Aswan – Abu Simbel Ramses II

Ramses Meryamun, ” Ramses elsket af Amon” er dedikeret til Ægyptens vigtigste guder: Amon-Re, Re-Horakhte, Ptah, og den guddommeliggjorte Ramses II.

Abu Simbel - Ramses II`s Tempel

Abu Simbel – Ramses II`s Tempel

Geografi. Abu Simbel, Abu Sinbil, er et klippefremspring ved Nilen 280 km syd for Aswan i Ægypten.

Ramses II, Abu Simbel Temple Blandt templerne i Ægypten, er Abu Simbel enestående og må indregnes mellem de mest imponerende af Ramses II`s monomentale bygningsværker. At kalde det et bygningsværk er ikke rigtigt, da der er tale om en monomental udhugning i bjergsiden, altså kun borthugning af materiale og ikke nogen tilføjelse. Projektet er påbegyndt tidligt i Ramses regeringstid, og har måske allerede været færdigt i Ramses 10.regeringsår.
Hvem der er arkitekt, ved man ikke, men arbejdet blev udført af folk ansat af visekongen Iuny. De havde ansvaret for at arbejdet med byggeriet skred planmæssigt frem, altid med den viden, at kongen når som helst kunne komme og besigtige byggeriet, under en af hans konstante rejser rundt i landet. (James 2002:177)

Da arbejdet med udhugningen af templet har stået på over flere år, har det har været svært at blive ved at skaffe uddannede håndværkere til byggeriet. På en stele opsat af ”Ramesse asha-hep-sed” nær Nefertari´s tempel fortæller han ”Hans majestæt bragte mange arbejdere, fanger af hans stærke arm, fra mange fremmede lande.” og at han selv ” var bemyndiget til at genetablere Kush, i hans store majestæts navn.” (James 2002:180)

Templet fik besøg af Ramses og Nefertari i hans år 24 (ca. 1279 fvt) på deres rejse til Nubien (James 2002:182)Det var måske den eneste gang Nefertari besøgte stedet hvor hun var guddommeliggjort. Nefertari døde kort tid efter.  Udover funktionen som templer er de også en magt demonstration, for de folkeslag der levede syd for den ægyptiske grænse.(Dodson 2005:129)

Arkitektur og dekorations program. 

Abu Simbel er udført efter den gængse opfattelse, af hvordan et ægyptisk tempel var opbygget under Nye Rige. Det kan sammenlignes med templet i Luxor, hvor Ramses II opførte en pylon med seks siddende kolossal statuer og to obelisker foran templet. Bag ”pylonen” er det udhugget som et ægyptisk tempel med, 2 søjlehaller, en vestibule og et allerhelligste (sanktuariet), alt placeret på den 60 meter lange centrale akse gennem templet. (James 2002:180). Foran templet var oprindeligt to vandfyldte sten bassiner (hellige søer), hvor præsterne foretog den rituelle renselse i vand ført ind fra Nilen, før de betrådte templet.

1. På terrassen foran templer står fire siddende statuer, 20 meter høje, af Ramses Hver enkelt er hugget us af den oprindelige klippevæg. På siderne af hver trone er et relief med guder der binde lotus og papyrus planter til hieroglyffen ”at forene”, foreningstegnet for Øvre og Nedreægypten.
Mindre statuer af den kongelige familie er udskåret mellem og ved siden benene på alle fire kolossal statuer. Statuerne har navne påskrevet på den første mod syd: Nefertari, Muttuya (kongens mor) og prins Amenherkhopeshef (den førstefødte søn). Omkring den anden sydlige statue er: Prinsesse/Hustru Bint-Anat, Prinsesse/Hustru Nebet-tawy, og en kvindelig figur,(Henutmire?) hvis navn gået tabt. (Ramussen 2003:135)Vist ved de to nordlige statuer er: Nefertari, Prinsesse Beket-mut, prins Pi-Ramses, Prinsesse Merit-Amon, dronning Muttuya, og prinsesse Nofretari.
2. Ramses kolosal statuer.  3. Klippekapel for guden Thot.   4. Tempel for Re-Horakhte.
5. Indgang gennem pylonen. Over indgangen er en udskæring af solguden Re-Horakhte. Til hans højre side er et sjakal (Seth) symbol betyder “magt” til venstre er Maàt, gudinden for sandheden. Sammen danner de tre symboler Ramses tronnavn User-Maát-Re (Sandheden er Re´s magt).
6. Den første, kaldet ”den store sal”, har otte firkantede søjler hver med en statue af Ramses. De fire på højre side bærer dobbelte krone, der symboliserer foreningen af Øvre og Nedreægypten og de fire dem på venstre side bærer den hvide krone for Øvreægypten.
Dekorations program i første hal. hele nordvæggen er dekoreret med et relief af slaget ved Qadesh hvor Ramses “besejrede” Hititterne (samtidige dokumenter antyder det i virkeligheden uafgjort), på den sydlige og østlige væg andre krigsscener, og rituelle scener med Ramses II og de primære guder der blev tilbedt i templet. (James 2002:181)
7. Magasiner til opbevaring af rituelle genstande, og afholde ceremonier ved friserne i rummene,
8. I den anden hall, er de fire søjler dekoreret med religiøse scener, hvor kongen er i selskab med guderne: Anubis, Satis, Min, Mut, Wadjet, Amon-Re, Hathor, Montu, og flere manifestationer af Horus.
9. I vestibulen der fører frem til sanktuariet, frembærer Ramses vin, røgelse, brød og blomster til guderne.
10. I sanktuariet sidder statuer, udhugget direkte af klippen, af rigsguderne, Fra venstre mod højre er det Ptah, Amon-Re, Ramses II (som en gud) og Re-Horakhte.” statuen af Ramses er den samme størrelse som dem af guderne, hvilket tyder på at han er lige med guderne.(guddommeliggjort) (James 2002:181)(Nielsen 2014). To dage om året oplyses statuerne direkte af solen 21 februar (Ramses fødselsdag) og 21 oktober (Ramses kroningsdag). (James 2002:181)

Nefertari´s tempel.

Nefertaris Tempel i Abu Simbel.

Facaden på Nefertaris Tempel i Abu Simbel. foto.AdV.

Lige nord for Ramses II´s tempel ligger det lille tempel, bygget for dronning Nefertari, og dedikeret til gudinden Hathor- Abshek, en Nubisk gudinde for kærlighed og skønhed. Hathor er den gudinde der er tættest forbundet med dronningen.

Som på Ramses eget tempel er forsiden af Nefertari´s tempel udhugget i klippen, så den er formet som en pylon. I seks udhuggede nicher står seks ca.10 meter høje kolossal statuer. fire af Ramses og to af Nefertari, to inskription over døren lyder:” En helligdom “En helligdom, et stort og mægtigt monument for den store kongelige hustru Nefertari, elsket af Mut, og for hvem solguden Re skinner, givet liv og kærlighed” og ”Ramses II,  han har gjort et tempel, udgravet i bjerget, det evige håndværk i Nubien, som kongen af Øvre og Nedreægtpren Usermare-Septenre har gjort for den store kongelige hustru Nefertari, elsket af Mut, i Nubien, evigt og altid, Nefertari for hvis skyld solen stråler”(James 2002:232)

Arkitektur og Dekorations program.

A. Er det allerhelligste (sanktuariet). Her stod kultstatuen. På bagvæggen, udskåret i højt relief, ses Hathor som en ko gudinde kommer frem fra ”Vestens bjerg” for at beskytte kongen, som står under hendes hage. På den venstre væg ses Nefertari tilbede gudinderne Mut og Hathor. På den højre ses Ramses tilbyder røgelse og drik ofre til sig selv og Nefertari hvilket viser, at de begge er guddommeliggjort.(Wilkinson 2000:227)
B.Antekammer værelse B, er dekoreret med religiøse scener, der viser måneguden Aah-Djuhty med Nefertari i selskab med forskellige gudinder.Nefertari Temple Abu Simbel
C. Hypostylhal I den hypostyle hal er loftet understøttet af seks firkantede søjler, mod den centrale gang er søjlerne dekoreret i hævet relief, med Hathor´er der på hovedet bærer en sistrum.( et rasle instrument, der blev brugt i religiøse ceremonier). De to adskillelser mellem rum B og C er dekoreret til venstre med Hathor-Abshek som Isis få tilbudt blomster af Nefertari.På muren til højer står Nefertari med Ramses, præsenterer hver en buket blomster til Taweret,, gudinden for graviditet og fødsel der oftest vises som en flodhest.(James 2002:229)

Kolosal statuerne er a. Ramses b. Nefertari c. Ramses d.Ramses e. Nefertari f.Ramses

Arkæologi og udgravning.

Abu Simbel blev opdaget 1813 af Burchardt, han så hovederne og overkroppen af statuerne, men udgravede ikke.

Få år senere i 1817, genfandt Giovanni Belzoni stedet, og startede samme år udgravning af templet. Det lykkedes for ham at grave ned og finde hoved-indgangen til templet.

Redningen af templerne. 

Så snart byggeriet af den nye Aswan-dæmning begyndte i 1960, steg vandstanden og ville snart oversvømme templerne i Abu Simbel. Det blev starten på en stor redningsoperation ledet af den ægyptiske regering, UNESCO og arkæologer fra hele verden.

Denne kæmpe opgave blev overdraget til et svensk konsortium af virksomheder ledet af Vattenbyggnadsbyrån (VBB). Konsortiet havde den dristige ide at skære templerne ud i blokke mellem 20 og 25 ton, og transportere dem 200 meter ind i lander, og placere dem 60 meter højere, over Nassersøens nye vandspejl. Templer blev omhyggeligt placeret så solen stadig skinner ind i det allerhelligste den 21. februar og 21. oktober ligesom i oldtiden.

Flytningen af templerne tog mere end 8 år, men det lykkedes Vattenbyggnadsbyrån´s eksperter at løse de fleste af de tekniske forhindringer. På grund af den stigende vandstand i den nye sø, blev der arbejdet var under stort tidspres. Og den 22. september i 1968 blev templerne indviet på deres nye sted.(Säve-Söderberg, 1987)

Kilder

Dodson, Aidan (2005 / 2 edition) Monarchs of the Nile American Univercity Cairo Press ss.13-15
Holm-Rasmussen, Torben (2003) Politikens bog om Det Gamle Ægypten Gyldendals Bogklub København
James, T.G.H (2002) Ramesses the Great American Univercity in Cairo Press
Wilkinson, Richard H. (2000) The Complete Tempels of Ancient Egypt. Thames & Hudson Ltd. London
Säve-Söderberg, Torgny (ed) (1987) Temples and Tombs of Ancient Nubia: The International Rescue Campaign at Abu Simbel, Philae, and other sites. UNESCO - Paris, Thames and Hudson – London
Nielsen, Elin Rand (2020) Abu Simbel i Den Store Danske på lex.dk. https://denstoredanske.lex.dk/Abu_Simbel
Foto: Anders de Voss (2006) Egyptolog. dk
Abu Simbel 2007