Hvem Samuqenu eller Salitis var, er der ikke meget der dokumenterer, men han anses for grundlægger af 15.dynasti. Kun et skarabæ-segl fundet i Tell el-Yahudiya*, og beretninger fra den græske historiker Manetho ca.280 fvt. og fra den jødiske Flavius Josefus fra første århundrede evt., der primært refererer Manetho, er de kendte kilder til Salitis.

Hvordan der fremkommer en stor population af kanaanæere i Ægypten må ses som et resultat af flere omstændigheder. For det første, det store antal krigsfanger der som et resultat af tidligere felttog i Levanten, under 11te og 12.dynasti, hvor der efter en militær sejer blev ført en store gruppe Kanaanæere til Egypten som slaver.

Manetho beretter om et asiatisk nomadisk hyrde-folk, der invaderer Egypten fra øst. Om Salitis var leder af invasionen, som udnyttede det tomrum det var opstået i forsvarer af landet, mod slutningen af 13. og 14.dynasti ved man ikke. Men det lykkedes at erobre hele den nordlige del af landet, inklusive hovedstaden Memphis, og store områder mod syd.

Som en del af den militære strategi for opbygning af en stærk hær, indfører Samuqenu de nyeste våben, hestetrukne vogne og sammensatte buer.

Samtidigt med hyksos angreb på deltaet bliver det slutningen for 13 og 14 dynastis konger omkring 1649 fvt., opstår i et 16.dynasti i et område på 200 km mellem Hem mod nord og Edfu. De lader til at de har været i stand til at modstå angreb fra Hyksos men har været vasal konger, og tvunget til at betale tribut (skat) til hyksos kongen.

I fortsættelsen beskriver han Salitis strategi, og om befæstningen af Avaris (Tell el-Daba`). Når Hyksos kongerne havde erobret en by, begyndte de opførelsen af en karakteristisk rektangulær fortifikation, der blandt andet er udgravet Jeriko, Sihem og Lahish i Kaanan.