Hvem Samuqenu eller Salitis var, er der ikke meget der dokumenterer, men han anses for grundlægger af 15.dynasti. Kun et skarabæ-segl fundet i Tell el-Yahudiya*, og beretninger fra den græske historiker Manetho ca.280 fvt. og fra den jødiske Flavius Josefus fra første århundrede evt., der primært refererer Manetho, er de kendte kilder til Salitis.

Kanaanæer.
Hvordan der fremkommer en stor population af kananæere i Ægypten må ses som et resultat af flere forskellige omstændigheder.
For det første, det store antal krigsfanger der som et resultat af tidligere felttog i Levanten, under 11te og 12.dynasti, hvor der efter en militær sejer blev ført en store gruppe Kanaanæere til Egypten som slaver.

For det andet, en indvandring af kanaanæiske hyrder i det østlige delta, kan indikerer at de samlet, har udgjort en betydelig del af befolkningen, der ikke var fjendtligt indstillede mod de nye Hyksos herskere.

Invasionen.
Manetho beretter om et asiatisk nomadisk hyrde-folk, der invaderer Egypten fra øst. Om Salitis var leder af invasionen, som udnyttede det tomrum det var opstået i forsvarer af landet, mod slutningen af 13. og 14.dynasti ved man ikke. Men det lykkedes at erobre hele den nordlige del af landet, inklusive hovedstaden Memphis, og store områder mod syd.

Efter sejren lod Salitis sig udråbe som konge, og opslog sit hovedkvarter i Memphis. Samtidigt begyndte han at opkræve skatter (tribut) i de erobrede områder.

Tekniske fremskridt.
Som en del af den militære strategi for opbygning af en stærk hær, indfører Samuqenu de nyeste våben, hestetrukne vogne og sammensatte buer.

13,14 og 16.dynasti.
Samtidigt med hyksos angreb på deltaet bliver det slutningen for 13 og 14 dynastis konger omkring 1649 fvt., opstår i et 16.dynasti i et område på 200 km mellem Hem mod nord og Edfu. De lader til at de har været i stand til at modstå angreb fra Hyksos men har som vasal-konger, været tvunget til at betale tribut (skat) til hyksos kongen.

Nye Guder.
Med Hyksos overtagelse af magten i det nordlige Ægypten, respekterede de den ægyptiske gudeverden, samtidigt indførte de deres egne kanaanæiske guder.
Den store gud var storm guden Baal som de identificerede med den ægyptiske gud Seth.
Og den krigeriske Ishtar/Astarte som blev set som parallel til krigsgudinden Anat også guden Yam kom til.
Hermed begyndte dyrkelsen af kanaanæiske guder i landet, dette forstærkes senere gennem Horemheb fra 18.dynasti og Seti I og Ramses II fra 19.dynasti, i deres dyrkelse af Seth.

Assyrerne.
At den politiske situation i Mellemøsten har været ustabil, og at assyrer-riget har udgjort en reel trussel fremgår af Josefus, han skriver om Salitis, ”Han installerede garnisoner på de steder, der var de mest velegnede til det. Hans primære mål var at gøre de østlige dele sikre, han forventer assyrerne, der var på højden af deres magt, ville begære hans rige, og invadere det.”

Avaris.
I fortsættelsen beskriver Josefus, Salitis strategi om befæstningen af Avaris (Tell el-Daba`). Når Hyksos kongerne havde erobret en by, begyndte de opførelsen af en karakteristisk rektangulær fortifikation, der blandt andet er udgravet Jeriko, Sihem og Lahish i Kaanan.

” I Saite Nome var der en by meget velegnet til dette formål, ved Bubastis armen af Nilen. Af hensyn til et bestemt teologiske begreb, blev det kaldt Avaris. Han genopbyggede og styrkede denne by ved at omgive den med mure, og der udstationerede han en stor garnison på 240.000 bevæbnede mænd.
Salitis kom der om sommeren, for at indsamle afgrøder, som betaling til hans soldater, og for at træne sine mænd, og at afskrække fremmede.”

Hverken Salitis grav eller mumie er fundet.

Monumenter. Der kendes ingen efterladte genstande.