svare ham, hverhen godt eller ondt. Og kong Apophis sendte bud til …… Her afbryder skriveren historien .
[1] Der var ingen indfødt konge der herskede i landet.
[2] Theben, der havde bevaret en delvis uafhængighed af Hyksos kongernes herredømme, og det var herfra befrielseskampen udgik.
[3] En by i deltaets nordøstlige hjørne , hvorfra Hyksos kongerne regerede.
[4] Sutech var en form af den ægyptiske gud Seth, der dyrkedes i det østlige delta.
Bibliografisk:
