Khayan

4. regent i 15. dynasti / 1621 – 1581 fvt.


Forgænger:
Medregent:
Efterfølger:

 

Horusnavn

Mangler oversættelse

hr ink-idbw

"Horus der griber om Landene"

Diademnavn

Ubekendt

Guldnavn

Ubekendt

Tronnavn

Sewoserenre

s.wsr-n-re

"Den som Re har givet styrke"

Fødenavn

Khyan

hk3-h3swt hy3n

" Født i Kyan (måned) eller Kyan den udvalgte"

Navnevariationer

Khayan, Seuserenre, Suserenra, Khyan(en/fr/it.), Khian, Chajan (ty.), Chijaran, Chajran, Chian

Tiden hvor Khayan regerede kan anses for den gyldne tid under Hyksos perioden. Formodentlig var Khayan den fjerde regent i 15.dynasti (se dokumentation) Khayan opførte sig som ægyptere, havde en ægyptisk talende administration, og overholdt de gamle ægyptiske love.
Der var større Hyksos bebyggelser / befæstninger i Tell el-Dab´a, Heliopolis, Tell el-Yahudiyeh og Tell el-Makhuta.

I hans regeringstid havde Hyksos en stor politisk og økonomisk indflydelse, man har handlet og måske opkrævet skatter, ikke kun i Ægypten og Kanaan, men også i Levanten, og med forbindelser også langt væk som Kreta, hos hititterne i Tyrkiet og i Baghdad i Irak. Forbindelserne kan bekræftes af fund. (se nedenfor)

Dokumentation.
Ved fastsættelsen af rækkefølgen af regenter i 15.dynasti, er der gennem tiden benyttet forskellige kilder. Manetho refereres af både Africanus der kalder ham Staan og mener regerer før Apophis, og Josefus der kalder ham Iannas og placerer ham efter Apophis. Området hvor Khayan skulle stå i Torino papyrus mangler.

Kongenavne.
Fra Khayan begynder der at være et mindre materiale til rådighed, f.eks. at Khayan foruden hans oprindelige ”hersker af fremmede lande”, som hans forgænger Sakir-Har, tiltog sig det fulde kongelige titulatur – Horus navn, De to fruer (nebti), og Guldnavnet og at han udvidede med Nomen og Prenomen.

Tell Edfu.
At Hyksos kongerne i Avaris og 13.dynasti i Edfu har haft handelsforbindelser og måske en militær alliance indikeres af nye fund fra Oriental Institute Chicago´s / Nardine Moeller´s udgravninger i Tell Edfu.
Moeller og Marouard skrive om opdagelsen: “Disse fund kommer fra en sikker og forseglet arkæologisk sammenhæng og åbne nye spørgsmål om kulturelle og kronologiske udvikling i det sene Mellemste Rige og begyndelsen af Anden mellemtid”(Møllr m.fl 2011)
Dette afviser Robert Porter imidlertid, han mener Khayan regerede meget senere end Sobekhotep IV og at segl fra en konge kunne bruges længe efter hans død. En anden mulighed, han foreslog var, at Sobekhotep IV regerede meget senere end man antager.

Fra Paladset i Avaris.
At der har været sammenstød mellem Khayan og de omkringboende, egyptere mod syd eller andre af Buernes folk. I Hyksos kongernes palads i Tell el-Dab´a / Avaris har Manfred Bietak udgravet 4 gruber, der indeholdt knoglerne af ialt16 højre hænder. To af gruberne fundet i tronsalen, dateret til Khayan tid, indeholdt hver kun en hånd. To andre gruber, som er bygget på et lidt senere tidspunkt i et ydre rum af paladset, indeholder de 14 resterende hænder.
Hænderne kan være det første fysiske bevis på at afskårne hænder blev vist frem for kongen og at der blev afholdt en form for ceremoni omkring nedgravningen. At man kun afskære højre hånd, har ikke kun gjort det lettere at tælle ofrene, det vil samtidigt have det symbolske formål at fjerne en fjendes styrke, og derved udslette ham for altid.

Fra Khayan til Apophis.
Afslutningen af Khayan´s regeringstid markerer også afslutningen på rækken af Hyksos kongernes militære sejre over de ægyptiske fyrster.
Der kan være forskellige grunde til udviklingen, en mulighed er at der var problemer omkring Apophis magtovertagelse, da han ikke var i familie med Khayan, og hvad blev der af kongens ældste søn Yanassi, som er nævnt på stelen fra Avaris.
En anden mulighed er at Khayan af ukendte årsager har været nød til at trække sig militært tilbage fra tidligere besatte områder.

Monumenter og genstande.
Khayans navn og titlen hk3-haswt – hersker af fremmede lande- er fundet på mere end 20 skarabæer og yderligere på 4 cylindersegl. De fleste har ukendt fundsted, men to er fundet i henholdsvis Ezbet Rushdi og Tell el Yahudiya og en i Gaza.
Edfu Seglaftryk.
Under Oriental Institute´s udgravninger i Tell Edfu i 2010 og 2011 blev der i den østlige del af tellen, hvor man udgravede en administrationsbygning fra 12.dynasti, der også var i brug under 13.dynasti, og i brug frem til 17.dynasti hvor området blev bebygget med en kornsilo, og dermed forseglet i en tidskapsel. Under udgravningen af ​​en stor tilstødende hal, fandt man 41 forseglinger/ seglaftryk der viser Khayans kartouche. De blev fundet sammen med 9 forseglinger/ seglaftryk fra Sobekhotep IV der var konge under 13.dynasti.
Gaza Palæstina.
Guld indfattet 2 cm. steatit skarabæ. T.M.Davis 1915, Metropolitan MET 30.8.457
En stele.
En stele oprindeligt opsat i Avaris indeholdt Khayans Nomen og Prenomen og en ulæselig dedikation til en gud (sandsynligt vis Seth, herren i Avaris) efterfulgt af inskription med titel og navn på kongens ældste søn Yanassi.
Iflg. Ryholt kan relationen på stelen mellem Khayan og Yanassi navne og titler tolkes derhen, at Yanassi var udset til Khayans efterfølger.
Gebelein.
I Hathor templet i Gebelein er fundet en enkelt beskrevet blok. Dette kan indikerer at Khayan kan have haft kontrol over Øvreægypten syd for Luxor. Det kunne underbygges med et andet fund fra området, et økseblad der bærer Apepi`s kongenavn. Men blokken kan også være bragt til templet efter Ahmose havde fordrevet Hyksos fra Ægypten.
Knossos på Kreta.
Et krukke låg af alabast med Khayans kartoucher.  At genstande med Khayan navne dukker op på det Minoiske Kreta, kan ses enten som en gave Khayan til den Minoiske konge, som bevis på personligt venskab og stats interesse i gode relationer med Kreta. Forskere påpeger at der ud over en række freskoer i ”Minoisk” stil, fundet i Tell el-Dab´a, ikke findes yderligere dokumentation som f.eks. keramik af minoisk oprindelse. En anden mulighed er at låget senere er bragt til Kreta.
Bogazköi i Tyrkiet.
I den gamle Hittitiske hovedstad Hattusha er fundet et fragment af en parfumeflaske af obsidian med Khayans kartoucher. Om det indikerer en relation mellem Khayan og Hittitter kongen, eller flasken er bragt til Bogazköi senere kan ikke afgøres.
Baghdad i Irak.
Fra Baghdad er fundet en basalt løve 50x20cm der på brystet har Khayans kartusch indgraveret. British Museum EA 987.

Årstal

Kongelister:
Turin papyri: R 10,26
Manetho Afr. 285–246 fvt 50 år 1 måned
Flavius Josefus 1.årh evt.
Dateringer :
Hjemmeside. 1621 – 1581
Ryholt. K. 1621 – 1581
Beckerath, von, J. 1648 – 1590
Beckerath, von, J. 1645 – 1587
Piccione. 1630 – 1610
Redford
Schulz. R. 1.  1648 – 1590

 

Kilder

Baker, Darreil D. (2008) The Enclycopedia of the Egyptian Pharaohs volume 1 Bannerstone Press - Oakville
Beckerath , Jurgen von (1997) Cronologie des Pharaonische Agypten Verlag Philipp von Zaben.
N. Moeller, G. Marouard, N. Ayers (2011) Ägypten und Levante XXI
Ryholt,Kim.S. (1997) The Political Situation in Egypt during the Second Intermediate Period, c. 1800–1550 BC Museum Tusculanum - København