Tiden hvor Khayan regerede kan anses for den gyldne tid under Hyksos perioden. Formodentlig var Khayan den fjerde regent i 15.dynasti (se dokumentation) Khayan opførte sig som ægyptere, havde en ægyptisk talende administration, og overholdt de gamle ægyptiske love.
Der var større Hyksos bebyggelser / befæstninger i Tell el-Dab´a, Heliopolis, Tell el-Yahudiyeh og Tell el-Makhuta.

I hans regeringstid havde Hyksos en stor politisk og økonomisk indflydelse, man har handlet og måske opkrævet skatter, ikke kun i Ægypten og Kanaan, men også i Levanten, og med forbindelser også langt væk som Kreta, hos hititterne i Tyrkiet og i Baghdad i Irak. Forbindelserne kan bekræftes af fund. (se nedenfor)

Dokumentation.
Ved fastsættelsen af rækkefølgen af regenter i 15.dynasti, er der gennem tiden benyttet forskellige kilder. Manetho refereres af både Africanus der kalder ham Staan og mener regerer før Apophis, og Josefus der kalder ham Iannas og placerer ham efter Apophis. Området hvor Khayan skulle stå i Torino papyrus mangler.

Kongenavne.
Fra Khayan begynder der at være et mindre materiale til rådighed, f.eks. at Khayan foruden hans oprindelige ”hersker af fremmede lande”, som hans forgænger Sakir-Har, tiltog sig det fulde kongelige titulatur – Horus navn, De to fruer (nebti), og Guldnavnet og at han udvidede med Nomen og Prenomen.

Tell Edfu.
At Hyksos kongerne i Avaris og 13.dynasti i Edfu har haft handelsforbindelser og måske en militær alliance indikeres af nye fund fra Oriental Institute Chicago´s / Nardine Moeller´s udgravninger i Tell Edfu.
Moeller og Marouard skrive om opdagelsen: “Disse fund kommer fra en sikker og forseglet arkæologisk sammenhæng og åbne nye spørgsmål om kulturelle og kronologiske udvikling i det sene Mellemste Rige og begyndelsen af Anden mellemtid”(Møllr m.fl 2011)
Dette afviser Robert Porter imidlertid, han mener Khayan regerede meget senere end Sobekhotep IV og at segl fra en konge kunne bruges længe efter hans død. En anden mulighed, han foreslog var, at Sobekhotep IV regerede meget senere end man antager.

Fra Paladset i Avaris.
At der har været sammenstød mellem Khayan og de omkringboende, egyptere mod syd eller andre af Buernes folk. I Hyksos kongernes palads i Tell el-Dab´a / Avaris har Manfred Bietak udgravet 4 gruber, der indeholdt knoglerne af ialt16 højre hænder. To af gruberne fundet i tronsalen, dateret til Khayan tid, indeholdt hver kun en hånd. To andre gruber, som er bygget på et lidt senere tidspunkt i et ydre rum af paladset, indeholder de 14 resterende hænder.
Hænderne kan være det første fysiske bevis på at afskårne hænder blev vist frem for kongen og at der blev afholdt en form for ceremoni omkring nedgravningen. At man kun afskære højre hånd, har ikke kun gjort det lettere at tælle ofrene, det vil samtidigt have det symbolske formål at fjerne en fjendes styrke, og derved udslette ham for altid.

Fra Khayan til Apophis.
Afslutningen af Khayan´s regeringstid markerer også afslutningen på rækken af Hyksos kongernes militære sejre over de ægyptiske fyrster.
Der kan være forskellige grunde til udviklingen, en mulighed er at der var problemer omkring Apophis magtovertagelse, da han ikke var i familie med Khayan, og hvad blev der af kongens ældste søn Yanassi, som er nævnt på stelen fra Avaris.
En anden mulighed er at Khayan af ukendte årsager har været nød til at trække sig militært tilbage fra tidligere besatte områder.