Narmer / Meni er sidste regent dynasti 00 og starter 1.Dynasti ca.3055 og regerer til 3007 fvt. Om denne påstand er sandheden, har været til meget diskussion, men efter 1985 hvor Günter Drejer og hans team fra German Arkæologiscal Institut, fandt et segl aftryk, der viste rækkefølgen af de 5 første konger og en dronning fra 1.dynasti, er den beviset på rækkefølgen. Den første konge på denne liste er Narmer, så rækkefølgen er nu endelig fastslået. (Baker 2008)

Ifølge kongelisten i Seti I´s tempel i Abydos var Menes konge der forenede de to lande. Meni er hans ”diadem navn” / ”de to fruer” navn, der symboliserer det forenede Ægypten. Horus navnet på den konge der forenede landet, var Horus Narmer, som vi blandt andet kender fra hans sminke pallet.

Fra forskellige udgaver af Manetho sættes Menes regeringstid til 30, 60 og 62 år, og at han ledte hæren over en grænse og derved vandt stor ære. Han blev senere dræbt af en flodhest. Herodot fortæller, at det var Menes der anlagde byen Memphis. (Baker 2008)

Familie.
Narmers hustru var Neithhotep (Neith er tilfreds), (Dodson 2004) blandt hendes titler var “Fremmest bland kvinder” (khnty) og ” Forening af de to Fruer” (sm3yt-nbty). (Dodson 2004). Hvis Neithhotep er kvinden, der bliver vist i ”bryllupsscenen”, på Narmers kølehoved, kan det indikere hun er en kvinde af høj status, og at hun oprindeligt er kommet fra deltaet, hvor gudinden Neith herskede. (Baker 2008) Ifølge Joyce Tyldesley blev gudinden Neiths navn benyttet, som en del af flere dronninger fra 1.dynasti, så det var ikke kun et navn benyttet i nedre Egypten. Og den omstændigheder at Aha begravede Neithhotep i Naqada, gør det mere sandsynligt at hun var datter af en lokale høvding eller konge i Naqada. (Tyldesley 2006)
Narmers eneste kendte søn er Aha, der efterfølger ham som regent.(Dodson 2004).

Historie:
Langdistance handel var ikke ukendt i denne periode og er dokumenteret flere steder fra for eksempel i Wadi el-Qash på ruten mellem Koptos og Quseir, ved Rødehavet, er hans navn fundet udhugget på en klippevæg. I Palæstina er hans navn fundet på genstande fra Tell Erani, Tell Gat, Tell Arad, Tell Malhata, Tell Halif, Gaza. (Baker 2008) Den fundne keramik, der bærer Kongens navn, af egyptisk håndværk og repræsenterer handelsvare i modsætning til tanken at keramikken er bragt hertil under en militær besættelse. Der er derimod tegn på at der, blandet med lokalbefolkningen boede egyptiske handelsmænd på Narmers tid, men Der er intet bevis for en militær besættelse. (Baker 2008)

I Wadi Ameyra, på det sydlige Sinai, har man fundet inskriptioner der beretter om tidlige mine ekspeditioner til området. Her har man fundet Narmers serekh sammen med andre kongers, fra tidlig dynastisk tid.

Monomenter og genstande:

Narmer Paletten. (Cairo nr JE14716, CG32169) Er nok den mest kendte af alle sminke paletterne. Den blev fundet I Hierakonpolis 1898 af Quibell and Green. under udgravning af Horus templet fandt de paletten nedlagt som offergave.  Den er udført I siltsten (skiffer) med hævet relief og måler 63,5 cm I højden, og dateret til Naqada III, ca. 3100-3000 fvt.Siden den blev fundet har det været diskuteret om den viser en historisk begivenhed, eller om den var rent symbolsk. Under udgravning i Abydos i 1993 fandt Günter Dreier en elfenbens platte der viser samme motiv som Narmer paletten, hvilket klart indikere der er tale om en historisk begivenhed.

Forsiden er opdelt I 4 registre. (linier)
Det øverste viser to ko eller tyre hoveder (måske gudinden Bat), på hver side af en Serek eller paladsfacade med hieroglyffen Mn.
I det andet register en procession med kongen der bærer den røde krone. Foran ham en person og fire standard bærere. Øverst på standarderne er 2 falke (Horus) og en sjakal (Anubis/Wepwawet) og til højre 5 kroppe, med deres hoveder mellem deres føder.
Tredje register indeholder “Sminkecirklen” der er dannet af halsene på to seapopards, der et lassoet af to personer.
Nederste register Vilde dyr blev holdt i fangenskab i menagerier, i det mindste i nogen tid, det gav eliten kontrol over tidspunktet for dyrenes aflivning og benyttelse ved det begravelsesritual, der blev udført på Hierakonpolis elite kirkegård HK6.

Bagsiden er opdelt i 3 registre.
Siden er opdelt i 3 registre øverst ser vi igen 2 udgaver af ko-gudinden Bat, Der er en tidlig udgave af gudinden hathor. Igen ser vi en serekh med Meni hieroglyffen.
Centralt i billedet står Narmer iført den hvide krone, der symboliserer nedre Egypten, i hans hævede højre arm holder han en køle, klar til at slå en besejret fjende, som han holder ved håret med sin venstre hånd. (motivet med kongen der er under tvinger fjender, bliver i de efterfølgende årtusinder standard i egyptisk konge ikonografi.)
Til Venstre foran navnet ses en falk, der repræsenterer horos, Der er præsenterer kongen for symbolet for neder Egypten.
Bag kongen ses en figur, han er den kongelige sandal bære.
I nederste register ses 2 slagne fjender, der symbolsk bliver trådt under fode.

Narmers Køllehoved.
Køllehovedet er fundet i Hierakonpolis. Her ser vi kongen fejre hans Heb-Sed festival (30 års regeringsjubilæum) siddende i en pavillon.

Narmers Køllehoved

Han er iført en kropsnær klædning, i hånden holder han en svøbe, og på hovedet bærer han Nedre Ægyptens Røde Krone.
Under tronen ses to viftebærere.
Øverste register: Over pavillonen flyver en grib (gudinden Neith). Et domænenavn ( kvægfold med en ko og en kalv). Foran den en procession af 4 mænd, der bærer standarter. Den forreste med Wepwawet standart (vejåbneren), den anden med ?, de to sidste bærer standarter med falke.
I andet register foran kongens pavillon ses en reput-kult statue (et transportabelt kapel) af en gudinde eller Neithotep. Nogle egyptologer (Kaiser & Dreier) mener der er tale om en bryllups ceremoni. Derefter 3 skæggede fanger (libyere aller asiater), gående med hænderne placeret på brystet, over hjertet.
I tredje register en optælling af tilfangetaget kvæg (400.000 stk) geder (1.4220,000 stk.) og fanger ( 120,000). Yderst mod højre En siddende mand med armene placeret på ryggen ( positur som en bundet fange).

Grav : B17/B18, Umm el-Qa’ab, Abydos.

Narmer blev begravet i området Umm el Qaab nær Abydos. Området blev først udgravet af Émile Amélineau 1890, det blev genudgravet af Flinders Petrie 1899-1903. fra 1970erne har German Arkaeological Institut foretaget udgravninger i området. Graven B17/B18 der består af 2 rum, beklædt med ler-sten, Rummene måler 10 x 3 meter hver. Graven er placeret mellem den tidligere konge Ka og hans efterfølger Aha.

Galleri.