Unas var den sidste regent i 5.dynasti, og hans pyramide er ikke den største eller mest imponerende, men det gør den ikke mindre betydningsfuld.

Unas, fik sit pyramidekompleks opført mellem 2 kongegrave fra 3.dynasti. Pyramiden er placeret mellem sydvestlige hjørne af omkransningsmurene om Djoser´s pyramide, og det nordvestlige hjørne af Sekhemkhet´s pyramide kompleks.

Pyramiden.
Indgangen til Unas pyramiden er placeret mod nord, her ses rester af et lille kapel.  Fra indgangen fører en nedadgående skakt til et korridor-kammer, herfra fører en vandret korridor forbi 3 faldesten (låse sten). En passage fører herefter til Ante-kammeret, der er placeret under pyramidens centrale akse.Mod syd, en indgang til et rum med 3 nicher.
I den vestlige side af ante kammeret er indgangen til gravkammeret, hvor kong Unas sorte Basalt sarkofag, står på dens oprindelige plads. til venstre for sarkofagen var en sænkning i gulvet, til kassen med 4 kanope krukker, der indeholdt kongens lunger, lever, maven og tarmene.
Da Gaston Maspero i 1881 åbnede pyramiden, fandt han nogle få skelet fragmenter, der idag findes i det egyptiske museum i Cairo.

Siden Djoser (2690-2670 fvt.) dekorerede hans pyramide i Saqqara, gik der mere end 300 år, før Unas genindførte pyramide dekoration. Væggene i gravkammeret, Antekammeret og den sidste del af horisontale gang, er dekoreret med lodrette kolonner af blå malede hieroglyffer i hævet relief. Det er de såkaldte Pyramide Tekster. Unas var den første der fik længere religiøse tekster med i graven, 283 Uttranser / formler (af samlet ca. 700 ) hvor den afdøde kongen indskrives i rituelle, mytologiske og rituelle sammenhænge. Ritualet får det til at ske, og skriften bevarer det, og får det til at gælde for altid. Måske me tanke på, hvordan tidligere konges kult blev misligeholdt, men at han i sin grav havde et ritual kørende, der ikke krævede vedligeholdelse udefra af en kongekult.
Pyramideteksterne i Unas pyramide, er samtidigt verdens ældste samlede skriftlige religiøse korpus. Lofterne i graven er dekoreret med stjerner,

I gravkammerets bagerste del, omkring sarkofagen, er væggene beklædt med hvide alabast, med indgravering og bemaling der illuderer sivmåtter opsat i træ rammer. Der kan forestille de mytologiske sivmarker,”Det store grønne”, man rejser gennem, på vejen til underverdenen.

Pyramide komplekset. En interesant ting ved komplekset er muligheden for at se både området med havn og dal-tempel (der er ikke meget at se), følge en del af processionsvejen, med mulighed for at se hvordan den oprindeligt var overdækket af to store kalksten med en smal lys-sprække i midten, det har tilladt lidt lys at falde på de uendeligt mange kolorerede relieffer, med blandt andet jagt-scener, scener med krig, krigsfanger, sultne beduiner, transport af stensøjler, og mange andre motiver. Brolægningen på vejen er materialer fra tidligere bygningsværker. blandt andet fra Djosers pyramide kompleks.

Pyramiden var allerede i oldtiden så nedslidt, at ypperstepræsten for guden Ptah`s tempel i Memphis, Khaemwaset (1285-1224 fvt. en søn af Ramses II), lod den restaurerer, og førte den tilbage til det oprindelige udseende. Han gengav også pyramiden dens oprindelige navn. “Nefer isut Unas”.

Arkæologiske udgravning.

I nyere tid er den blevet undersøgt flere gange, først af englænderen John Shae Perring ca. 1867, senere af tyske Karl Richard Lepsius, men det blev italieneren Gaston Maspero der i 1881 fandt indgangen til pyramiden, og de følgende år udgravede den sammen med Alessandro Barsanti. Da Maspero havde fundet indgangen på nordsiden af pyramiden, og kom ind i kamrene, fandt han væggene overdekoreret med blå malede hieroglyffer. Dette er første gang pyramideteksterne var benyttet som gravdekoration.

Mange af de senere pyramider dekoreres med dele af teksterne, der senere i Mellemste Rige, udvikles til sarkofag-teksterne, der senere fra Nye Rige og helt til den Ptolemæisk tid udvikles til Dødebøgerne.