Den gamle by Armant (gamle egyptiske navne: Iuny, Iunu, Iunu-shema, Iunu-Montu), den græske Hermonthis og Koptiske Ermont, var placeret 15 km syd for Theben på vestbredden af Nilen (Thiers 2013). Sammen med templerne i El Kab, nord Karnak og Medamud er Armant templerne hvor guden Montu blev tilbedt. med sin guddommelige gemalinde Rattawy / Tjenenet / Iunyt.(Lehner 2000)

Armants historie går tilbage til den Predynastiske periode mellem 5500–3100 fvt. Arkæologiske udgravninger har vist, at her var en større Her var en stor bosættelse og gravplads.(Remier 2010)

Falkeguden Montu var hovedguden i det Thebanske området under 11 og 12.dynasti, og Montu templet i Armant var kultens hovedtempel. Montu var krigsgud og samtidigt beskytter af kongen og landet.

Templet fik betydning under Mellemste Rige, som centrum for Buchis-tyrekulturen. Buchis-tyren var Montu`s hellige dyr, og blev anset for at være en fysisk manifestation af solguden Re og Osiris, underverdens gud. Ligesom Apis tyren fra Memphis havde Buchis-tyre visse markeringer. Den bliver vist som en hvid tyr med sort ansigt. Det blev fortalt at den skiftede farve for hver time på dagen.(Remier 2010 )

Første Mellemtid.
Som ”herre over Armant” er Montu attesteret i den Thebanske grav TT 186. fra første mellemtid. Montu’s teologi var klart påvirket af heliopolitisk tradition, da Armant var “det sydlige Heliopolis.”

Mellemste Rige.
Fra tempel relieffer og statuer kan dokumentere en række konger fra 11 og 12.dynasti, Mentuhotep II, Mentuhotep III, Amenemhat I, Sesostris I , Sesostris III og Amenemhat III. Templerne fra Mellemste Rige blev demonteret og benyttet som byggematerialer af Ptolemæus XII Auletes (80 – 58 fvt.), blokkene blev genbrugt i et naos, og fundamentet ptolemæiske tempel. (Thiers 2013).

Nye rige.
Af byggerierne fra Nye Rige er det kun Thutmose III`s pylon, der er hvor den oprindeligt blev bygget. (Lehner 2000:200) Det har en berømt skildring af næsehorn, flere nubiere, der bringer afrikanske genstande som tribut, og en liste over fremmede lande.
Dateringen af pylonen er usikker, men på en stele i Cairo Museum JE 66377 af Thutmose III, nævner kongen et nubisk næsehorn. (Thiers 2013).
På pylonen er indskrifter og relieffer hvor en lang række senere konger nævnes. Rameses II (3 gange i forbindelse med hans heb-sed fest i heb-sed-festivalerne i år 9, 10 og 11.) Merenptah, Amenmesse, Sety II, Rameses IV og Rameses VI.
Konger fra 17. og 18.dynasti er attesteret på steler, statuer og løse blokke: Karmose og Ahmose I, Amenhotep II, Thutmose IV, Amenhotep III og Amenhotep IV / Ankhenaton (talatat blokke).

Templet blev ødelagt under Sentiden, men byggeriet af et nyt tempel blev påbegyndt af Nectanebo II (360-343 fvt.) og blev videreført af de ptolemæiske regenter.
Bucheum, gravpladsen for Buchis tyrene, blev startet af Nektanebo II og de blev begravet her de næste ca 700 år, den sidste Buchis blev begravet den 4. november 340 e.Kr. under Constantin II’s regeringstid.Nord for dette område, lå Baqaria, hvor Buchis tyrenes mødre, blev begravet. (Thiers 2013).

Del af græsk statue.

Templet for Montu-Ra ser ud til at være genopbygget under Ptolemæus XII`s regeringstid(80–58 fvt.), mest attesteret i krypterne og på adskillige løse blokke.

Montu blev også æret som en form for Osiris i Armant, især i de Ptolemæiske krypter, der synes tæt knyttet til ritualer fra Medinet Habu: en gang om året, den fjerde dag i den fjerde måned ( Khoiak), besøgte Montu fra Armant Amun og de primære guder fra Karnak.(Thiers/Volokhine 2005) I krypterne var han ”Montu-Re, herre over Armant, gudernes konge, Osiris, hvis lemmer er samlet, far til fædrene af alle guder. ”(Thiers 2010)

Da Cleopatra VII Thea Philopator (51-30 fvt.) besøgte templet i Armant donerede hun en hellig sø, og et mammisi – et fødselstempel for guderne – til sin søn Ptolemæus XV Cæsarion (44-30 fvt) og til ære for gudinden Rattawy og hendes søn Harpokrates. Bygningen ligger i dag i ruiner, men der er en stenblok tilbage med Cleopatra`s kartoush (Remier 2010 .)

Navnene på flere romerske kejsere, Nero, Vespasian, Hadrian er fundet på løse blokke.

Montu-templet var i funktion indtil 205 evt. Herefter var området i en periode koptisk kristent.(Remier 2010.)

I løbet af den koptiske periode blev der bygget en bosættelse omkring pylon og i hovedgården, og en basilika blev også opført syd til templet (Thiers 2013).

Templerne i Armant er der ikke meget tilbage af. Hovedårsagen til templets forsvinden, er et af dilemmaerne ved udviklingen af et moderne Ægypten i slutningen af 1820erne. Der var brug for materialer til opførelsen af nye sukkerraffinaderier, så Pasha Ali Muhammad (1764 – 1849) gav ordre til nedrivning af templerne her og på Elephantine øen ved Aswan
Tempel blev helt afviklet i 1861–2 i forbindelse med byggeriet af sukkerrørsfabrikken i Armant.(Lehner 2000) (Thiers 2013).