Userkare var den anden farao i 6. dynasti og regerede sandsynligvis kun i få år mellem Teti og Pepi I omkring 2333 f.v.t. Hans oprindelse er ukendt, og det er uklart, hvordan han kom til magten. Nogle forskere mener, at han var en legitim hersker eller fungerede som formynder for den unge Pepi I, mens andre ser ham som en tronraner, der udnyttede situationen efter Tetis død.

Familie
Userkares familieforhold er ukendte. Ingen samtidige kilder nævner hans forældre, hustru eller børn, og hans slægtskab med kongefamilien i 5. eller 6. dynasti kan derfor ikke fastslås.

Flere egyptologer har foreslået, at Userkare kan have tilhørt en sidegren af kongefamilien fra slutningen af 5. dynasti. Denne teori bygger blandt andet på hans tronnavn og den politiske situation efter Tetis død, men der findes ingen arkæologiske fund eller samtidige indskrifter, som bekræfter et sådant slægtskab.

Det er også blevet foreslået, at Userkare fungerede som formynder for den unge Pepi I, indtil denne kunne overtage tronen. Heller ikke denne teori kan dokumenteres, og spørgsmålet om Userkares familie og hans forhold til den kongelige slægt er derfor fortsat uafklaret (Clayton 2006: 64–65; Baker 2008: 476–478; Dodson & Hilton 2004).

Regeringstid
Userkare overtog tronen efter Teti og regerede før Pepi I. Hans regeringstid var sandsynligvis kort og dateres af de fleste egyptologer til omkring 2333–2332 f.v.t. Turin-kongelisten er beskadiget ved dette afsnit, og derfor kan hans regeringstid ikke fastlægges ud fra denne kilde (Baker 2008: 476–478; Clayton 2006: 64–65).

Hvordan Userkare kom til magten, er fortsat uklart. Nogle forskere mener, at han var en legitim farao eller fungerede som formynder for den unge Pepi I, mens andre mener, at han overtog tronen efter en magtkamp i kølvandet på Tetis død. Ingen af teorierne kan bekræftes af de kendte samtidige kilder.

Den egyptiske præst Manetho fortæller, at Teti blev myrdet af sine egne livvagter. Senere forfattere har sat Userkare i forbindelse med denne begivenhed, men ingen samtidige indskrifter eller arkæologiske fund knytter ham direkte til attentatet. Det er derfor ikke muligt at afgøre, om Userkare blev konge gennem en legitim tronfølge eller ved et statskup.

Userkares navn optræder på Abydos-kongelisten, hvor han er indsat mellem Teti og Pepi I. Han mangler derimod på Saqqara-kongelisten, mens Turin-kongelisten er beskadiget netop på det sted, hvor hans navn forventes at have stået. Sammen med samtidige seglaftryk, administrative dokumenter og kongelige indskrifter viser disse kilder, at Userkare var en historisk farao, selv om hans regeringstid var kort.

Efter Userkares regering overtog Pepi I tronen. Om Userkares korte regering skyldtes en naturlig tronfølge, et regentskab eller en magtovertagelse, er fortsat et åbent spørgsmål.

Monumenter
Der er ikke bevaret sikre oplysninger om større byggearbejder fra Userkares korte regeringstid. Ingen templer eller monumenter kan med sikkerhed tilskrives ham, og hans navn forekommer kun på et begrænset antal samtidige seglaftryk og administrative indskrifter.

Det antages, at Userkare påbegyndte opførelsen af et pyramidekompleks, da alle faraoner i Det Gamle Rige opførte en kongelig grav. Hverken pyramiden eller gravkomplekset er med sikkerhed blevet identificeret. Flere arkæologer har foreslået, at anlægget kan ligge i Saqqara, men der findes endnu ingen arkæologiske beviser, som kan bekræfte dette (Lehner 1997: 158; Verner 2001: 338–339).

De få bevarede seglaftryk og administrative dokumenter viser imidlertid, at Userkare udøvede kongelig myndighed og havde en fungerende administration, selv om hans regeringstid var kort. Disse fund udgør i dag de vigtigste arkæologiske vidnesbyrd om hans regering.

Mumie
Userkares grav er ikke fundet, og der er heller ikke fundet en mumie, som med sikkerhed kan tilskrives ham. Vores viden om hans begravelse bygger derfor udelukkende på de generelle begravelsestraditioner for faraonerne i begyndelsen af 6. dynasti (Lehner 1997: 158; Verner 2001: 338–339).

Eftermæle
Userkare regerede kun i en kort periode og hører til de mindst kendte faraoner i Det Gamle Rige. Hans navn optræder på Abydos-kongelisten, mens de sparsomme samtidige fund viser, at han var en historisk farao og ikke en senere tradition.

Hvordan han kom til magten, og hvilken rolle han spillede i overgangen mellem Teti og Pepi I, er fortsat uafklaret. Manglen på samtidige kilder betyder, at flere spørgsmål om hans regering sandsynligvis aldrig vil kunne besvares.