Historie.
Tempelkomplekset i Karnak, der idag er verdens største open-air museum. Med en historie der strækker sig over mere end 2000 år. Hvornår Karnak først optræder som kultsted ligger ikke fast, men fra mellemste rige er den materielle dokumentation tilstede. Specielt under 18.dynasti hvor Theben var hovedsæde for Amun – kulten og Karnak var hovedtempel for den thebanske triade, rigsguden Amun med gudinden Mut og sønnen Khonsu. Her blev Amon dyrket som Amon-Ra, Amon-Min.

1. Første Pylon.
2. Indgang Første Pylon
3. Trappe.
4. Tahaqua´s Kolonnade
5. Seti II Trippel kapel.
6. Søjlegang / portio.
7. Ramses III`s Bark kapel.
8. Anden Pylon
9. Portindgang gennem Anden Pylon
10. Central Søjlegang
11. Venstre Søjlehal opført af Seti I.
12. Søjlehal færdiggjort af Ramses II
13. Ydermur med Seti I relieffer.
14. Ydermur med Ramses II relieffer. Traktaten med Hetitterne
15. Tredje Pylon
16. Obelisker
17. Fjerde Pylon.
18. Femte Pylon
19. Amuns Bark Kapel
20. Dørtrin og Alter fra det første Tempel.
21. Akhmenu.
A. Den Hellige tempel ø.
B. Kæmpe skarabæ.
C. Ottende Pylon
D.Niende Pylon
E. Tiende Pylon
F. Khonsu Tempel + Opet Tempel.

 

Mellemste Rige 12.dynasti (1985 – 1773 fvt.).

Sesostris I (Kheperkare) 1971 – 1926 fvt.

Sesostris I byggede et tempel i kalksten, med 4 indgange med dørtrin af rød granit, disse trin er det eneste der er tilbage af det tidligste kendte tempel i Karnak.
Herfra er også fundet et alter af kalsit, der har været genbrugt i andre dele af templet, men oprindeligt stod i Sesostris´s tempel hvor der blev opbevaret en statue af guden Amon-Ra. Sesostris I opførte også det Hvide Kapel der i dag kan ses i Open Air Museum. Det firkantede kapel var opført på en lav platform. Søjlerne har relieffer med kongen sammen med Amun og forskellige andre Guder.
Hvor dette kapel oprindeligt har stået vides ikke, men det formodes at have stået på processionsvejen mod syd. Det kvadratiske kapel er opført i forbindelse med Sesostris I´s 30 års regerings jubilæum (Sed Festen). Kapellet er nedtaget under Amenhotep III og genbrugt som opfyldnings materiale under opførelsen af  den tredje pylon.

 

Nye Rige 18.dynasti. ( 1550 – 1295 fvt.) Blev Karnak templets storhedstid i kraft af at Amun gøres til Rigsgud.

Amenhotep I (Djeserkare) 1525 – 1504 fvt.

  På syd og nord siden af forgården fra mellemste rige opfører Amenhotep to rækker af kapeller og lagerrum. I den oprindelige forgård fra mellemste rige opførte Amenhotep I også et bådkapel i Alabast, blev opført, kan ses i Open Air Museum. En række kapeller blev opført i forgården der derved blev opdelt i en østlig og en vestlig del. Lerstensmuren med indgangen fra Mellemste Rige blev fjernet og erstattet med en høj mur med en indgang der var flankeret af to rækker søjler. Ved templets vestlige indgang blev der opført en pylon med en større indgangs-port. Amenhotep I opførte endnu et båd kapel vest for templet, dette var en kopi af Sesostris I / Senusret I´s Hvide Kapel.

 

Thutmose I (Aakheprekare) 1504 – 1492 fvt.

Thutmose I udbyggede templet mod vest med 4 og 5 pylon og forbandt dem med mure mod nord og syd. Konstruktionen af 4 pylon har krævet at en del af Amenhotep I byggeri blev fjernet.
Sesostris I lerstensmur omkring templet bliver nedrevet og erstattet af en mur af kalksten.
Thutmose I begyndte opførelsen af en hal mellem 4 og 5 pylon, byggeriet kom i to faser: Først indsattes en række nicher i 4 pylon hvor der opsattes Statuer af kongen som Osiris, i næste omgang blev der mellem nicherne opstillet større statuer af Osiris. Foran 4 pylon. der var indgang på den tid, blev der opstillet to obelisker af rød granit.

Thutmose II (Aakheprenra) 1492 – 1472 fvt.

Thutmose II opførte en pylon vest for 4 pylon så der opstod en ny gård der nu omsluttede Thutmose Is to obelisker, mure mod nord og syd forbandt denne med 4 pylon. denne hal havde en mindre udgang mod syd. Denne pylon blev senere taget ned, så den er ikke med i den nuværende nummerering.

Hatshepsut (Maatkare)  1473 – 1458 fvt.

Hatshepsut ombyggede området mellem 4 og 5 pylon, fjernede søjlerne i Thutmose II`s Hal og erstattede dem med 5 forgyldte træsøjler udformet som papyrus ( Wadj-søjler) heraf navnet Wadjet. Mod både syd og nord havde hallen et træ tag der blev understøttet af de gyldne papyrussøjler.
Yderligere opstillede hun to røde granit obelisker i Wadjet gården med relieffer af hende selv fremstillet som mandlig farao medens hun ofre til guderne.
Hun opstillede to Obelisker bestilt af hendes afdøde mand Thutmose II, disse blev sandsynligvis opstillet i hans festival gård.
Hatshepsut fjernede Amenhotep I`s bådkapel andre kapeller og hans indgangsparti til templet for at gøre plads til hendes ” Maat`s Palads” i forbindelse med dette byggeri opfører hun Det Røde Kapel i rød granit og med base af sort granit. Hun opstillede yderligere to obelisker øst for Thutmose I´s stenmur. En ny sandstenspylon den ottende blev opført mod syd, på processionsvejen til Luxor tempel.

 

Thutmose III. (Menkhepere) 1479 – 1425 fvt.

Øst for det daværende tempel begyndte Thutmose III i hans 23 regeringsår at opføre en tilbygning kendt som Akhmenu, hvor taget blev båret af søjler lavet som teltpæle. Hallen var opdelt i mindre rum hvoraf et er “den botaniske og zoologiske have” hvor der er relieffer der viser eksotiske planter og dyr kongen havde set under sine militære ekspeditioner. Thutmose lod en ny mur af sandsten opføre omkring Akhmenu, i østmuren lod han opfører et Contra-Kapel med indgang uden for muren,et kapel hvor almindelige mennesker kunne komme og tilbede en statue ,og derved selv være interaktiv med guden. Statuen i dette kapel var en statue af kongen vist som Amun. Kapellet var flankeret af de to obelisker Hatshepsut havde rejst for Thutmose II. Mellem 8 Pylon og templet opførte han syvende pylon, der på sydsiden blev pyntet med 2 Obelisker af rød granit. Ved processionsvejen mellem 7 og 8 pylon byggede han et bådkapel af kalsit omgivet at firkantede søjler. Dette kapel har muligvis erstattet et tidligere bådkapel fra Amenhotep I´s tid, og anbragt der af Hatshepsut da hun renoverede området foran 4 Pylon, og da Thutmose III brugte samme navn til sit bådkapel. Syd for tempelgården fra mellemste rige lod han udgrave en stor Hellig Sø.
Øst for den hellige sø lod han opfører en lerstensmur med vagttårne, udstrækningen af denne syd – nord mur er ikke kendt.
Den 6 pylon blev opført i området foran Maàts Palads med en lille gård med 6 søjler på hver side. Mod øst blev 5 og 6 pylon forbundet med en mur.
Hatshepsut´s Røde Kapel blev nedrevet, men en bagdør blev genbrugt i indgangen fra korridoren bag 6 Pylon. Røde Kapel blev erstattet af et nyt granit kapel af samme størrelse og form, og en ny indgangs portio blev bygget til Maàts Palads. Han opstillede desuden yderligere to obelisker for sig selv foran 4 pylon.

Amenhotep II (Aakheperure) 1424 – 1401 fvt.

Amenhotep II færdiggjorde bygningen af Thutmose III Wadjet hal, han opstillede og dekorerede de sydlige søjler og overdækkede med tag.
Øst for Wadjet hallen langs den smalle korridor der førte til Akhmenu opførte han et lille bådkapel til gudens hellige båd
Han menes desuden han opførte et lille kapel mellem Thutmoses I to obelisker.

Thutmose IV (Menkheperura)  1401 – 1391 fvt.

Thutmose IV føjede en dobbelt søjlegang til gården ved fjerde pylon. Og han fik bygget et bark kapel af alabast.

Amenhotep III (Nebmaatra) 1390-1352 fvt.

Kongens mest drastiske forandring var en delvis nedrivning af Thutmose III´s festivalhal og nedrivning af Thutmose II pylon. Samtidigt fjernede han vestlige halvdel af Thutmose IV’s søjlegang og hans barkkapel , Sesostris I hvide kapel, og Amenhotep I bådkapel.
Alle disse materialer blev derefter brugt til opførelsen af tredje pylon, desuden benyttede man løse blohhe fra Hatshepsut´s Røde Kapel
Amenhotep III begyndte også konstruktionen af en ny pylon, (den tiende), og han forlængede den sydlige processionsvej mod Mut-templet. Denne udvidelse stoppede før pylonen var færdig bygget, Den blev senere bygget færdig under Horemhebs regeringstid.

 

Amenhotep IV / Akhenaten (Neferkheperura Waenra) 1352-1336 fvt.
Øst for Karnak templet blev et stort tempel kaldet ”Gem-pa-Aten” bygget ved hjælp af små sandstensblokke (talatat) Den vestlige del af bygningen dannede en rektangulær åben gård med en overdækket kolonnade med firkantede søjler. I nicherne mellem søjlerne var opstillet kæmpe statuer af kongen og dronning Nefertite, der spejlede hinanden.

Tutankhamen (Nebkheperura) 1336-1327 fvt.
Tutankhamon fik anbragt en række vædderhovede sfinkser langs processionsvejen fra Amun templets sydlige port, ved 10 pylon, til Mut´s tempel.

Horemheb (Djeserkheperura) 1323 – 1295 fvt.
Horemheb beordrede nedrivning af alle Akhenatons bygninger i Karnak. Gem-pa-Aton templet blev revet ned sten for sten og genbrugt som opfyld i hans udbygning af templet.
Den niende pylon, der ligger langs den sydlige processionsvej blev tilføjet. Byggeri på den tiende pylon, forladte ufærdige ved Amenhotep III blev afsluttet.
I gården mellem niende og tiende pylon opførte Horemheb på en lav platform en bygning med en søjlebåren facade. Platformen var fra en bygning opført af Amenhotep II , hvor han havde genbrugt blokke fra tidligere struktur opført i en tidligere gård på den sydlige processessionsvej. Bygningerne og den gård der tilhørte Amenhotep II blev fjernet og erstattet af Horemhebs ombygninger og tilføjelser.
En ny vestlige indgang til templet blev tilføjet den anden pylon.

Nye Rige 19.dynasti (1295 – 1186 fvt).

Ramses I (Menpehtyra) 1295-1294
På grund af hans korte regeringstid nåede Ramses I kun at opfører en kiosk ved anden pylon hvor han kunne stå under udførelsen af de kongelige ritualer.

Seti I (Menmaatra) 1294 -1279 fvt.
Seti I opførte en hypostyl hal mellem anden og tredje pylon, med tolv sandsten søjler udformet som åbne papyrus planter hver 21 meter høje udgør den centrale del af hallen, i sideskibene blev opstillet 122 papyrus søjler der rejser sig i 12 meters højde. Omkring søjlerne i den centrale hal var opsat stenvinduer udformet som riste, der tillod lyset at komme ind i hallen.
Den vestlige mur fra tredje til anden pylon blev dækket over som en del af konstruktionen af den nye Hypostyl hal. Forhallen blev renoveret og Akhenatons ufærdige udsmykning blev dækket over.
Hallens nordlige ydermur dekoreres med relieffer der viser sener hvor Seti I besejre landets fjender. I senerne ses Seti I besejre folk fra Syrien, Libyen og Nubien blandt andre. Som den sejrende farao vises han stor, og de besejrede konger som dværge, ellers er han let genkendelig med vogn og hans små fjender.

 

 

Ramses II (Usermaatra Setepenra) 1279 -1213 fvt.
Ramses II fuldførte udsmykningen af det indre af hypostyle hallens venstre side der ikke var færdiggjort af Seti I.
På hypostyl hallens sydlige ydervæg tilføjede hans egen serie af monumentale relieffer af ham selv i kampscener.
I den østlige del af Karnak, bag Akhmenu, II tilføjede Ramses en lille tempel foran den enlige obelisk opstillet af Thutmose IV. Templet kaldtes Amon-Ra´s tempel, Ramses som-hører-bønner og bestod af en indgang og en søjlehal med en central falsk dør. To andre døre førte til genstande for dyrkelse. – Den enlige obelisk.
Som Thutmose III Contra-tempel var dette et sted hvor almindelige mennesker kunne komme i kontakt med guderne.
Ramses fik desuden tilføjet en indgang til det østlige Karnak, domineret af to obelisker af rød granit og et par sfinkser.

Seti II (Userkheperura Setepenra) 1200-1194 fvt.
Vest for den nye tempelindgang ved den andet pylon opførte Seti II en lille tredobbelt helligdom af kvartsit og sandsten. Dets tre indgange var dedikeret til Amun, Mut og Khonsu, og deres transportable Bark / både ville holde pause undre forskellige festivaler. For eksempel under Opetfesten hvor bådene pause her før man krydsede Nilen, hvor man besøgte tidligere kongers dødetempler.

 

Nye Rige 20.dynasti (1186 – 1069).

Ramses III (Usermaatra Meryamen) 1184-1153 fvt.
Ramses III føjede sin egen barkhelligdom til templets vestlige indgang, overfor Seti II´s trippelkapel. Denne helligdom har form og størrelsen som et lille tempel og omfattede en lille pylon, en gård med kolossale statuesøjler af kongen, og en lille hypostylhal.

 

 

Ramses III påbegyndte byggeriet af nyt tempel for guden Khonsu. Templet indeholdt ikke kun et kapel til gudestatuen, men også et rum til den hellige bark.
Khonsu-templets indgang er vendt mod syd mod Luxor templet, parallelt med den sydlige processionsvej til Mut templet, templet fik sin egen forbindelses vej mod syd.

 

Ramesses IX (Neferkara Setepenra) 1126-1108 fvt.
Han placerede en indskrevet portal på indgangen til den sydlige processionsvej mellem den tredje og fjerde pylon.

Tredie Mellemtid 21.dynasti (1069 – 945 fvt). 

Pinedjem 1054-1039 fvt.
Pinedjem var Amons ypperstepræst i Karnak tempelet. Han flyttede vædderhoved sfinkser fra andre templer til processionsvejen mod syd fra Khonsu templet. De blev sandsynligvis hentet fra et tempel i Amenhotep III et eller andet sted i Theben.

Tredie Mellemtid 22.dynasti.

Sheshonq I. (Hedjkheperra Setepenra) 945-924 fvt.

Foran Horemheb´s anden pylon konstruerede Sheshonq en stor gård, der omfattede Seti II´s trippel kapel og den forreste del af Ramses III tempel. Han tilføjede en kolonnade af sandstensøjler med lukkede papyrus kapitaler mod nord og sydmurene i gården.
I det sydøstlige hjørne af gården er en sideport ”Bubastis porten”. Den var dækket med scener og inskriptioner, der beskrev Sheshonq militære kampagner i Palæstina. Kongen er den største figur i relieffet, han går frem for at ”slå” hans fjender. Til venstre står guden Amon og gudinden Mut (mindre end Amon), som begge griber fat i rebet, der binder hænder og struber på en række fanger. Disse symbolske figurer modsvarer de mange byer og stammer, som Sheshonq hævdede at have erobret.
Deres navne er skrevet i hieroglyfer inden i en oval, der har formen som en krøllet bymur. Relieffet er et vigtigt historisk dokument. Beretningen om kongens indtrængen i Palæstina også er inkluderet i bibelen : v25 ”I kong Rehabeams femte år angreb Shishak, kongen af Egypten, Jerusalem.” v26 ”Han bar skattene i Herrens tempel og skatterne i det kongelige palads ud. Han tog alt inklusive alle guldskjoldene, som Salomon havde lavet”. 1 Kongebog 14: 25-26.

Tredie Mellemtid 25.dynasti (747 – 656 fvt).

Taharqa (Khunefertemra) 690-664 fvt. 

I Shosenqs gård placerede Taharqa en kæmpe fritstående kiosk foran anden pylon. Den var dannet af to rækker, 21 meter høje papyrussøjler, med fem i hver række. Forskere er generelt enige om, at den 16 meter bredde kiosk ikke kan have været overdækket med et fast tag.
I forbindelse med byggeriet af kiosken er tidligere opstillede sfinkser blevet flyttet, og opstillet på række langs ydermuren.
Foran Khonsu templet opførte han et indgangsparti med 20 papyrussøjler.
Et lignende indgangsparti blev tilføjet til Ramses II¨s tempel “Amun-Ra-der-hører-bønner”
Syd for den hellige sø tilføjede Taharqa et andet byggeri, hans “bygning ved søen.” Sandstenbygningens underste etage bestod af et antal underjordiske værelser, medens dens øverste del nu er ødelagt.

Sentiden 30.dynasti (380 – 343 fvt).

Nektanebo I (Kheperkara) 380-362 fvt,
Omkring Amun-templet blev bygget ny massiv tempelmur der markant omorganiserede templets område. Den udvendige mur, stod over 20 meter høj, formet som en enorm trapez.
Muren strakte sig fra Monthus´s og Thot´s tempel mod nord til 10 pylon mod syd. Fra Ramses II obelisker i øst til første pylon i vest.
I den vestlige mur hvor der var indgang til Shosenqs gård begyndte han opførelsen af de to store sandstenstårne der udgør første pylon. 110 meter lang, 15 meter bred og 38 meter høj (40 hvis færdigbygget) er det den største massive pylon bygget i Ægypten.
Shosenqs ufærdige indgangsport blev bevaret. Hvis den var blevet bygget færdig, havde den stået 27 meter høj.
Nektanebo begyndte konstruktionen i et tempel dedikeret til gudinden Opet. Beliggende vinkelret på Khonsu templet blev dets lille hypostylhal og kapellet hævet på en platform to meter over niveauet for forgården. Skjult inde i de indvendige vægge og gulv er et antal små krypter til opbevaring af kultudstyr. En af disse krypter, der strækker sig under jorden, blev forestillet som en “Osiris grav.”
Lavt på templets bageste væg åbnede et lille kammer dedikeret til Osiris ud til en sideindgang til Khonsu templet.
Hele den to kilometer lange processionsvej mellem Karnak og Luxor-templet blev bundet sammen med ca. 700 sandstens sfinkser med menneskelige hoveder

Græsk Ptolemæisk tid (332 – 30 fvt).

Philip Arrhidaeus (makedonsk): 323-316 fvt.
Den røde granit barkkapel fra Thutmose III, beliggende i hjertet af Karnak i ”Ma’ats palads”, blev erstattet med en granit kopi af samme størrelse og form. Den nye helligdom blev udsmykket med scener der viser Philip Arrhidaeus som farao (han var bror til Alexander ”den store”).

Ptolemæus III. Euergetes I. 246-221 fvt.
Han ændrede indgangen til Khonsu-templet. Mellem to planlagte sten pyloner (kun fundamenterne var afsluttet) placerede han en enorm sten portal. Den er i dag kendt under dens arabiske navn Bab el-Amara. Portalen er dækket med indskrevet relief scener og tekster af kongen.

Ptolemæus IV Philopator 221-205
I områdets nordøstlige hjørne sponsede Ptolemæus IV opførelsen af en “Osiris-katakomb.” Sammensat af tre hvælvede lerstens korridorer med malet gipsdekoration, strukturen omfattede hundreder af små nicher langs dens gange. Mens ægyptiske katakomber normalt indeholdt begravelser af hellige dyr, var strukturen i stedet beregnet til placering af Osiris statuetter.

Ptolemæus VIII Euergetes II (Physkon) 170-163 og 145-116
Ptolemæus afsluttede konstruktionen i et tempel dedikeret til gudinden Opet,
Det er muligvis ham der afsluttede byggeriet af de ufærdige pylonfundamenter omkring indgangen til Khonsu templet dækket med en mur, der mødte Ptolemæus III. Euergetes I. nye port.
Det østlige tempel for “Amun-Ra-hvem-hører bønner” blev ændret. Den centrale falske dør i templet til Ramesses II blev fjernet, og en tredje dør oprettet i den vestlige side af den søjlegården. Der blev tilføjet vægge omkring den overdækkede kolonnade, der omsluttede det vestlige område af kapellet.

Romersk tid (30fvt. – 395 evt.)

En større renovering af den vestlige indgang til templet fandt sted i den romerske periode.
Sfinkserne foran den første pylon blev om arrangeret på deres nuværende placering.

Foran første pylon er er i de seneste år udgravet et kajanlæg fra romersk tid og 2008 – 2009 udgravet et rundt bad også fra romersk tid.