Sekhemrekhutawy Khabaw
16. regent i 13. dynasti / 1775 - 1772 fvt.
Forgænger: Awibre Hor
Medregent:
Efterfølger: Djedkheperu
Horusnavn
Khabaw
Ḫꜥ-bꜣw
Magtens strålende fremtræden.
Diademnavn
Wehemdjed
Wḥm-ḏd
Han, som gentager evigheden.
Guldnavn
Ankhrenput
Ꜥnḫ-rnpwt
Den, som er fuldt levende af år.
Tronnavn
Sekhemrekhutawy
Sḫm-Rꜥ-ḫwj-tꜣwj
Ras mægtige er De To Landes beskytter.
Fødenavn
Fødenavn ikke bekendt
Fødenavn ikke bekendt
Navnevariationer
Navnet Khabaw er kongens Horusnavn og ikke hans fødselsnavn. Han omtales derfor normalt ved kombinationen af tronavnet Sekhemrekhutawy og Horusnavnet Khabaw (Beckerath 1999: 88–89; Leprohon 2013: 64–65).
Sekhemrekhutawy Khabaw var nummer 16 i Ryholts rækkefølge for 13. dynasti og regerede omkring 1775–1772 f.v.t. Han regerede kun kort og kendes fra segl og enkelte bygningsdele. Hans familie og grav er dårligt belyst.
Familie
Khabaws vej til tronen kendes ikke. Ryholt foreslår, at han var søn og mulig medregent af Awibre Hor, fordi deres navne står sammen på en granitbjælke. Efterfølgeren Djedkheperew kan have været hans bror. Khabaws mor, hustru og børn kendes ikke, og de foreslåede slægtskaber er usikre (Ryholt 1997: 216, 339–340; Baker 2008: 289–290; Dodson og Hilton 2004: 100–101).
Regeringstid
Khabaw navn er ikke nævnt i Turinerlisten. Ryholt placerer ham i en wsf-angivelse, som markerer et navn, der allerede manglede i listens forlæg, og daterer hans regering til omkring 1775–1772 f.v.t. Baker anslår derimod regeringstiden til et eller to år. Beckerath placerer Khabaw langt tidligere som 13. dynastis tredje regent (Ryholt 1997: 72, 339–340; Baker 2008: 289–290; Beckerath 1997: 94–95).
Monumenter
En granitbjælke fra Bubastis med Khabaws Horus- og tronnavn opbevares på British Museum som EA 1100. En anden bjælke, fundet i Tanis, bærer navnene på både Khabaw og Awibre Hor; dens nuværende placering kendes ikke. Begge kan oprindeligt have stået i Memphis.
Et cylindersegl findes på Petrie Museum som UC 11527. Fire seglaftryk fra Uronarti og ét fra Mirgissa viser, at hans administration også var virksom i Nubien (Naville 1891: 15, tavle XXXIII; Ryholt 1997: 216, 339–340; Baker 2008: 289–290).
Grav og mumie
Khabaws grav og mumie kendes ikke. Der er heller ikke fundet gravudstyr, som med sikkerhed kan knyttes til ham.
Han må ikke forveksles med Khaba fra 3. dynasti, som ofte forbindes med Lagpyramiden ved Zawiyet el-Aryan (Ryholt 1997: 339–340; Baker 2008: 289–290).
Eftermæle
Khabaw efterlod få spor, men fundene fra Egypten og Nubien viser, at hans administration dækkede et stort område. Hans placering i regentrækken er fortsat omdiskuteret, fordi han ikke nævnes ved navn i Turinerlisten.
Årstal
| Kongelister: | |
|---|---|
| Turin papyri: | |
| Dateringer : | |
| Hjemmeside. | 1775 – 1772 |
| Ryholt. K. | 1775 – 1772 |
| Beckerath, von, J. | |
| Franke | |
Kilder
