Osorkon den Ældre – Aakheperre-setepenre regerede omkring 984–978 f.v.t. og var det 21. dynastis femte konge. Han efterfulgte Amenemope og regerede i omkring seks år. Osorkon tilhørte en familie med rødder i den libyske Meshwesh-gruppe. Familien fik senere stor betydning som grundlægger af det 22. dynasti. Han blev efterfulgt af Siamun.

Familie
Osorkons vej til tronen kendes ikke sikkert. Der er ikke påvist noget slægtskab mellem ham og Amenemope, som han efterfulgte. Hans kongelige titel og plads i kongerækken viser dog, at han blev anerkendt som farao trods sin tilknytning til en anden familie.

Osorkon var søn af Shoshenq A, som bar titlen »Den store høvding over Ma«, og Mehtenweshkhet A. Hun kaldes »kongens mor« i en slægtsindskrift, hvilket var afgørende for at identificere hendes søn som faraoen Osorkon den Ældre. Hans bror Nimlot A blev far til Shoshenq I, som senere grundlagde det 22. dynasti.

Der kendes ingen sikkert dokumenteret hustru eller sønner. Dronning Karimala er blevet foreslået som hans datter, men slægtskabet er usikkert. Osorkon blev efterfulgt af Siamun, hvis forhold til familien ikke kendes (Yoyotte 1976–1977: 39–54; Kitchen 1996: 280–282; Dodson & Hilton 2004: 210–211).

Regeringstid
Osorkon den Ældre regerede omkring 984–978 f.v.t. efter Beckeraths kronologi. Manethos kongeliste kalder ham Osochor og giver ham seks regeringsår. Han efterfulgte Amenemope, men det vides ikke, hvordan magtskiftet fandt sted.

En optegnelse i Karnaks præsteannaler omtaler indsættelsen af præsten Nespaneferhor i kong Aakheperre-setepenres andet regeringsår. Sammen med en senere slægtsindskrift gjorde denne oplysning det muligt at identificere kongen som Manethos Osochor, det vil sige Osorkon den Ældre.

Der kendes kun få begivenheder fra hans korte regeringstid. Optegnelsen fra Karnak viser dog, at hans kongemagt blev anerkendt i Theben (Young 1963: 99–112; Yoyotte 1976–1977: 39–54; Kitchen 1996: 280–282; Beckerath 1997: 99 og 201).

Ekspeditioner og krige
Der kendes ingen beretninger om militære felttog eller større ekspeditioner under Osorkon den Ældre. Hans korte regeringstid synes ikke at have medført større ændringer i Egyptens udenrigspolitik.

Egypten havde ikke længere fast kontrol over Nubien eller sine tidligere områder i Levanten. Osorkons magt var især knyttet til Nildeltaet, men præsteannalerne fra Karnak viser, at hans kongelige myndighed også blev anerkendt i Theben (Kitchen 1996: 280–282; Dodson 2012: 61–62).

Monumenter og byggearbejder
Der kendes ingen større bygninger eller omfattende byggearbejder, som med sikkerhed kan tilskrives Osorkon den Ældre. Hans korte regeringstid og de få bevarede indskrifter gør det vanskeligt at vurdere hans virksomhed som bygherre.

Det vigtigste samtidige vidnesbyrd er Karnaks præsteannaler, hvor hans tronenavn og andet regeringsår nævnes. Der kendes også enkelte mindre genstande med navnet Osorkon, men deres tilskrivning til denne konge er usikker (Kitchen 1996: 280–282; Dodson 2012: 61–62).

Grav og mumie
Osorkon den Ældres grav er ikke fundet, og hans mumie er ikke identificeret. Da han regerede fra Tanis, kan han være blevet begravet i eller nær byens kongelige nekropol, men der findes ingen sikre spor efter hans grav.

Der kendes heller ikke noget gravudstyr, som med sikkerhed kan knyttes til kongen. Manglen på fund betyder, at der ikke kan siges noget om hans alder, helbred eller dødsårsag (Kitchen 1996: 280–282; Dodson 2012: 61–62).

Eftermæle
Osorkon den Ældre efterlod sig kun få spor, og hans korte regeringstid er en af de dårligst kendte i det 21. dynasti. Hans betydning ligger især i, at han var den første kendte farao fra en familie med rødder i den libyske Meshwesh-gruppe.

Hans familie fik senere afgørende betydning for Egyptens historie. Nevøen Shoshenq I grundlagde det 22. dynasti, hvor konger med libysk baggrund kom til at herske over store dele af landet. Osorkons regering blev dermed et tidligt tegn på denne udvikling.