Dendur Tempel genopstillet i Metropolitan Museum – New York  (Foto EC)

Dendur-templet er et romersk tempel opført i Nubien under kejser Augustus omkring 15 fvt. Templet er i dag opstillet i Metropolitan Museum of Art i New York og er et velbevaret eksempel på egyptisk tempelarkitektur uden for Egypten.

Beliggenhed og opdagelse
Dendur-templet lå oprindeligt på Nilens venstre bred nær den antikke by Tutzis, lidt mindre end 20 kilometer syd for Kalabsha og omkring 77 kilometer syd for Aswan.
Det blev sandsynligvis opført omkring 15 fvt., muligvis allerede omkring 23 fvt., under kejser Augustus’ regeringstid (Metropolitan Museum of Art; Shaw 2000, s. 312).

Templet blev besøgt og beskrevet af tidlige europæiske rejsende, blandt andet Richard Pococke i 1737 og Frederik Norden i 1738, som efterlod beskrivelser og tegninger af monumenter i området (Norden 2010, opr. 1755, s. xx).
I 1800-tallet beskrev Amelia Edwards templet som et eksempel på sen stil, men fremhævede samtidig dets velbevarede tilstand.
I 1906 foretog A.M. Blackman og F.L. Griffith en systematisk undersøgelse af templet på dets oprindelige placering syd for Nilens første katarakt (Metropolitan Museum of Art).

Flytning og bevaring
Som flere andre nubiske templer blev Dendur-templet reddet fra oversvømmelse i forbindelse med opførelsen af Aswandæmningen og dannelsen af Nassersøen.
I modsætning til de fleste andre templer, der blev flyttet til højere terræn i Egypten, blev Dendur-templet transporteret til USA som en gave fra den egyptiske stat for amerikansk deltagelse i redningsarbejdet (Metropolitan Museum of Art; Manning 2010, s. 88–90).
Templet blev demonteret i 642 blokke med en samlet vægt på over 800 tons. Blokkene blev pakket i 661 kasser og transporteret med fragtskibet S.S. Concordia Star.
Siden 1978 har templet været opstillet i Metropolitan Museum of Art i New York (Metropolitan Museum of Art).

Arkitektur
Dendur-templet er opført i klassisk egyptisk tempelstil og repræsenterer en mindre tempeltype, som var almindelig i den ptolemæiske og romerske periode (Shaw 2000, s. 345; Wilkinson 2010, s. 533; Wilkinson 2000, s. 102–105).

Grundplan af Dendur-templet, tegnet til Egyptolog.dk

Templet består af en indgangshal (pronaos) med søjler adskilt af skillevægge, efterfulgt af to større rum, et offerkammer og en helligdom.
Selve tempelbygningen måler cirka 13,5 × 7 meter, mens hele anlægget fra port til bagvæg er omkring 25 meter langt og op til 8 meter højt.
Det er opført i nubisk sandsten, som var almindeligt anvendt i det sydlige Egypten og Nubien (Metropolitan Museum of Art).
Oprindeligt stod templet på en sandstensplatform over Nilen, og bagvæggen var delvist indbygget i en klippeskråning. Begge dele er i dag rekonstrueret i granit i museet (Metropolitan Museum of Art).
Arkitekturen indeholder klassiske egyptiske elementer som torus-profiler ved hjørnerne og en buet cavetto-gesims langs taget (Shaw 2000, s. 347; Wilkinson 2000, s. 108).

Forhalen i Dendur-templet med to søjler, reliefornerede vægge og bevinget solskive over indgangen. Foto EC

Dedikation og guder
Templet var viet til gudinden Isis samt guderne Osiris og Harpokrates.
Derudover var det dedikeret til de to brødre Pedesi og Pihor, sønner af en lokal nubisk hersker.
De blev efter deres død ophøjet til guddommelig status, muligvis i forbindelse med druknedød i Nilen (Metropolitan Museum of Art; Lloyd 2010, s. 412).
Deres kult har sandsynligvis været knyttet til et ældre klippekammer bag templet.

Funktion og ritual
Templet fungerede som bolig for en guddom, hvor præster udførte ” Det daglige ritual”  og bragte ofre i form af mad, drikke og klæder.
Det var ikke et sted for offentlig tilbedelse, men et rituelt centrum, hvor gudens velbefindende blev opretholdt for at sikre verdens orden (Manning 2010, s. 92; Wilkinson 2000, s. 112–115).
Fra helligdommen blev gudebilledet ført i procession gennem templet og ud til en terrasse ved floden, hvor gudinden kunne møde de troende (Metropolitan Museum of Art; Wilkinson 2010, s. 534).

Dekoration og symbolik

Templets relieffer følger den klassiske egyptiske tempel-tradition og er udført som offerscener, hvor kejser Augustus fremstilles som farao foran forskellige guddomme.
På vægge og dørpartier ses figurfremstillinger, hieroglyfiske indskrifter og traditionelle dekorative motiver.
Over døråbningerne optræder den bevingede solskive som et beskyttende symbol, mens dørkarme og vægflader er udsmykket med planteornamentik og religiøse tegn.
Guderne identificeres ved deres karakteristiske hovedbeklædninger og attributter, og scenerne er organiseret i vandrette billedbånd.
Reliefferne er overvejende udført i sunket relief, men enkelte indre partier er mere detaljeret udført og understreger overgangen til templets helligere rum.
På ydermurene ses Augustus i offerscener foran egyptiske guder, mens de indre dørpartier samler udsmykningen omkring overliggere, dørkarme og passager til templets vigtigste rum.

Reliefferne var oprindeligt bemalet i stærke farver, men disse gik tabt efter opførelsen af den første Aswandæmning (Metropolitan Museum of Art).

Udsmykningen afspejler også egyptiske kosmologiske forestillinger.
Langs fundamentet ses papyrus- og lotusplanter, som symboliserer Nilens vand og frugtbarhed.
Søjlerne er formet som planter, og over indgangen ses solskiven flankeret af Horus’ vinger. Loftet er dekoreret med gribbe som symbol på himlen (Metropolitan Museum of Art; Shaw 2000, s. 350; Wilkinson 2000, s. 118–120).

I 577 e.Kr. blev templet omdannet til en kristen kirke, hvilket dokumenteres af en koptisk indskrift (Metropolitan Museum of Art).

Betydning
Dendur-templet er et relativt lille tempel, men rummer de centrale elementer i egyptisk tempelarkitektur og giver et klart billede af religiøs praksis i romersk tid (Shaw 2000, s. 350; Manning 2010, s. 92; Wilkinson 2000, s. 10–15).
Det viser samtidig, hvordan romerne videreførte egyptiske religiøse traditioner i Nubien.