Hudjefa (også skrevet Hujefa) regnes traditionelt blandt kongerne i Egyptens 2. dynasti, men de fleste egyptologer mener i dag, at Hudjefa sandsynligvis ikke var navnet på en farao. Ordet synes i stedet at være en skrivernote, der betyder, at et ældre kongenavn var blevet ulæseligt eller gået tabt. Derfor er Hudjefa et interessant eksempel på, hvordan fejl og misforståelser kan opstå, når historiske tekster kopieres gennem mange århundreder (Baker/2008; Wilkinson/1999).

Betydningen af navnet og Hudjefa i kongelisterne
Det egyptiske ord ḥḏfꜣ oversættes almindeligvis som “udvisket”, “mangler” eller “slettet”. Mange forskere mener, at ordet oprindeligt var en bemærkning fra en skriver, som kopierede en ældre kongeliste, hvor et kongenavn ikke længere kunne læses. Senere skrivere opfattede sandsynligvis bemærkningen som et egentligt kongenavn, og derfor kom Hudjefa til at indgå i de egyptiske kongelister.

Hudjefa optræder i Abydos-kongelisten fra Seti I’s tempel og findes også i Torino-papyrussen. Derimod er der ikke fundet samtidige indskrifter, seglaftryk eller monumenter med dette navn. Kongelisterne blev udarbejdet mere end tusind år efter 2. dynasti og bygger på ældre kilder, som allerede dengang kunne være beskadigede eller ufuldstændige (Wilkinson/1999; Baker/2008).

Var Hudjefa en virkelig farao?
De fleste moderne egyptologer mener, at Hudjefa ikke var en historisk konge, men en fejlfortolkning af en skrivernote. En mindre gruppe forskere har foreslået, at navnet kan dække over en virkelig regent, hvis oprindelige navn gik tabt allerede i oldtiden.

Det er blevet foreslået, at Hudjefa kan dække over en af de usikre regenter fra slutningen af 2. dynasti, eksempelvis Sened, Neferkare, Neferkasokar eller en helt ukendt konge. Ingen af teorierne kan dokumenteres, da der ikke findes samtidige arkæologiske fund, som understøtter dem. Spørgsmålet er derfor fortsat uafklaret (Dodson/2022; Wilkinson/1999).

Betydning for egyptologien
Hudjefa er et godt eksempel på de problemer, egyptologer møder, når de arbejder med de tidligste kongelister. Artiklen viser, at senere historiske kilder ikke altid kan læses bogstaveligt, men må vurderes kritisk i forhold til samtidige arkæologiske fund.

Selv om Hudjefa sandsynligvis aldrig har været navnet på en farao, har betegnelsen fået en fast plads i forskningen, fordi den illustrerer, hvordan fejl og misforståelser kan blive en del af den historiske tradition.