Amenemnisu – Neferkare-heqawaset regerede omkring 1044–1040 f.v.t. og var det 21. dynastis anden konge. Han efterfulgte Smendes I og regerede i omkring fire år. Næsten intet vides om hans regeringstid. Hans navn blev fundet sammen med Psusennes I’s navn på guldbeslag fra en bue i den kongelige grav ved Tanis. Amenemnisu blev efterfulgt af Psusennes I.

Familie
Amenemnisus vej til tronen kendes ikke sikkert. Han regnes ofte for en søn af Smendes I og dronning Tanetamun, men ingen samtidig indskrift bekræfter dette. Han kan derfor også have tilhørt en anden gren af kongefamilien.

Der kendes ingen sikkert dokumenteret hustru eller børn. Guldbeslag fra Psusennes I’s grav bærer både Amenemnisus og Psusennes I’s navne. Det viser en nær forbindelse mellem de to konger, men beviser ikke, at de var brødre. Efter Amenemnisus korte regering overtog Psusennes I tronen (Montet 1951: pl. 73, fig. 43; Kitchen 1996: 260; Dodson & Hilton 2004: 196–209).

Regeringstid
Amenemnisu overtog tronen efter Smendes I og regerede omkring 1044–1040 f.v.t. Manethos kongeliste giver ham fire regeringsår, hvilket passer med Beckeraths kronologi. Der kendes ingen samtidige dokumenter, som fortæller om større begivenheder under hans korte regering.

Den såkaldte Forvisningsstele fra Karnak kan være blevet opstillet i Amenemnisus regeringstid. Den fortæller, at Amuns ypperstepræst Menkheperre lod nogle tidligere landsforviste personer vende tilbage til Egypten. Begivenheden foregik i Øvre Egypten og viser den store selvstændighed, som ypperstepræsterne i Theben havde.

Amenemnisus navn er især kendt fra guldbeslag fundet i Psusennes I’s grav ved Tanis. Fundet bekræftede hans plads mellem Smendes I og Psusennes I i kongerækken (Kitchen 1996: 260–261; Beckerath 1997: 98–99 og 201; Dodson & Hilton 2004: 196).

Ekspeditioner og krige
Der kendes ingen beretninger om militære felttog eller større ekspeditioner under Amenemnisu. Hans korte regeringstid er kun meget sparsomt dokumenteret.

Egypten var på dette tidspunkt delt mellem kongemagten i Tanis og Amuns ypperstepræster i Theben. Der er dog intet, som tyder på, at de to magtcentre førte krig mod hinanden under Amenemnisu (Kitchen 1996: 260–261; Dodson 2012: 55–56).

Monumenter og byggearbejder
Der kendes ingen templer eller større byggearbejder, som med sikkerhed kan tilskrives Amenemnisu. Det skyldes sandsynligvis både hans korte regeringstid og den meget sparsomme dokumentation fra perioden.

Kongens navn er hovedsageligt bevaret på to guldbeslag fra en bue, som blev fundet i Psusennes I’s grav ved Tanis. Beslagene bærer både Amenemnisus og Psusennes I’s kongenavne og er de vigtigste samtidige vidnesbyrd om Amenemnisu (Montet 1951: pl. 73, fig. 43; Kitchen 1996: 260; Dodson 2012: 55–56).

Grav og mumie
Amenemnisus grav er ikke blevet fundet. Som konge fra Tanis kan han være blevet begravet i den kongelige nekropol dér, men der findes ingen sikker dokumentation for dette.

Hans mumie er heller aldrig blevet identificeret, og der kendes intet gravudstyr, som med sikkerhed kan knyttes til hans egen begravelse. Guldbeslagene med hans navn blev fundet i Psusennes I’s grav, men de beviser ikke, at Amenemnisu selv blev begravet dér (Montet 1951: pl. 73, fig. 43; Kitchen 1996: 260; Dodson 2012: 55–56).

Eftermæle
Amenemnisu efterlod sig kun få spor. Hans korte regeringstid er især kendt gennem Manethos kongeliste og guldbeslagene fra Psusennes I’s grav ved Tanis.

Fundet af beslagene bekræftede, at Amenemnisu var en historisk konge, og at han regerede mellem Smendes I og Psusennes I. Han står derfor som en kortvarig overgangsregent i begyndelsen af det 21. dynasti.