El Tod – Montu Tempel
El Tod ligger 20 Km. syd for Luxor, hvis du vil besøge ruinerne er det vigtigt at vide at: Adgangsbilletter skal købes samme dag i billetsalget i Luxor Templet.
El Tod har mange navne på forskellige sprog. på Arabisk طود al-tūd, Ægyptisk: Djerty eller Drty, Gl. Græsk: Touphion, på latin: Tuphium, og på koptisk: Thouôt eller Tuot.
De tilbageværende monumenter i El Tod stammer fra Ny Rige og senere perioder. Men bebyggelsen i El Tod kan spores til bage til 5.dynasti, hvor kong Userkaf (2494 – 2487 fvt.) lod et lille kapel opfører, det eneste der er tilbage er en stump granitsøjle.
Der er ikke noget tilbage af denne konstruktion, men blokke fra denne og senere strukturer kan ses i den lille åben udstilling man går igennem, straks efter entreen til området.
I 12.dynasti voksede Montukultens betydning, og i den forbindelse gennemførtes en omfattende udbygning af templet under Montuhotep I og Sesostris I (1956-1911 fvt.), Det meste af dette tempel er i dag gået til grunde.
Thutmoses III fra 18.dynasti, byggede et Bark-kapel til krigsguden Monthu, kapellet ligger nord for det Ptolemæiske tempel, ved siden af resterne af en hellige sø.
Bark-kapel har været restaureret gentagende gange, under 18.dynasti af Amenhotep II og under 19.og 20.dynasti af Seti I., Amenmesse, Ramses III og Ramses IV.
Et større tempel fra Thutmoses III tid, menes at ligge uden for området, under moskeen i byen.
Områdets vigtigste seværdighed er, det Ptolemæiske tempel, det blev påbegyndt af Ptolemæus VIII Euergetes II (145 – 116 fvt.) og består af en søjlegård med fire søjler, og en hal med forskellige rum, herunder et hemmeligt privat rum over kapellet på sydsiden af hallen.
Templet er opført i forlængelse af det tilbageværende af Sesostris I´s konstruktion.
Skatten fra Tod.
I 1936 foretog en gruppe franske arkæologer, under ledelse af Fernand Bisson de la Roque. en udgravning under en lerstens kirke fra det 5 århundrede evt. Her stødte gravemaskinen på resterne af et tempel opført under Sesostris I.
I stenfundamentet fandt man Tod Skatten skjult. De begyndte med at finde et depot (Cache) med bronzefigurer af Osiris dateret til 26.Dynasti. Ved at grave dybere i sandet, der oprindeligt var lagt under fundamentet, stødte man på på løse kobber nagler, fra trækister der var smuldret bort, og fire støbt kobber kister, der havde stået i dem.
Man fandt fire kister. To “Store” blev rengjort, og viste sig at være pakket med lapis lazuli i både rå og forarbejdede stykker. De to “mindre” kister indeholdt guldbarrer og andre genstande af guld i alt 6,98 kg. og desuden intakte og knuste sølv skibe, sølv-barrer og andre sølv genstande i alt8,87 kg,
En iagttagelse fra åbningen af kisterne var, at de bedste stykker – dem i en bearbejdet tilstand eller dem, der var intakte – i oldtiden omhyggeligt var blevet placeret øverst, så at de ville blive set først, når kisterne blev åbnet.
Kisternes låg og front-paneler har kartouche med navne og titler på Amenemhat II fra 12. dynasti, så arkæologerne antog, at han var kongen der havde lagt depotet, måske til minde om hans fader Sesostris I.
I en undersøgelse af Barry Kemp og Robert Merrillees, foreslås det, at samlingen er stilistisk senere end Mellemste Rige, og at cachen ikke var forseglet da den blev fundet. så den er uden sammenhæng med 12.dynasti, men er nedgravet i en væsentligt senere fase af tempel byggeriet.
Skattens indhold bekræfter de lange handelsforbindelser der har fungeret fra Afghanistan i øst (kilde af lapis lazuli) og den vestlige del af Middelhavsområdet (sølv skibene).
Skatten blev delt mellem museet i Kairo og Louvre i Paris.
Kilder

