Nebka var en af de tidligste faraoner i 3. dynasti, men hans placering i kongerækken er fortsat et af de mest omdiskuterede spørgsmål i egyptologien. De senere kongelister nævner ham som dynastiets første konge, mens de arkæologiske fund snarere peger på, at Djoser var den første regent, og at Nebka regerede senere. Mange forskere mener desuden, at Nebka og kong Sanakht er den samme person, men heller ikke dette er endeligt bevist. Selvom kilderne er få, spiller Nebka en vigtig rolle i forståelsen af overgangen mellem den tidlige dynastiske periode og Det Gamle Rige, hvor den egyptiske stat udviklede sig til en stærkt centraliseret kongemagt (Baker 2008: 347; Dodson 2022: 47–49; Wilkinson 1999: 118–120).

Hvis Nebka og Sanakht var den samme person, var Nebka kongens tronenavn, mens Sanakht var hans Horus-navn. Denne identifikation accepteres af mange moderne egyptologer, men kan endnu ikke bevises endeligt (Baker 2008: 347; Wilkinson 1999: 118–120).

Familie
Nebkas familieforhold er usikre. Hvis han var identisk med kong Sanakht, er det muligt, at han tilhørte den kongelige familie, som udsprang af Khasekhemwy og dronning Nimaathap. I så fald kan han have været bror til Djoser, men der findes ingen samtidige kilder, der bekræfter dette.

I ældre litteratur er det blevet foreslået, at Nebka havde søstrene Inetkawaes og Hetephernebti, og at han kan have været gift med Inetkawaes. En anden teori er, at han opnåede retten til tronen gennem ægteskab med en kvindelig arving fra den foregående kongefamilie (Clayton 2006: 32). Ingen af disse hypoteser kan imidlertid dokumenteres ud fra samtidige kilder og betragtes derfor i dag som usikre.

Regeringstid
Nebkas placering i den egyptiske kongerække er en af de mest omdiskuterede kronologiske problemstillinger fra Det Gamle Rige. De senere kongelister er ikke enige, og de arkæologiske fund giver heller ikke et entydigt svar.

I Turin-papyrussen står Nebka umiddelbart efter Khasekhemwy og før Djoser, hvilket gør ham til den første konge i 3. dynasti. Den samme rækkefølge findes i Abydos-kongelisten og hos Manetho, der ligeledes lader Nebka indlede dynastiet (von Beckerath 1997: 187).

Andre kilder giver imidlertid et andet billede. I Sakkara-kongelisten optræder navnet Nebkare, som almindeligvis identificeres med Nebka, efter Sekhemkhet, hvilket gør ham til en senere konge i dynastiet. Også Westcar-papyrussen omtaler Nebka i en sammenhæng, der placerer ham efter Djoser (Baker 2008: 347).

De arkæologiske fund synes ligeledes at pege i denne retning. Seglaftryk, gravanlæg og andre samtidige levn knytter først og fremmest begyndelsen af 3. dynasti til Djoser. På den baggrund har flere moderne forskere, heriblandt Toby A. H. Wilkinson, foreslået, at Nebka regerede efter Djoser, men før Huni (Wilkinson 2006: 95, 101). Denne opfattelse deles i dag af mange egyptologer, selv om spørgsmålet endnu ikke (2026) kan betragtes som endeligt afgjort.

Monumenter og genstande
Der er bevaret meget få samtidige monumenter, som med sikkerhed kan knyttes til Nebka. Det skyldes dels den usikre identifikation mellem Nebka og Sanakht, dels at hans regeringstid sandsynligvis var forholdsvis kort. De fleste fund består af seglaftryk og enkelte stenkar med kongelige indskrifter (Wilkinson 1999: 118–120).

Et af de vigtigste fund er fragmenter af seglaftryk med Horus-navnet Sanakht, som er fundet i forbindelse med kongelige anlæg fra begyndelsen af 3. dynasti. Disse fund udgør et væsentligt argument for, at Sanakht var en historisk konge og sandsynligvis identisk med Nebka (Baker 2008: 347–348; Dodson 2022: 47–49).

Nebkas navn optræder desuden i flere af de senere kongelister, blandt andet Turin-papyrussen, Abydos-kongelisten og Sakkara-kongelisten. Selvom disse ikke er samtidige monumenter, er de af stor betydning for rekonstruktionen af den tidlige kronologi (von Beckerath 1997: 187).

Der kendes ingen større bygningsværker eller templer, som med sikkerhed kan tilskrives Nebka. Hvis han er identisk med Sanakht, kan enkelte murstensanlæg og fund fra Beit Khallaf have forbindelse til hans regering, men dette er fortsat omdiskuteret (Wilkinson 1999: 119–120; Baker 2008: 347).

Politiske forhold
Nebkas regering falder i en periode, hvor den egyptiske stat fortsatte den udvikling, som var blevet grundlagt under Khasekhemwy ved afslutningen af 2. dynasti. Administrationen var stærkt centraliseret, og kongemagten havde kontrol over både Øvre og Nedre Egypten. Selvom Nebkas regeringstid er sparsomt dokumenteret, tyder de bevarede kilder på, at han videreførte den stabile statsorganisation, som senere gjorde det muligt for Djoser at gennemføre sine omfattende byggeprojekter (Wilkinson 1999: 118–120).

Et af de væsentligste spørgsmål er, om Nebka var identisk med Sanakht. Hvis dette er tilfældet, har han sandsynligvis været en af de første konger, som konsoliderede den nye kongeslægt efter Khasekhemwy. Da de samtidige kilder er få, kan hans nøjagtige rolle imidlertid ikke fastslås med sikkerhed (Dodson 2022: 47–49).

Nebka nævnes i flere senere kongelister, men deres indbyrdes uenighed viser, at kronologien allerede i oldtiden var usikker. Moderne egyptologer lægger derfor større vægt på samtidige arkæologiske fund end på de ramessidiske kongelister. Disse fund peger samlet set på, at Nebka sandsynligvis regerede i begyndelsen af 3. dynasti, men om det var før eller efter Djoser er fortsat et åbent spørgsmål (Baker 2008: 347–348; Wilkinson 1999: 118–120).

Trods usikkerheden markerer Nebkas regering overgangen fra den tidlige dynastiske periode til Det Gamle Rige. Kongemagten fremstår fortsat stærk og centraliseret, og administrationen udviklede sig videre i den retning, som kulminerede under Djoser og hans efterfølgere.

Grav
Nebkas grav er ikke med sikkerhed identificeret, og spørgsmålet er fortsat genstand for debat. Hvis Nebka var identisk med Sanakht, mener flere forskere, at den store mastaba K2 ved Beit Khallaf, nord for Abydos, kan have været hans grav. Mastabaen blev udgravet af John Garstang i begyndelsen af 1900-tallet, hvor der blandt andet blev fundet seglaftryk med Horus-navnet Sanakht (Wilkinson 1999: 119–120; Baker 2008: 347–348).

Mastaba K2 er opført af soltørrede lersten og var på sin tid et af de største gravanlæg i Egypten. Anlæggets størrelse viser, at den tilhørte en person af meget høj rang, sandsynligvis en konge. Der er dog ikke fundet en indskrift, som direkte knytter Nebkas tronenavn til graven, og identifikationen kan derfor ikke betragtes som sikker (Dodson 2022: 48–49).

Andre forskere har foreslået, at Nebka kan være begravet et andet sted, men ingen alternative gravanlæg har opnået bred tilslutning. Indtil nye arkæologiske fund måtte ændre billedet, betragtes mastaba K2 ved Beit Khallaf fortsat som den mest sandsynlige grav for en konge, der kan identificeres med Sanakht (Wilkinson 1999: 119–120).

Mumie
Der er ikke fundet en mumie, som med sikkerhed kan tilskrives Nebka. Mastaba K2 ved Beit Khallaf blev plyndret allerede i oldtiden, og de menneskelige rester, som blev fundet under udgravningerne, har ikke kunnet identificeres som tilhørende Nebka eller Sanakht. Derfor er det fortsat uvist, hvor kongen blev begravet, og om hans jordiske rester overhovedet er bevaret (Wilkinson 1999: 119–120; Dodson 2022: 48–49).

Eftermæle
Nebka er en af de mest gådefulde faraoner i Egyptens tidlige historie. Hans betydning skyldes ikke først og fremmest hans bedrifter, men den fortsatte usikkerhed om hans identitet og placering i kongerækken. Spørgsmålet om, hvorvidt Nebka og Sanakht var den samme person, og om han regerede før eller efter Djoser, er fortsat et af de vigtigste kronologiske problemer i begyndelsen af Det Gamle Rige (Wilkinson 1999: 118–120; Dodson 2022: 47–49).

De senere kongelister tillægger Nebka en central rolle som en af de første konger i 3. dynasti, mens de samtidige arkæologiske fund giver et mere nuanceret billede. Moderne forskning bygger derfor først og fremmest på seglaftryk, indskrifter og gravfund, som samlet peger på, at Nebka sandsynligvis kan identificeres med Horus-kongen Sanakht, men uden at spørgsmålet kan afgøres endeligt (Baker 2008: 347–348).

Selv om Nebkas regeringstid er sparsomt belyst, markerer hans tid begyndelsen på den periode, hvor Egypten udviklede sig til Det Gamle Rige. Få årtier senere kulminerede denne udvikling under Djoser med opførelsen af trinpyramiden i Saqqara og etableringen af den monumentale stenarkitektur, som kom til at præge den egyptiske civilisation i de følgende århundreder.