Semerkhet regerede omkring 2880–2870 f.Kr. og var den syvende farao i 1. dynasti. Han efterfulgte Anedjib og regerede i en periode, hvor den tidlige egyptiske stat fortsat var under udvikling. Hans regeringstid er blandt de mest omdiskuterede i dynastiet, blandt andet fordi flere af hans monumenter synes at være overtaget fra Anedjib. Samtidig viser samtidige seglaftryk, stenkar og gravfund, at kongemagten og administrationen fortsatte deres virksomhed gennem hele hans regering (Baker/2008; Wilkinson/1999; Dodson/2022).

Familie
Der findes ingen sikre samtidige kilder, som dokumenterer Semerkhets familieforhold. Hans forældre er ukendte, og det kan ikke med sikkerhed afgøres, om han var søn af Anedjib eller tilhørte en anden gren af kongefamilien (Dodson & Hilton/2004).

Der kendes heller ingen sikre oplysninger om hans hustru eller børn. Hans efterfølger Qa’a omtales ikke i samtidige kilder som hans søn, og slægtskabet mellem de to konger er derfor usikkert (Baker/2008; Dodson & Hilton/2004).

Regeringstid
Semerkhet overtog tronen efter Anedjib. Hans regeringstid var forholdsvis kort og kendes hovedsageligt gennem seglaftryk, elfenbensetiketter, stenkar og de kongelige annaler på Palermo-stenen (Wilkinson/1999).

Flere monumenter og genstande med Anedjibs navn blev senere forsynet med Semerkhets navn. Ændringerne er veldokumenterede, men årsagen er fortsat omdiskuteret. Nogle forskere har tolket dem som tegn på en politisk konflikt, mens andre mener, at de kan skyldes senere genanvendelse af monumenterne. Det nuværende kildemateriale gør det ikke muligt at afgøre spørgsmålet med sikkerhed (Wilkinson/1999; Dodson/2022).

Palermo-stenen nævner blandt andet religiøse ceremonier og administrative begivenheder fra Semerkhets regering. De bevarede oplysninger er fragmentariske, men viser, at den kongelige administration fortsatte sin virksomhed under hans regering (Baker/2008).

Den egyptiske præst Manetho, der skrev sin kongeliste i det 3. århundrede f.v.t., omtaler Semerkhet under navnet Semempses. Ifølge de senere overleveringer blev hans regering ramt af en alvorlig ulykke eller pest, som kostede mange mennesker livet. Manetho tillægger desuden Semerkhet en regeringstid på 18 år. De samtidige arkæologiske kilder giver imidlertid ingen sikre holdepunkter for disse begivenheder, og beretningen betragtes derfor som en sen historisk tradition, der ikke kan bekræftes af samtidige fund (Baker/2008; Wilkinson/1999 ).

Ekspeditioner og krige
Der findes ingen samtidige kilder, som med sikkerhed dokumenterer større militære felttog under Semerkhets regering. De bevarede seglaftryk, elfenbensetiketter og indskrifter omtaler ikke krige eller erobringer, som kan knyttes direkte til hans regeringstid (Wilkinson/1999; Baker/2008).

Arkæologiske fund viser, at Egypten fortsat opretholdt forbindelser med Sinai, Nubien og det sydlige Levanten, men det er ikke muligt at afgøre, hvilke af disse aktiviteter der fandt sted under Semerkhet. De kendte kilder giver derfor ikke grundlag for at beskrive konkrete militære ekspeditioner (O’Connor/2009).

Det nuværende kildemateriale tyder på, at Semerkhets regeringstid først og fremmest var præget af en fortsættelse af den eksisterende statsadministration, mens omfanget af eventuelle militære aktiviteter fortsat er ukendt.

Monumenter og genstande
Semerkhets navn er bevaret på seglaftryk, elfenbensetiketter, stenkar og andre genstande fundet i blandt andet Abydos, Saqqara og Elephantine. Fundene viser, at den kongelige administration fortsatte sin virksomhed gennem hele hans regeringstid (Wilkinson/1999; Baker/2008).

Flere stenkar og andre genstande med Semerkhets navn er fundet i kongelige og private grave fra 1. dynasti. Disse fund har stor betydning for kronologien og for forståelsen af den tidlige egyptiske stats administration (Baker/2008).

En række monumenter og genstande synes at være overtaget fra Anedjibs regering og senere forsynet med Semerkhets navn. Ændringerne er veldokumenterede, men deres baggrund er fortsat omdiskuteret og kan ikke forklares med sikkerhed ud fra de bevarede kilder (Wilkinson/1999; Dodson/2022).

Fra Semerkhets regeringstid kendes desuden flere elfenbensetiketter med oplysninger om religiøse ceremonier og kongelige begivenheder. Sammen med seglaftryk og stenkar udgør de de vigtigste samtidige kilder til hans regering.

Politiske forhold
Semerkhet regerede i en periode, hvor den egyptiske stats administration fortsatte den udvikling, der var påbegyndt under hans forgængere. Seglaftryk, elfenbensetiketter og stenkar viser, at den centrale administration fortsat fungerede, og at kongemagten bevarede kontrollen over rigets vigtigste institutioner (Wilkinson/1999; O’Connor/2009).

Flere monumenter og genstande fra Anedjibs regering blev senere forsynet med Semerkhets navn. Dette har ført til forskellige tolkninger blandt egyptologer. Nogle forskere har foreslået, at ændringerne afspejler en politisk konflikt eller en omstridt tronfølge, mens andre mener, at de kan skyldes senere genanvendelse af monumenter eller administrative forhold. Det nuværende kildemateriale gør det ikke muligt at afgøre, hvilken forklaring der er den rigtige (Wilkinson/1999; Dodson/2022).

På trods af disse usikkerheder viser de samtidige arkæologiske fund, at statsadministrationen fortsatte sin virksomhed under Semerkhets regering. Der findes ingen sikre beviser for, at den egyptiske stat blev svækket eller brød sammen i denne periode.

Grav
Semerkhet blev begravet i grav U i kongegravpladsen Umm el-Qaab ved Abydos. Gravområdet var den kongelige gravplads for faraonerne i 1. og 2. dynasti og er blandt de vigtigste arkæologiske lokaliteter fra Egyptens tidligste historie (O’Connor/2009; Wilkinson/1999).

Grav U består af et centralt gravkammer opført af soltørrede lersten. Gravkammeret måler omkring 19,5 × 10,7 meter og havde en dybde på cirka 3,5 meter. Hele gravanlægget blev opført som én samlet struktur, hvor de 68 subsidiære grave var anlagt i regelmæssige rækker omkring kongegraven (Petrie/1901; Wilkinson/1999).

De subsidiære grave tilhørte sandsynligvis medlemmer af hoffet og den kongelige husholdning. Deres ensartede placering omkring graven viser en nøje planlagt udformning af gravkomplekset og afspejler den begravelsestradition, der kendetegnede de tidlige faraoner i 1. dynasti (O’Connor/2009).

Graven blev første gang undersøgt af Émile Amélineau og senere udgravet systematisk af W.M.F. Flinders Petrie. Udgravninger foretaget af Det Tyske Arkæologiske Institut har siden bidraget med en mere detaljeret forståelse af gravens opbygning og udviklingen af kongegravene i Umm el-Qaab (Dreyer/1998; O’Connor/2009).

Mumie
Semerkhets mumie er ikke bevaret eller identificeret. Som de øvrige kongegrave i Umm el-Qaab blev grav U udsat for gravrøveri allerede i oldtiden, og der er ikke fundet menneskelige rester, som med sikkerhed kan knyttes til kongen (O’Connor/2009; Wilkinson/1999).

Udgravningerne har frembragt seglaftryk, elfenbensetiketter, stenkar og andet gravudstyr, men ingen bevarede rester af den kongelige begravelse. Derfor kendes hverken Semerkhets udseende, alder ved døden eller dødsårsag (Baker/2008).

Eftermæle
Semerkhet er en af de mest omdiskuterede faraoner i 1. dynasti. De samtidige arkæologiske fund giver et relativt begrænset indblik i hans regering, mens senere traditioner og ændringer af ældre monumenter har ført til forskellige fortolkninger af hans rolle i dynastiets historie (Wilkinson/1999; Baker/2008).

På trods af usikkerhederne viser seglaftryk, elfenbensetiketter og andre samtidige fund, at den kongelige administration fortsatte sin virksomhed under Semerkhets regering. Der findes ingen sikre beviser for, at rigets institutioner brød sammen eller ophørte med at fungere (O’Connor/2009).

Semerkhets grav i Umm el-Qaab og de arkæologiske fund fra hans regering er i dag blandt de vigtigste kilder til forståelsen af den sidste del af 1. dynasti. Sammen med de øvrige kongegrave i Abydos bidrager de til at belyse udviklingen af den tidlige faraoniske stat og dens begravelsestraditioner.