Esna Khnum Tempel
Byen Esna (25 ° 18 ? N, 32 ° 33 ? E) ligger på Nilens vestbred, ca. 60 kilometer syd for Luxor . Esna er byen grækerne kaldte Latopolis (ikke at forveksle med Letopolis i Deltaet) (Bunson 2002:60) Det ægyptiske navn var Iunyt eller Ta-Senet , og heraf er afledt i koptisk Sne og arabisk Isna. Navnet Latopolis refererer til den største fisk i Nilen, nilaborren ”Lates itolius”. Den tidligste dokumentation af Esna Tempel er fra Mellemste Rige. Herefter er der dokumentation frem til Ptolemæisk og den Romersk kejsertid.
Når man besøger templet i Esna er taget det første man ser. Omkring templet der for 2000 år siden var i jordplan, groede byen Esna op, så templet i dag ligger 9 meter under gadeplanet. Rester af templet ligger begravet under de omkringliggende bygninger i den moderne by.
I den græsk-romerske tid var templet i byen kun et af flere templer og helligdomme, der hører til distriktet Esna. Disse andre religiøse strukturer var alle ødelagt mellem middelalderen og det nittende århundrede. Selv templet i byen Esna har kun delvist overlevet. (Bard)
Der var et mindre tempel, dedikeret til triaden i Latopolis, cirka 2 ,5 kilometer nord for byen, i en landsby, der nu hedder el-Dayr. Her var en stjernekalender fra Ptolemeus III Euergetes (246-221 fvt.) . Dette tempel blev ødelagt i det 19. århundrede, da det lå i vejen for en ny kanal.
Khnum og Neith. I templet i Esna var Khnum hovedguden, her vises han som en vædderhovedet mand, men også i form af krokodiller, Khnum var skaber af verden og på hans keramikerhjul skabte han alle levende væsner. Gudinderne Nebet-uu og Menhit var hans guddommelige partnere. Og Heka var Khnums ældste søn og efterfølgeren til tronen.
Den anden guddom der tilbedes i Esna er Neith, gudinden der vises som en kvinde med bue og pile i hænderne. Hun blev af grækerne sammenlignet med Pallas Athena, og tillagt egenskaberne som krigsgudinde. Hendes 2 sønner er Shemanefer(Sobek) der vises som en krokodille, og Tutu der vises som en løve. Neith ses næsten altid med nedreægyptens røde krone. Hendes kult var oprindeligt fra Sais, hvor hun var den centrale gudinde.
Både Khnum og Neith beskrives i teksterne i Esna, som verdens eneste skaber, der kombinerer mandlige og kvindelige kapaciteter, hver af dem er “fædernes far og mødrenes mor.” Men i andre sammenhænge kaldes Khnum “faderen” og Neith “moderen”; de bliver forældre til solguden Re, hvor sidstnævnte genfødes som Khnum-Re. (Bard)
Arkitektur.
Af templet er i dag kun hypostylhallen, bygget af rød sandsten, (pronaos) tilbage. Templets tag bliver båret af 24 søjler alle med kapilæer, udført med forskellige former af lotusblomster.
Mellem søjlerne i facaden er indsat halvmure med dekorationer. Templets facade fremstår original, når den sammenlignes med templerne i Dendera og Edfu, der har samme opbygning.
Den bagerste væg er den ældste i templet, var oprindelig facaden på det Ptolemæisk tempel opført under Ptolemæus VI Philometer og Ptolemæus VIII (Euergetes II)170-116 fvt. Og Cleopatra II. Resten af templet er bygget under romertiden, De seneste dekorationer dateres til 3. århundrede evt.
Dekorations program.
Templet var dedikeret til skaberguden Khnum. Og var hjemsted for triaden fra Latopolis, bestående af Khnum – Menhit og sønnen Nebtu, Andre guder der blev tilbedt her var Neith og Heka . Udsmykningen omfatter ca. 230 scener, der oftest viser kongen, der ofrer til gudene, men også dræber deres fjender eller danse for dem. Inskriptionerne på søjlerne (dateret 81 – 161 AD) giver rigelig information om de lokale festivaler i Esna.
På nordvægen er afbildning af kongen der indfanger vilde fugle (parallelt til fuglefangst i papyrussumpen) et velkendt ægyptisk tema. Af nye temaer ses en romersk regent der ofre lauerbær krans til guden. Vestvæggen har relieffer af Ptolemy VI Philometor og Ptolemy VIII Physcon.
Festival kalender.
Gravplads. Vest for byen var anlagt en gravplads, hvor Nilaborren ”Lates itolius” blev cermonielt begravet. Gravpladsen blev også benyttet til menneskelige begravelser fra Mellemste Rige til Sentiden.
Arkæologisk Udgravning. Hypostylehallen blev udgravet af Auguste Mariette.
Kilder

