Meret-Neith er en af de mest betydningsfulde og diskuterede kvindeskikkelser fra Egyptens tidlige dynastiske periode. Hun levede i det 1. dynasti, hvor den egyptiske stat endnu var under konsolidering (Shaw 2000, s. 67–69).

Da W. M. F. Petrie udgravede hendes grav i Abydos i 1899–1900, mente han, at der var tale om en hidtil ukendt konge (Petrie 1900, Part I, s. 4–9). Det er i dag sikkert fastslået, at Meret-Neith var en kvinde (Baker 2008 s. 215)).

Familie og politisk rolle
Meret-Neith var sandsynligvis hustru til kong Djet og mor til kong Den. Hendes navn optræder i Dens grav med titlen “Kongens moder” (Baker 2008 s.215) og hun nævnes også på Palermo-stenen (Wilkinson 2000, s. 45–49).
Det er bredt antaget, at hun fungerede som regent, da Den formentlig var mindreårig ved sin tronbestigelse (Wilkinson 1999, s. 74–77).

En seglindskrift fra Abydos viser kongerækken fra Narmer til Den og inkluderer Meret-Neiths navn, hvilket tyder på en position tæt på kongelig status (Wilkinson 1999, s. 89–92). En senere kongeliste fra kong Qaas grav udelader hende, hvilket kan indikere, at hendes rolle senere blev nedtonet (Wilkinson 1999, s. 92).

Abydos Grav og arkæologiske fund

Meret-Neiths grav i Abydos – Umm el Qaab “Krukkehøjen” , grav Y (fundet af Petrie 1900), er monumentalt opført og kan sammenlignes med samtidige kongegrave (Da W. M. F. Petrie udgravede hendes grav i Abydos i 1899–1900, mente han, at der var tale om en hidtil ukendt konge (Petrie 1900, Part I, s. 4–9).

Segl med hendes navn er desuden fundet i mastaba 3503 i Saqqara, men denne grav tilhørte sandsynligvis embedsmanden Seshemka (Baker 2008 s.215).

Vurdering
Meret-Neith repræsenterer det tidligste dokumenterede eksempel på en kvinde med reel politisk magt i Egypten. Om hun formelt kan betegnes som farao, er fortsat genstand for faglig debat (Wilkinson 1999, s. 92), men hendes grav, titler og placering i kilderne viser, at hun indtog en ekstraordinær position i det tidlige kongehus.