Nebirirau I var konge i 16. dynasti under Anden Mellemtid. Han regerede omkring 1627–1601 f.v.t. fra Theben og havde magten over dele af Øvre Egypten. Samtidigt var det nordlige Egypten styret af hyksoskongerne. Turin-kongelisten tillægger Nebirirau I en regeringstid på 26 år. Trods de få bevarede kilder tyder den lange regering på en periode med en vis stabilitet i Øvre Egypten.

Familie
Nebirirau I efterfulgte Seankhenre Monthotepi, men der kendes ingen familierelation mellem de to konger. Det vides derfor ikke, om Nebirirau I arvede tronen eller overtog magten på anden måde. Hans forældre og eventuelle hustruer er heller ikke kendt.

Han blev efterfulgt af Nebirirau II. Det sjældne fælles navn har ført til forslaget om, at Nebirirau II var hans søn. Der findes dog ingen samtidig indskrift, som bekræfter dette slægtskab. Den kongelige familie kan derfor ikke rekonstrueres med sikkerhed (Ryholt 1997: 155, 202).

Regeringstid
Turin-kongelisten tillægger Nebirirau I en regeringstid på 26 år, omkring 1627–1601 f.v.t. Den højeste sikkert bevarede samtidige datering er dog kun hans første regeringsår (Baker 2008: 241–242; Ryholt 1997: 155, 202).

Den vigtigste samtidige kilde er den juridiske stele fra Karnak, Cairo JE 52453. Den fortæller, at Kebsi overdrog embedet som guvernør i Elkab til Sobeknakht for at dække en gæld på 60 deben guld. Overdragelsen blev undersøgt og godkendt af vesiren. Stelen viser, at den kongelige administration fortsat fungerede i Øvre Egypten (Lacau 1949: 1–54).

Der kendes ingen sikkert dokumenterede felttog eller ekspeditioner fra hans regering. To segl med hans navn er fundet ved Lisht. De kan være tegn på kontakt med det hyksosstyrede område, men kan også være flyttet dertil senere (Ryholt 1997: 159–162).

Der kendes ingen større bygningsværker fra hans regering. En kobberdolk med tronnavnet Sewadjenre blev fundet ved Hu, og en mindre stele i Bonn viser kongen foran gudinden Maat (Petrie 1901: pl. 32, nr. 17 ).

Grav og mumie
Nebirirau I’s grav er ikke fundet, og gravens placering kendes ikke. Der er heller ikke identificeret nogen mumie eller noget gravudstyr, som med sikkerhed kan forbindes med kongen (Baker 2008: 241–242).

Eftermæle
Nebirirau I huskes som en af de bedst dokumenterede konger i 16. dynasti. Hans lange regering kan have bidraget til en vis stabilitet i Øvre Egypten under en ellers urolig periode.

Den juridiske stele fra Karnak er hans vigtigste eftermæle. Den giver et sjældent indblik i administration, arvelige embeder og juridiske forhold under Anden Mellemtid. At hans tronnavn senere blev optaget i Karnak-kongelisten, viser, at han fortsat blev regnet blandt Egyptens tidligere konger.