Skabelsmyten fra Hermopolis.
Skabelsesmyten fra Hermopolis er en af de vigtigste egyptiske forklaringer på verdens oprindelse. Myten opstod i byen Khemenu, som grækerne senere kaldte Hermopolis. I modsætning til Heliopolis, hvor skabelsen begynder med guden Atum, fortæller præsterne i Hermopolis, at verden blev skabt af otte urguder, der eksisterede før alt andet.
Disse guder repræsenterede de kræfter, der fandtes i urtiden, før himmel, jord og sol blev til. Myten beskriver, hvordan kaos gradvist blev forvandlet til orden, og hvordan solen for første gang steg op over urvandet og bragte lys til verden.
Denne version ligger tæt på de egyptiske tempeltekster, men er fortalt i et mere flydende og læsevenligt sprog.
I begyndelsen fandtes kun Nun, det uendelige urhav. Der var hverken himmel eller jord, intet lys og intet liv. Alt var skjult i mørke og stilhed.
I dette urkaos levede otte urguder, som tilsammen blev kaldt Ogdoaden. De bestod af fire guder og deres kvindelige modparter: Nun og Naunet, urvandet; Heh og Hauhet, uendeligheden; Kuk og Kauket, mørket; samt Amun og Amaunet, det skjulte og usynlige.
Urguderne bevægede sig gennem urvandet og skabte bølger og bevægelse i det stille kaos. Langsomt hævede en urhøj sig op af vandet, det første faste land i universet.
På urhøjen skete et mirakel. I nogle versioner opstod en lotusblomst, som åbnede sine kronblade ved daggry. Fra blomsten steg et strålende barn frem – den unge solgud. Da han åbnede sine øjne, blev verden fyldt med lys for første gang.
Andre traditioner fortæller, at urguderne lagde et kosmisk æg på urhøjen. Da ægget brast, steg solen frem og begyndte sin rejse over himlen.
Da solens lys bredte sig, flygtede mørket. Himmel og jord blev adskilt, planter voksede frem, og livet begyndte. Fra dette øjeblik blev verden styret af Maat, den guddommelige orden, som holdt kaosset tilbage.
Egypterne mente, at denne skabelse blev gentaget hver morgen. Når solen steg op i øst, genoplevede verden det øjeblik, hvor den første sol viste sig over urvandet.
Derfor var solopgangen ikke blot begyndelsen på en ny dag, men en gentagelse af selve skabelsen.
Denne myte er ofte mere kosmologisk end Heliopolis-myten.
Hvor Heliopolis fokuserer på Atum og gudernes slægtstavle, fokuserer Hermopolis på de oprindelige kræfter – vand, mørke, uendelighed og det skjulte – som eksisterede før skabelsen.
Det gør den til en fascinerende kontrast til fortællingen om Atum.
Bibliografisk:
Allen, James P. (1988): Genesis in Egypt: The Philosophy of Ancient Egyptian Creation Accounts, s. 37-52.
Assmann, Jan (2001): The Search for God in Ancient Egypt, s. 122-128.
Hornung, Erik (1996): Conceptions of God in Ancient Egypt, s. 164-171.
Wilkinson, Richard H. (2003): The Complete Gods and Goddesses of Ancient Egypt,s.130-137.
