Nynetjer regerede omkring 2785–2742 f.Kr. og var den tredje farao i 2. dynasti. Hans regeringstid hører til de bedst dokumenterede i dynastiet, blandt andet fordi Palermo-stenen bevarer dele af de kongelige annaler fra hans regering. De mange seglaftryk, stenkar og indskrifter viser, at den egyptiske stats administration fortsatte sin udvikling, og at religiøse ceremonier og kongelige festivaler spillede en central rolle i rigets liv (Baker/2008; Wilkinson/1999; Dodson/2022).

Familie
Der findes ingen samtidige kilder, som med sikkerhed dokumenterer Nynetjers familieforhold. Hans forældre er ukendte, og det er usikkert, om han var søn af Raneb eller tilhørte en anden gren af kongehuset (Dodson & Hilton/2004).

Heller ikke hans hustru eller børn kan identificeres med sikkerhed. Flere senere konger er blevet foreslået som hans efterkommere, men ingen af disse slægtskaber kan dokumenteres ud fra de bevarede samtidige kilder (Baker/2008; Dodson & Hilton/2004).

Regeringstid
Nynetjer regerede fra Memfis, som fortsat var rigets administrative centrum. Hans regeringstid er usædvanligt godt dokumenteret sammenlignet med de øvrige konger i 2. dynasti. En stor del af vores viden stammer fra Palermo-stenen, hvor dele af de kongelige annaler er bevaret for årene 6 til 20 af hans regering (Wilkinson/1999).

Annalerne omtaler en række religiøse festivaler, ceremonier og administrative begivenheder. De viser blandt andet, at kongemagten fortsat havde ansvaret for de store kultfester og den centrale administration af riget (Baker/2008).

Nynetjers navn er fundet på seglaftryk, stenkar og indskrifter over store dele af Egypten. Fundene vidner om en regeringstid præget af en velfungerende administration og omfattende kongelig aktivitet (Dodson/2022; O’Connor/2009).

Den egyptiske præst Manetho omtaler Nynetjer under navnet Binothris og tillægger ham en regeringstid på 47 år. Moderne kronologier varierer, men der er bred enighed om, at Nynetjer regerede forholdsvis længe (Waddell/1940; Baker/2008).

Ekspeditioner og krige
Der findes ingen samtidige kilder, som med sikkerhed dokumenterer større militære felttog under Nynetjers regering. De bevarede annaler på Palermo-stenen, seglaftryk og stenkar omtaler hovedsageligt religiøse ceremonier, administrative begivenheder og kongelige aktiviteter (Wilkinson/1999; Baker/2008).

Arkæologiske fund viser, at Egypten fortsat opretholdt forbindelser med Sinai, Nubien og det sydlige Levanten, hvor adgangen til råstoffer og handelsveje havde stor betydning. Det er dog ikke muligt at afgøre, hvilke ekspeditioner der fandt sted under Nynetjer, eller om de havde militær eller handelsmæssig karakter (O’Connor/2009).

Nynetjers lange regeringstid og de mange administrative optegnelser tyder på en stabil periode, hvor rigets ressourcer i højere grad blev anvendt til administration, religiøse ceremonier og opførelsen af kongelige anlæg end til dokumenterede militære kampagner.

Monumenter og genstande
Nynetjers navn er bevaret på et stort antal seglaftryk, stenkar, elfenbensetiketter og andre genstande fundet i blandt andet Saqqara, Abydos, Helwan, Giza og Memfis. Det store antal fund gør ham til en af de bedst dokumenterede konger i 2. dynasti (Wilkinson/1999; Baker/2008).

En betydelig del af vores viden om Nynetjers regering stammer fra Palermo-stenen, hvor dele af de kongelige annaler er bevaret. Her omtales en række religiøse festivaler, administrative begivenheder og kongelige aktiviteter, som giver et enestående indblik i den tidlige faraoniske stats organisation (Baker/2008; Wilkinson/1999).

Nynetjers navn forekommer desuden på adskillige stenkar af alabast og andre bjergarter, fundet både i kongelige gravanlæg og i private grave. Disse fund viser, at den kongelige administration fortsat fungerede effektivt, og at forbindelserne mellem rigets vigtigste administrative og religiøse centre blev opretholdt gennem hele hans regering (Dodson/2022; O’Connor/2009).

Politiske forhold
Nynetjers regeringstid repræsenterer en periode, hvor den egyptiske stat fortsatte sin administrative udvikling. De mange seglaftryk, stenkar og de bevarede annaler på Palermo-stenen viser, at kongemagten havde en velorganiseret administration med ansvar for rigets religiøse, økonomiske og ceremonielle funktioner (Wilkinson/1999; Baker/2008).

De kongelige annaler omtaler en række religiøse højtider, kultfester og administrative begivenheder, hvilket viser, at staten havde et velfungerende embedsværk og en fast årlig administration. Fundene tyder på, at den centrale kongemagt fortsat havde kontrol over rigets vigtigste institutioner (Baker/2008; O’Connor/2009).

Flere forskere har foreslået, at de politiske forhold mod slutningen af Nynetjers regering kan have ført til en senere opdeling af Egypten i et nordligt og et sydligt kongedømme. Denne teori bygger blandt andet på udviklingen i de følgende regeringer, men kan ikke dokumenteres ud fra samtidige kilder fra Nynetjers egen regeringstid. Spørgsmålet er derfor fortsat genstand for faglig debat (Wilkinson/1999; Dodson/2022).

Grav
Nynetjers grav menes med stor sandsynlighed at være Galleri-grav A i Saqqara, beliggende under området nordvest for Unas’ pyramide. Identifikationen bygger på fund af seglaftryk med kongens navn og accepteres af de fleste egyptologer, selv om der ikke er fundet en indskrift, som endeligt bekræfter ejerskabet (Wilkinson/1999; Dodson/2022).

Gravanlægget består af et omfattende system af underjordiske gallerier, magasiner og gravkamre, der er betydeligt større end de tidligere kongegrave fra begyndelsen af 2. dynasti. Anlæggets størrelse vidner om en videreudvikling af de kongelige gravanlæg i Saqqara og afspejler den voksende administrative organisation under Nynetjers regering (Baker/2008; O’Connor/2009).

Udgravningerne har frembragt et stort antal seglaftryk, stenkar og andre genstande med Nynetjers navn. Disse fund udgør nogle af de vigtigste samtidige kilder til hans regeringstid og har bidraget væsentligt til forståelsen af kronologien i 2. dynasti (Wilkinson/1999).

Mumie
Nynetjers mumie er ikke bevaret eller identificeret. Som de øvrige kongegrave fra 2. dynasti blev gravanlægget i Saqqara udsat for gravrøveri allerede i oldtiden, og der er ikke fundet menneskelige rester, som med sikkerhed kan knyttes til kongen (Wilkinson/1999; Dodson/2022).

Udgravningerne har frembragt et stort antal seglaftryk, stenkar og andet gravudstyr, men ingen bevarede rester af den kongelige begravelse. Derfor kendes hverken Nynetjers udseende, alder ved døden eller dødsårsag (Baker/2008).

Eftermæle
Nynetjer regnes blandt de bedst dokumenterede konger i 2. dynasti. De bevarede annaler på Palermo-stenen, sammen med de mange seglaftryk, stenkar og indskrifter, giver et enestående indblik i den tidlige faraoniske stats administration og religiøse liv (Wilkinson/1999; Baker/2008).

Hans regeringstid markerer en periode med en velorganiseret centraladministration, hvor kongemagten fortsat spillede en afgørende rolle i rigets religiøse, økonomiske og ceremonielle funktioner. Samtidig danner hans regering baggrund for den senere debat om den politiske udvikling i slutningen af 2. dynasti, selv om de samtidige kilder ikke giver et entydigt svar på, hvordan denne udvikling forløb (Dodson/2022; O’Connor/2009).

Nynetjers regering udgør derfor et vigtigt bindeled mellem de tidlige konger i 2. dynasti og de politiske forandringer, der prægede den sidste del af dynastiet.