Neferkasokar var sandsynligvis en regent i den sidste del af 2. dynasti, men hans historiske identitet og placering i kongerækken er fortsat usikker. Han er kendt fra de senere egyptiske kongelister og enkelte arkæologiske fund, men de samtidige kilder er meget begrænsede. Derfor er det fortsat omdiskuteret, om Neferkasokar var en selvstændig farao eller en lokal hersker med begrænset magtområde (Baker/2008; Wilkinson/1999; Dodson/2022).

Familie
Der findes ingen samtidige kilder, som dokumenterer Neferkasokars familieforhold. Hans forældre, hustru og børn er ukendte, og det er heller ikke muligt at afgøre, hvordan han kom til magten (Dodson & Hilton/2004).

Regeringstid
Neferkasokar nævnes i Saqqara-kongelisten og Torino-papyrussen, hvor han placeres efter Neferkare. Han optræder derimod ikke i Abydos-kongelisten, hvilket har bidraget til usikkerheden om hans placering i 2. dynasti (Wilkinson/1999).

Hans navn er fundet på enkelte fragmenter af stenkar, hvilket tyder på, at Neferkasokar var en historisk regent. Kildematerialet er imidlertid meget begrænset, og det er fortsat usikkert, hvor længe han regerede, og hvilken del af Egypten han eventuelt kontrollerede (Baker/2008; Dodson/2022).

Ekspeditioner og krige
Der findes ingen samtidige kilder, som dokumenterer militære felttog eller ekspeditioner under Neferkasokars regering. De få bevarede fund med hans navn giver ingen oplysninger om krige, diplomatiske forbindelser eller aktiviteter uden for Egypten (Baker/2008; Wilkinson/1999).

Monumenter og genstande
Der kendes kun få arkæologiske fund, som med sikkerhed kan knyttes til Neferkasokar. Hans navn er bevaret på enkelte fragmenter af stenkar, som udgør det vigtigste samtidige kildemateriale om hans regering (Baker/2008; Wilkinson/1999).

Sammenlignet med de øvrige konger i 2. dynasti er fundmaterialet meget begrænset. Der kendes ingen statuer, større bygningsværker eller monumenter, som med sikkerhed kan tilskrives ham. De få bevarede genstande viser dog, at Neferkasokar sandsynligvis var en historisk regent og ikke blot et navn bevaret i de senere kongelister (Dodson/2022).

Politiske forhold
De politiske forhold under Neferkasokars regering er kun sparsomt belyst. De få samtidige fund giver ingen oplysninger om rigets administration eller omfanget af hans magt, og det er derfor vanskeligt at vurdere hans politiske betydning (Baker/2008; Wilkinson/1999).

Flere forskere mener, at Neferkasokar regerede i den sidste del af 2. dynasti, hvor Egyptens kongemagt muligvis var mindre centraliseret end tidligere. Om han herskede over hele landet eller kun en del af Egypten, kan ikke afgøres på grundlag af de bevarede kilder (Dodson/2022).

Grav
Neferkasokars grav er ikke identificeret med sikkerhed. Der findes ingen gravanlæg eller samtidige fund, som entydigt kan knyttes til hans begravelse (Baker/2008; Wilkinson/1999).

Hvis Neferkasokar var en selvstændig farao, er det sandsynligt, at han blev begravet i Saqqara, hvor flere kongelige gravanlæg fra den sidste del af 2. dynasti menes at have ligget. Denne antagelse bygger imidlertid på den generelle udvikling i periodens gravskik og ikke på konkrete arkæologiske fund (Dodson/2022).

Mumie
Neferkasokars mumie er ikke bevaret eller identificeret. Da hans grav ikke er fundet, findes der heller ingen menneskelige rester, som med sikkerhed kan knyttes til ham (Wilkinson/1999; Dodson/2022).

Eftermæle
Neferkasokar er en af de mindst kendte regenter fra 2. dynasti. De få samtidige fund viser, at han sandsynligvis var en historisk person, men det begrænsede kildemateriale gør det umuligt at fastslå hans rolle i Egyptens politiske udvikling (Baker/2008; Wilkinson/1999).

Sammen med Weneg, Nubnefer, Sened og Neferkare illustrerer Neferkasokar de udfordringer, egyptologer står overfor, når de forsøger at rekonstruere kronologien i den sidste del af 2. dynasti. Nye arkæologiske fund kan i fremtiden bidrage til en bedre forståelse af hans regeringstid (Dodson/2022).