Hakor – Khnemmaatre

2. regent i 29. dynasti / 393 - 380 fvt


Forgænger: Neferites I – Nefaarud
Medregent:
Efterfølger: Neferites II – Nefaarud II

 

Horusnavn

Aaib-merytawy

ꜥꜣ-jb-mrj-tꜣwj

Stor af hjerte, elsket af De To Lande

Diademnavn

Qenu

Qnw

Den tapre

Guldnavn

Sehetepnetjeru

Sḥtp-nṯrw

Den, der tilfredsstiller guderne

Tronnavn

Khnemmaatre

Ḫnm-Mꜣꜥt-Rꜥ

Den, der forener sig med Res Maat

Fødenavn

Hakor

Hkr

Betydningen er usikker

Navnevariationer

Tronenavnet findes også i den udvidede form Khnemmaatre-setepenkhnum, Ḫnm-Mꜣꜥt-Rꜥ stp.n-Ḫnmw, der betyder »Den, der forener sig med Res Maat, udvalgt af Khnum«. Navnet Achoris er den græske form af Hakor. (Beckerath 1999: 224–225; Leprohon 2013: 170–171).

Hakor regerede Egypten i omkring 13 år frem til 380 f.v.t. Hans styre blev kortvarigt afbrudt, da Psammuthis overtog magten i omkring ét år. Hakor genvandt tronen og arbejdede derefter på at styrke Egyptens forsvar mod Perserriget. Han søgte støtte hos Persiens fjender og lod opføre bygninger flere steder i landet.

Familie
Hakors forældre og hustru kendes ikke med sikkerhed. John D. Ray har foreslået, at han var den unavngivne søn, som ifølge Den Demotiske Krønike efterfulgte Neferites I. Hvis denne tolkning er rigtig, overtog Hakor tronen efter sin far omkring 393 f.v.t. (Ray 1986: 149–158; Perdu 2010: 154–155).

Neferites II, der regerede kortvarigt efter Hakors død, kan have været hans søn. Der findes dog ingen sikker samtidig kilde, som fastslår slægtskabet. Familien bag 29. dynasti kan derfor kun delvist rekonstrueres (Lloyd 1994: 343–346).

Regeringstid
Hakor regerede i omkring 13 år fra cirka 393 til 380 f.v.t. Ifølge John D. Rays rekonstruktion efterfulgte han Neferites I, men blev fordrevet i sit andet regeringsår. Psammuthis overtog derefter tronen og regerede i omkring ét år (Ray 1986: 149–158; Lloyd 1994: 343–346).

Psammuthis er den græske form af det egyptiske navn Pasherienmut, Pꜣ-šrj-n-Mwt, der betyder »Muts barn«. Hans Horusnavn var Aapehty-marsepu, ꜥꜣ-pḥtj-mꜥr-spw, og hans tronenavn var Userre-setepenptah, Wsr-Rꜥ stp.n-Ptḥ, »Mægtig er Re, udvalgt af Ptah«. Hans første regeringsår er bekræftet af en stele for Apis-tyrens moder og af indskrifter i Karnak (Beckerath 1999: 224–225; Leprohon 2013: 170; Ray 1986: 149–158).

Efter omkring ét år genvandt Hakor magten. Han fortsatte med at tælle sine regeringsår fra sin første tronbestigelse og lod dermed, som om afbrydelsen ikke havde fundet sted. Den præcise rækkefølge er omdiskuteret, men Psammuthis’ regering lå sandsynligvis som en kort afbrydelse i Hakors samlede regeringstid (Ray 1986: 149–158; Perdu 2010: 155–156).

Ekspeditioner og krige
Hakor førte en aktiv politik mod Perserriget. Han indgik en alliance med Evagoras af Salamis på Cypern og sendte ham penge og militære styrker. Evagoras kæmpede mod perserne på Cypern og langs den fønikiske kyst. Ved at støtte ham kunne Hakor holde persiske styrker borte fra Egypten (Diodorus 15.2–4; Ruzicka 2012: 83–98).

Hakor ansatte også den athenske general Chabrias, som opholdt sig i Egypten omkring 386–380 f.v.t. Han deltog i opbygningen af landets forsvar og havde kommandoen over græske lejesoldater. Forsvaret blev især styrket ved Nilens østlige grene, hvor en persisk hær kunne trænge ind i Deltaet (Diodorus 15.29.2–4; Lloyd 1994: 344–346).

Perserriget forberedte en ny erobring af Egypten under hærføreren Farnabazos. På persisk krav kaldte Athen Chabrias hjem, men angrebet blev forsinket og fandt først sted efter Hakors død. Hakors alliancer og forsvarsarbejder bidrog derfor til, at Egypten bevarede sin selvstændighed gennem hele hans regering (Ruzicka 2012: 99–108; Lloyd 1994: 344–346).

Monumenter og byggearbejder
Hakors vigtigste bevarede bygning er kapelstationen til Amuns hellige båd i Karnak. Den stod vest for Amuntemplet nær processionsvejen og templets havn. Byggeriet blev indledt under Psammuthis, men Hakor overtog bygningen, erstattede de fleste af hans navne med sine egne og færdiggjorde udsmykningen (Traunecker 1979: 395–436; Arnold 1999: 102–103).

Kapellet blev opført af sandstensblokke, men indeholdt også genanvendte dele fra ældre bygninger. Dets relieffer viser Hakor udføre ofringer og religiøse handlinger for Amun og andre guder. Resterne blev fundet i 1884 og senere delvist genopført på pladsen foran Amuntemplet (Traunecker, Le Saout og Masson 1981; Lauffray og el-Khachab 1995).

På Elefantine arbejdede han ved Khnumtemplet, og i Bubastis er der fundet et fragment af en statue med hans navn (Arnold 1999: 102–103; British Museum EA 1825).

Ved Tod er der fundet fragmenter af tempelrelieffer med Hakors kartoucher fra en udvidelse af Montutemplet. I Elkab lod han arbejde på Nekhbets tempel, hvor ældre bygningsblokke blev genanvendt. Templet blev senere restaureret og udvidet under 30. dynasti (Arnold 1999: 103–104). Hakors byggearbejder er også dokumenteret ved Letopolis og Herakleopolis.

Grav og mumie
Hakors grav er ikke fundet med sikkerhed. Saqqara er blevet foreslået som hans gravsted, muligvis på grund af hans byggearbejder i den nordlige del af området. Der er dog ikke fundet en grav med indskrifter eller gravudstyr, som sikkert kan knyttes til ham (Arnold 1999: 104–105).

Der er heller ikke fundet nogen mumie eller jordiske rester, som med sikkerhed kan identificeres som Hakors.

Eftermæle
Hakor bevarede Egyptens selvstændighed gennem hele sin regeringstid. Hans alliancer og forsvarsarbejder gjorde det vanskeligere for Perserriget at generobre landet.
Samtidig genoptog han byggearbejder ved templer i både Deltaet og Øvre Egypten.
Efter hans død overtog Neferites II tronen, men 29. dynasti sluttede kort tid senere.

Årstal

Kilder

Arnold, Dieter (1999) Temples of the Last Pharaohs Oxfors University Press
Beckerath, Jürgen von (1999) Handbuch der ägyptischen Königsnamen, 2. udgave Verlag Philipp von Zabern, Mainz
British Museum (19 ??) Statue of Hakor, EA 1825 British Museum, London
Diodorus Siculus (1952 - 1954) Library of History, bind VI–VII bog 15 - oversat af Oldfather og Sherman Harvard University Press, Cambridge, Massachusetts
Lauffray, Jean og el-Khachab, Abd el-Mohsen (1995) La Chapelle d’Achôris à Karnak I: Les fouilles, l’architecture, le mobilier et l’anastylose Éditions Recherche sur les Civilisations, Paris.
Leprohon, Ronald J. (2013) The Great Name: Ancient Egyptian Royal Titulary, Society of Biblical Literature Atlanta
Lloyd, Alan B. (1994) “Egypt, 404–332 B.C.” - The Cambridge Ancient History, Volume VI: The Fourth Century B.C., 2. udgave Cambridge University Press, Cambridge
Perdu, Olivier (2010) “Saites and Persians (664–332)” - A Companion to Ancient Egypt, bind I Wiley-Blackwell, Chichester
Ray, John D. (1986) “Psammuthis and Hakoris” The Journal of Egyptian Archaeology, bind 72
Ruzicka, Stephen (2012) Trouble in the West: Egypt and the Persian Empire, 525–332 BC Oxford University Press, Oxford
Traunecker, Claude (1979) “Essai sur l’histoire de la XXIXe dynastie” Bulletin de l’Institut français d’archéologie orientale, bind 79
Traunecker, Claude, Le Saout, Françoise og Masson, Olivier (1981) La Chapelle d’Achôris à Karnak II: Texte et documents Éditions A.D.P.F., Paris.