Raneb, også kendt som Nebra, regerede omkring 2825–2785 f.Kr. og var den anden farao i 2. dynasti. Han efterfulgte Hotepsekhemwy og regerede i en periode, hvor den egyptiske stat fortsatte sin udvikling. Hans regering er især kendt for, at solguden Ra for første gang indgår i en konges Horus-navn. Dette markerer et vigtigt skridt i udviklingen af den kongelige ideologi og den religiøse betydning, som solguden senere fik i Egyptens historie (Baker/2008; Wilkinson/1999; Dodson/2022).

Familie
Der findes ingen samtidige kilder, som med sikkerhed dokumenterer Ranebs familieforhold. Hans forældre er ukendte, og det er heller ikke muligt at afgøre, om han var i slægt med Hotepsekhemwy eller tilhørte en anden gren af kongehuset (Dodson & Hilton/2004).

Der kendes ingen sikre oplysninger om Ranebs hustru eller børn. Hans efterfølger Nynetjer omtales ikke i samtidige kilder som hans søn, og eventuelle slægtskaber mellem de tidlige konger i 2. dynasti må derfor betragtes som usikre (Baker/2008; Dodson & Hilton/2004).

Regeringstid
Raneb efterfulgte Hotepsekhemwy som den anden farao i 2. dynasti. Hvordan tronfølgen fandt sted, er ukendt, og der findes ingen samtidige kilder, som dokumenterer en magtovertagelse ved militærmagt eller et paladskup (Wilkinson/1999; Dodson/2022).

Raneb er den første konge, hvis Horus-navn med sikkerhed indeholder navnet på solguden Ra. Dette regnes som et vigtigt skridt i udviklingen af den kongelige ideologi og viser, at solgudens betydning allerede tidligt i Egyptens historie var voksende. I de følgende århundreder fik Ra en stadig mere central rolle i den kongelige religion og blev senere rigets vigtigste guddom (Baker/2008; Wilkinson/1999).

Fra Ranebs regeringstid kendes seglaftryk, stenkar og andre arkæologiske fund, som viser, at den kongelige administration fortsatte sin virksomhed. Kilderne giver dog kun et begrænset indblik i selve regeringens begivenheder (O’Connor/2009).

Den egyptiske præst Manetho omtaler Raneb under navnet Kaiechos og tillægger ham en regeringstid på 39 år. Moderne kronologier varierer, men de fleste forskere regner med en væsentligt kortere regeringstid (Waddell/1940; Baker/2008).

Ekspeditioner og krige
Der findes ingen samtidige kilder, som med sikkerhed dokumenterer større militære felttog under Ranebs regering. De bevarede seglaftryk, stenkar og indskrifter omtaler ikke konkrete krige eller erobringer, der kan knyttes direkte til hans regeringstid (Wilkinson/1999; Baker/2008).

Arkæologiske fund viser, at Egypten fortsat opretholdt forbindelser med Sinai, Nubien og det sydlige Levanten, hvor adgangen til råstoffer og handelsveje fortsat havde stor betydning. Det er dog ikke muligt at afgøre, hvilke ekspeditioner der fandt sted under Raneb (O’Connor/2009).

Der findes ingen samtidige kilder, som understøtter den ældre teori om, at Raneb overtog magten ved et militært kup mod Hotepsekhemwy. Denne opfattelse regnes derfor ikke længere for dokumenteret (Wilkinson/1999; Dodson/2022).

Monumenter og genstande
Ranebs navn er bevaret på seglaftryk, stenkar, keramik og andre genstande fundet i blandt andet Saqqara, Abydos, Helwan og Mit Rahina (Memfis). Fundene viser, at den kongelige administration fortsatte sin virksomhed under begyndelsen af 2. dynasti (Wilkinson/1999; Baker/2008).

En af de vigtigste genstande fra Ranebs regering er en gravstele, som blev fundet ved Mit Rahina, det gamle Memfis. Stelen menes oprindeligt at have stået ved kongens grav og opbevares i dag på The Metropolitan Museum of Art i New York (Baker/2008).

Flere forskere har foreslået, at Ranebs grav kan være en af de store gallerigrave i Saqqara, beliggende under området ved Djosers trinpyramide. Der er dog endnu ikke fundet en indskrift, som endeligt bekræfter denne identifikation, og spørgsmålet er derfor fortsat åbent (Dodson/2022; Wilkinson/1999).

Ranebs navn forekommer desuden på en række stenkar og seglaftryk, som udgør nogle af de vigtigste samtidige kilder til hans regering og til den tidlige udvikling af 2. dynasti.

Politiske forhold
Raneb regerede i en periode, hvor den egyptiske stats administration fortsatte sin udvikling. De samtidige arkæologiske fund viser, at kongemagten fortsat havde kontrol over rigets centrale institutioner, og at administrationen fungerede effektivt under begyndelsen af 2. dynasti (Wilkinson/1999; O’Connor/2009).

Raneb er den første farao, hvis Horus-navn med sikkerhed indeholder navnet på solguden Ra. Dette afspejler en vigtig udvikling i den kongelige ideologi, hvor solguden fik en mere fremtrædende rolle i forhold til kongemagten. I de følgende dynastier voksede Ras betydning yderligere og kulminerede i 5. dynasti, hvor solguden blev den dominerende guddom i den officielle statskult (Baker/2008; Wilkinson/1999).

Seglaftryk, stenkar og andre administrative fund viser samtidig, at rigets forvaltning fortsatte uden tegn på større politiske omvæltninger. Der findes ingen samtidige kilder, som dokumenterer interne konflikter eller omfattende oprør under Ranebs regering (Dodson/2022; O’Connor/2009).

Grav
Ranebs grav er ikke identificeret med sikkerhed. De fleste egyptologer mener, at en af de store gallerigrave i Saqqara, sandsynligvis Galleri-grav B, kan have tilhørt Raneb. Der er imidlertid endnu ikke fundet en indskrift, som endeligt bekræfter ejerskabet, og identifikationen er derfor fortsat usikker (Wilkinson/1999; Dodson/2022).

Gravanlægget består af et omfattende netværk af underjordiske gallerier og magasiner, der adskiller sig fra de kongelige gravanlæg i Umm el-Qaab ved Abydos. Hvis graven tilhører Raneb, viser den, at udviklingen mod store underjordiske gravkomplekser i Saqqara fortsatte under begyndelsen af 2. dynasti (Baker/2008; O’Connor/2009).

En gravstele med Ranebs navn blev fundet ved Mit Rahina, det gamle Memfis. Det antages, at stelen oprindeligt har stået ved kongens grav og senere er blevet flyttet. I dag opbevares den på The Metropolitan Museum of Art i New York og er et af de vigtigste monumenter fra Ranebs regering (Baker/2008).

Mumie
Ranebs mumie er ikke bevaret eller identificeret. Da hans grav endnu ikke er identificeret med sikkerhed, findes der heller ingen menneskelige rester, som med sikkerhed kan knyttes til kongen (Wilkinson/1999; Dodson/2022).

De arkæologiske fund fra hans regering består hovedsageligt af seglaftryk, stenkar, keramik og gravstelen fra Mit Rahina. Der er ikke fundet bevarede rester af den kongelige begravelse, og derfor kendes hverken Ranebs udseende, alder ved døden eller dødsårsag (Baker/2008).

Eftermæle
Raneb indtager en særlig plads i Egyptens tidlige historie som den første farao, der med sikkerhed indarbejdede solguden Ras navn i den kongelige titulatur. Denne nyskabelse markerer et vigtigt skridt i udviklingen af den kongelige ideologi og varsler den voksende betydning, som Ra senere fik i den egyptiske statsreligion (Wilkinson/1999; Baker/2008).

Selv om de historiske oplysninger om Ranebs regering er sparsomme, viser de bevarede seglaftryk, stenkar og gravstelen fra Mit Rahina, at den kongelige administration fortsatte sin udvikling under begyndelsen af 2. dynasti. De arkæologiske fund udgør i dag de vigtigste kilder til forståelsen af hans regeringstid (O’Connor/2009; Dodson/2022).

Ranebs regering markerer overgangen til en periode, hvor kongemagten fortsatte sin konsolidering, samtidig med at nye religiøse strømninger gradvist blev en del af den kongelige ideologi.