Userkaf var den første konge i 5.dynasti, han nåede kun at regere i 7 år.
Han anlagde sit pyramide kompleks i det nordøstlige hjørne af Kong Djosers kompleks. Der har været overvejelser om grunden til denne beliggenhed. Det har været diskuteret hvorfor grundlæggeren af 5.dynasti , der havde gravplads i Abusir, anlagde pyramiden nord for Djosers pyramide, og ikke som hans forgænger Shepseskaf, i Sakkara syd.
Pyramiden var oprindeligt beklædt med hvid Tura-kalksten. Kernen af pyramiden er bygget af små groft tilhuggede blokke af lokal kalksten anbragt i vandrette lag. Dette betød en betydelig besparelse af arbejdskraft sammenlignet med de store og mere nøjagtigt huggede stenkerner i pyramiderne fra 4. dynasti. Men da den ydre beklædning af Userkaf s pyramide blev fjernet af sten-røvere gennem flere årtusinder, blev det løst samlede kernematerialet gradvist blotlagt og klaret sig meget dårligere, end de ældre pyramider.
Dette er forklaringen på pyramidens nuværende ødelagte tilstand.
- Userkaf`s pyramide er meget ødelagt, og uden den ydre beklædning fortsætter nedbrydningen.Indgangen til pyramidens indre er lukket med en muret væg.
- Nordøst for pyramiden, en udgravning med to åbne gravskakter.
Kilder






