Khaneferre Sobekhotep IV var regent nummer 29 i 13. dynasti og regerede omkring 1732–1720 f.v.t. Han efterfulgte sine brødre Neferhotep I og Sihathor og er en af dynastiets bedst dokumenterede regenter. Hans regering varede mindst otte år og muligvis ind i det niende. Monumenter og indskrifter viser, at hans myndighed omfattede Memphis, Øvre Egypten og det nordlige Nubien, mens kontrollen over det østlige Nildelta er usikker (Ryholt 1997: 223–231; Baker 2008: 448–450; Schneider 2006: 176).

Familie
Sobekhotep IV kom til tronen efter sine ældre brødre Neferhotep I og Sihathor. Efter Sihathors tidlige død blev han muligvis udnævnt til samregent under Neferhotep I, før han overtog kongemagten alene.

Hans far Haankhef bar titlerne “gudefader” og “kongelig seglbærer”, mens hans mor Kemi omtales som “konge-moder”. Familien havde ikke tidligere tilhørt regentfamilien. Sobekhotep IV fremhævede derfor åbent sine forældre og sin ikke-kongelige oprindelse på flere monumenter.

Hans kendte hustru var Tjan. Hun bar titlen “regenthustru” og var sandsynligvis mor til sønnen Amenhotep og datteren Nebetiunet. Tre andre sønner kendes: Sobekhotep-Miu, Sobekhotep-Djadja og Haankhef-Iykherneferet, men deres mor er ikke identificeret. Sønnerne omtales som “konge-søn”, mens Nebetiunet bar titlen “kongens datter” (Ryholt 1997: 225–231; Dodson og Hilton 2004: 112–113; Baker 2008: 448–450).

Regeringstid
Turin-listen placerer Sobekhotep IV efter Sihathor, men angivelsen af hans regeringstid er gået tabt. Daterede indskrifter viser, at han regerede mindst otte år. En klippestele fra Wadi Hammamat er blevet dateret til hans niende regeringsår, men årstallet kan også læses som år 7 eller 8. Hans regering varede derfor mindst otte år og muligvis omkring ti år (Ryholt 1997: 229–231, 349; Baker 2008: 448–450).

Sobekhotep IV kan have været samregent med Neferhotep I efter Sihathors død, men en samregering er ikke sikkert bevist. Efter Neferhoteps død overtog han kongemagten alene. En stele fra Karnak fortæller, at han var født i Theben, og hans monumenter viser, at han kontrollerede Memphis, Mellemste Egypten, Øvre Egypten og det nordlige Nubien (Ryholt 1997: 223–231; Helck 1969: 194–200).

I sit sjette regeringsår sendte han en ekspedition til ametystminerne ved Wadi el-Hudi. En privat stele fra Edfu er dateret til hans ottende regeringsår, mens klippestelen fra Wadi Hammamat viser kongelig aktivitet ved stenbruddene mod slutningen af regeringen (Ryholt 1997: 229–231, 349; Baker 2008: 449–450).

Ifølge Ryholt kontrollerede 14. dynasti allerede dele af det østlige Nildelta. Denne rekonstruktion er omdiskuteret, og andre forskere placerer først 14. dynastis selvstændige styre efter Sobekhotep IV. Det kan derfor ikke afgøres sikkert, hvor langt hans myndighed nåede i Nildeltaet (Ryholt 1997: 103–108, 223–231; Schneider 2006: 176–177).

Ekspeditioner
I sit sjette regeringsår sendte Sobekhotep IV en ekspedition til ametystminerne ved Wadi el-Hudi i Østørkenen sydøst for Aswan. Fire steler dokumenterer arbejdet. Stelerne WH 22 og WH 23 nævner Hathor, “ametystens herskerinde”, og Satet, “Elephantines herskerinde”, og opregner flere af ekspeditionens deltagere. Ametyst blev især anvendt til smykker og andre kostbare genstande. Indskrifterne viser, at administrationen fortsat kunne organisere minedrift og forsyninger langt fra Nildalen (Sadek 1980: 46–52; Ryholt 1997: 229–231; Baker 2008: 449–450).

Sobekhotep IV er også dokumenteret ved stenbruddene i Wadi Hammamat, hvor gråvakke og beslægtede bjergarter blev brudt som den såkaldte bekhen-sten. En kongelig klippestele bærer hans navne, men årstallet er beskadiget og er blevet læst forskelligt som år 7, 8 eller 9. Teksten bevarer ikke sikre oplysninger om ekspeditionens størrelse eller om, hvilke genstande stenen skulle anvendes til. Den viser dog, at regentens administration havde aktivitet ved stenbruddene sent i hans regeringstid (Ryholt 1997: 229–231, 349).

Monumenter
Ved Karnak lod Sobekhotep IV opstille to døre af cedertræ fra Libanon i Amontemplet. Arbejdet omtales på en stele, som nu opbevares på Det Egyptiske Museum i Cairo som JE 51911. Stelen fortæller også, at regenten var født i Theben. Dørstolper med hans navn og en restaureringsindskrift på en ældre statue af Mentuhotep II viser yderligere bygge- og restaureringsarbejde i templet (Helck 1969: 194–200; Ryholt 1997: 229–231).

Vesiren Neferkare Iymeru fortæller på en statue fra Karnak, at han lod grave en kanal og opføre et “hus for millioner af år” for Sobekhotep IV. Bygningens placering er ikke sikkert identificeret. Statuen opbevares på Louvre som A 125 (Delange 1987: 66–68; Baker 2008: 449).

Fra Abydos kendes flere reliefblokke med Sobekhotep IV’s navn, som viser, at han udførte byggearbejde ved Osiristemplet. En kalcitblok med fremstillinger af regenten og Osiris-Khentiamentiu blev fundet af John Garstang i 1909 og opbevares på Musée Art & Histoire i Bruxelles som E.5262 (Wegner og Cahail 2015: 138–141).

En siddende statue af Sobekhotep IV i mørk sten opbevares på Louvre som N 17/A 17. Dens oprindelige fundsted er usikkert og angives muligvis som Asfun el-Matana syd for Luxor. Statuen viser regenten med nemes-hovedklæde og hænderne hvilende på lårene (Delange 1987: 66–68; Baker 2008: 449).

En stele på British Museum, EA 1060, bærer hans navn og er blevet sat i forbindelse med militær aktivitet i Wawat i Nubien, men tekstens historiske fortolkning er usikker. Fra Edfu kendes desuden en privat stele tilhørende Hor-aa, dateret til Sobekhotep IV’s ottende regeringsår. Den dokumenterer regentens regeringstid, men ikke et kongeligt byggearbejde eller en ekspedition (Ryholt 1997: 229–231, 349).

Grav og mumie
Sobekhotep IV’s grav er sandsynligvis det store kongelige gravanlæg S10 ved Sydabydos, tæt ved Senwosret III’s gravkompleks. Tilskrivningen bygger på anlæggets datering og størrelse samt på fragmenter af en gravstele med navnet Sobekhotep. Da tronenavnet ikke er bevaret, kan identificeringen ikke betragtes som helt sikker (Wegner 2015: 68–72; Wegner og Cahail 2015: 123–164).

Gravanlægget var omgivet af en indhegning af lersten. Under jorden førte en nedadgående passage til et monolitisk sarkofagkammer af kvartsit, som var placeret i et større kammer af kalksten. Kvartsitblokken rummede udhuggede rum til både sarkofagen og kanopeudstyret og blev lukket med en stor dæksten og en sænkbar spærreblok. Kammeret blev fundet på sin oprindelige plads, men graven var blevet plyndret og delvist ødelagt allerede i oldtiden (Wegner og Cahail 2015: 130–138).

Dele af gravudstyret blev senere genanvendt i nærliggende grave. I Senebkays grav fandt arkæologerne træplanker fra en kiste, som bar navnet Sobekhotep og uddrag af Kisteteksterne. Plankerne var blevet genbrugt til Senebkays kanopekiste. Fragmenter af den oprindelige gravstele blev ligeledes fundet i senere grave (Wegner og Cahail 2015: 138–156).

Der er ikke fundet en mumie, som kan identificeres som Sobekhotep IV.

Eftermæle
Sobekhotep IV var en af de bedst dokumenterede regenter i 13. dynasti. Hans forholdsvis lange regeringstid, byggearbejder og ekspeditioner viser, at centralmagten fortsat kunne organisere større projekter i store dele af Egypten og det nordlige Nubien. Med hans død sluttede den mere stabile periode, som var begyndt under hans bror Neferhotep I.