Anedjib regerede omkring 2890–2880 f.Kr. og var den sjette farao i 1. dynasti. Han efterfulgte Den og regerede i en periode, hvor den tidlige egyptiske stat fortsatte sin udvikling. Selvom hans regeringstid er mindre velbelyst end Den’s, viser samtidige seglaftryk, elfenbensetiketter og gravfund, at den centrale administration fortsat fungerede. Flere af hans monumenter blev senere ændret eller usurperet af efterfølgeren Semerkhet, hvilket har givet anledning til diskussion om de politiske forhold mod slutningen af hans regering (Baker/2008; Wilkinson/1999; Dodson/2022).

Familie
Der findes kun få sikre oplysninger om Anedjibs familie. Hans dronning omtales almindeligvis som Betrest, men hendes oprindelse og rolle i kongehuset er usikker (Dodson & Hilton/2004).

Semerkhet, der efterfulgte Anedjib som farao, er af flere forskere blevet foreslået som hans søn. Der findes imidlertid ingen samtidige kilder, som sikkert dokumenterer slægtskabet, og familieforholdene må derfor betragtes som usikre (Baker/2008; Dodson & Hilton/2004).

Regeringstid
Anedjib overtog tronen efter Den og videreførte den kongelige administration, som var blevet opbygget gennem de foregående regeringer. Hans navn er bevaret på seglaftryk, elfenbensetiketter og stenkar fra blandt andet Abydos og Saqqara (Wilkinson/1999).

Han benyttede fortsat den dobbelte krone som symbol på herredømmet over Øvre og Nedre Egypten, og de kongelige titler følger den udvikling, der var påbegyndt under Den (Baker/2008).

Flere af Anedjibs monumenter blev senere ændret eller forsynet med Semerkhets navn. Om dette skyldes en politisk konflikt, en usurpation eller blot en senere genanvendelse af monumenterne, er fortsat genstand for faglig debat (Wilkinson/1999; Dodson/2022).

Ekspeditioner og krige
Der findes ingen samtidige kilder, som med sikkerhed dokumenterer større militære felttog under Anedjibs regering. De bevarede seglaftryk, elfenbensetiketter og indskrifter omtaler ikke krige i samme omfang som under eksempelvis Den (Wilkinson/1999; Baker/2008).

Egypten opretholdt sandsynligvis sine forbindelser til Sinai, Nubien og det sydlige Levanten, hvor adgangen til råstoffer og handelsveje fortsat havde stor betydning. Det nuværende kildemateriale gør det imidlertid ikke muligt at knytte konkrete ekspeditioner direkte til Anedjib (O’Connor/2009).

På baggrund af de kendte arkæologiske fund kan omfanget af Anedjibs militære aktiviteter derfor ikke fastslås med sikkerhed.

Monumenter og Genstande.
Anedjibs navn er bevaret på seglaftryk, elfenbensetiketter, stenkar og andre genstande fra blandt andet Abydos, Saqqara og Helwan. Fundene viser, at den kongelige administration fortsatte sin virksomhed under hans regering (Wilkinson/1999; Baker/2008).

Flere af Anedjibs monumenter blev senere forsynet med Semerkhets navn. Dette gælder blandt andet enkelte stenkar og indskrifter. Ændringerne er veldokumenterede, men årsagen er fortsat usikker og har været genstand for diskussion blandt egyptologer (Wilkinson/1999; Dodson/2022).

Fra Anedjibs regeringstid stammer desuden mastaba Nebitka i Saqqara, som er et af periodens betydelige embedsmandsgrave. Den vidner om, at opførelsen af store mastabaer til højtstående embedsmænd fortsatte gennem slutningen af 1. dynasti (O’Connor/2009).

Politiske forhold
Anedjib regerede i en periode, hvor den egyptiske stat fortsatte den administrative udvikling, der var blevet grundlagt under hans forgængere. Arkæologiske fund viser, at den centrale administration fortsat fungerede, og at kongemagten bevarede kontrollen med rigets vigtigste institutioner (Wilkinson/1999; O’Connor/2009).

Seglaftryk og elfenbensetiketter fra Anedjibs regeringstid vidner om en velfungerende administration med kongelige embedsmænd og religiøse institutioner. Samtidig fortsatte opførelsen af store mastabaer til rigets højeste embedsmænd, hvilket afspejler en velorganiseret statsadministration (Baker/2008; Wilkinson/1999).

Flere af Anedjibs monumenter og genstande blev senere ændret eller forsynet med Semerkhets navn. Ændringerne er veldokumenterede, men årsagen er usikker. Nogle forskere har foreslået, at de afspejler politiske spændinger i slutningen af Anedjibs regering, mens andre mener, at der kan være tale om senere genanvendelse af monumenterne. Det nuværende kildemateriale gør det ikke muligt at afgøre spørgsmålet (Wilkinson/1999; Dodson/2022).

Grav
Anedjib blev begravet i grav X i kongegravpladsen Umm el-Qaab ved Abydos. Gravområdet var den kongelige gravplads for faraonerne i 1. og 2. dynasti og er et af de vigtigste arkæologiske områder fra Egyptens tidligste historie (O’Connor/2009; Wilkinson/1999).

Grav X er en af de mindste kongegrave fra 1. dynasti. Gravkammeret målte omkring 15,1 × 7,2 meter, mens det samlede gravanlæg målte cirka 16,4 × 9 meter. Kammeret var opført med vægge af soltørrede lersten og havde et gulv af træ, hvor rester stadig var bevaret, da graven blev udgravet (Petrie/1901; Wilkinson/1999).

Omkring graven blev der anlagt 64 subsidiære grave, som sandsynligvis tilhørte medlemmer af hoffet og den kongelige husholdning. Antallet er betydeligt lavere end ved flere af Anedjibs forgængere og afspejler den gradvise udvikling i de kongelige begravelsesskikke gennem 1. dynasti (O’Connor/2009; Baker/2008).

Graven blev første gang undersøgt af Émile Amélineau og senere udgravet systematisk af W.M.F. Flinders Petrie. Siden har udgravninger foretaget af Det Tyske Arkæologiske Institut bidraget med ny viden om gravens opbygning og datering (Dreyer/1998; O’Connor/2009).

Mumie
Anedjibs mumie er ikke bevaret eller identificeret. Som de øvrige kongegrave i Umm el-Qaab blev grav X udsat for gravrøveri allerede i oldtiden, og der er ikke fundet menneskelige rester, som med sikkerhed kan knyttes til kongen (O’Connor/2009; Wilkinson/1999).

Udgravningerne har frembragt seglaftryk, keramik, stenkar og andet gravudstyr, men ingen bevarede rester af den kongelige begravelse. Derfor kendes hverken Anedjibs udseende, alder ved døden eller dødsårsag (Baker/2008).

Eftermæle
Anedjib indtager en vigtig plads i 1. dynasti som bindeled mellem Den og Semerkhet. Selvom hans regeringstid er mindre veldokumenteret end flere af hans forgængeres, viser samtidige fund, at den kongelige administration og statsorganisation fortsatte deres udvikling under hans regering (Wilkinson/1999; Baker/2008).

Flere af hans monumenter og genstande blev senere ændret eller forsynet med Semerkhets navn. Disse ændringer har givet anledning til en langvarig faglig debat om de politiske forhold ved slutningen af Anedjibs regering. Det nuværende kildemateriale giver imidlertid ikke grundlag for at afgøre, om ændringerne skyldes en politisk konflikt, en usurpation eller senere genanvendelse af monumenterne (Dodson/2022; Wilkinson/1999).

Selv om Anedjib ikke hører til de bedst kendte faraoner fra den tidlige dynastiske periode, bidrager hans grav, seglaftryk og øvrige arkæologiske fund væsentligt til forståelsen af udviklingen af den egyptiske stat i slutningen af 1. dynasti.