Karnak Khonsu Tempel
Det lille tempel Ramses III (1184-1153) grundlagde, i det sydvestlige hjørne af tempelkomplekset i Karnak, er et fint eksempel på et komplet tempel fra Nye Rige.
Templet er opført for måneguden Khonsu, der var søn af Amon-Ra fra Karnak og hans hustru Mut. Sammen udgjorde den Thebanske triade.
Skønt Ramses III gør krav på at have konstrueret templet, er det kun i de syv kapeller der omgiver den inderste hal med fire søjler, at man kan finde hans kartouch.
Ellers finder man kartoucher fra Ramses IV og Ramses Xi. i bark kapellet og Hypostylhallen.
Byggeriet blev færdiggjort under Tredje Mellemtid. Af indskrifter i gården, ser det ud til at det var ypperstepræsterne Herihor og Pinedjem der opførte søjlegården og pylonen.
Templet består af en åben søjlegård, omgivet af en portio med 28 søjler. Døren leder ind til en Hypostylhal forbundet med et Kapel til den hellige bark (procesionsbåd) Omkring hypostylhallen ligger en række dekorerede kapeller og opbevaringsrum.
Restaurering.
American Research Center in Egypt har I perioden 2006 til 2018 udført restaurering og dokumentation af templet. Stedet har også fungeret som fieldscool for ægyptiske konservatorer.
Fra 2008 begyndte man at stabilisere, rense og konservere reliefferne i kapel 12.
Kilder



