Neferites I – Nefaarud
1. regent i 29. dynasti / 399 - 393 fvt
Forgænger: Amyrtaios – Amenirdis
Medregent:
Efterfølger: Hakor – Khnemmaatre
Horusnavn
Aaib
ꜥꜣ-jb
Stor af hjerte
Diademnavn
Nebty navn ikke bekendt
Nebty navn ikke bekendt
Guldnavn
Setepnetjeru
Stp-nṯrw
udvalgt af guderne
Tronnavn
Baenre-merynetjeru
Bꜣ-n-Rꜥ mrj-nṯrw
Res ba, elsket af guderne
Fødenavn
Nefaarud
Nꜣj.f-ꜥꜣw-rwḏ(w)
Hans storhed består
Navnevariationer
Navnet Neferites er den græske form af det egyptiske Nefaarud. Tronenavnet knyttede ham til Re, mens Guldhorusnavnet fremstillede ham som udvalgt af guderne. Hans Nebtynavn kendes ikke med sikkerhed (Beckerath 1999: 224–225; Leprohon 2013: 170).
Neferites I kom fra Mendes i Deltaet og grundlagde 29. dynasti. Han styrtede Amyrtaios i 399 f.v.t. og regerede frem til 393 f.v.t. Egypten var igen selvstændigt, men var fortsat truet af Perserriget. Neferites forsøgte derfor at styrke landet og søgte støtte hos Persiens fjender.
Familie
Neferites I kom fra Mendes, men hans forældre og hustru kendes ikke. I 399 f.v.t. besejrede han Amyrtaios, som blev taget til fange. Neferites overtog derefter magten, grundlagde 29. dynasti og gjorde Mendes til sin regeringsby (Kraeling 1953: 283–290; Lloyd 1994: 340–343).
Den Demotiske Krønike fortæller, at en søn efterfulgte Neferites I. Sønnens navn nævnes ikke. Han er tidligere blevet identificeret med den usikkert overleverede Muthis, men John D. Ray foreslår, at sønnen kan have været Hakor. Arvefølgen er derfor ikke sikkert fastlagt (Ray 1986: 149–158; Perdu 2010: 154–155).
Regeringstid
Neferites I regerede i omkring seks år fra 399 til 393 f.v.t. Han flyttede landets politiske centrum til sin hjemby Mendes, men lod sig muligvis krone i Memphis eller Sais. Fund med hans navn fra både Deltaet og Øvre Egypten viser, at hans magt blev anerkendt i hele landet (Lloyd 1994: 340–343; Perdu 2010: 154–155).
Neferites søgte at knytte sit styre til 26. dynasti. Han overtog Horusnavnet Aaib fra Psamtik I og Guldhorusnavnet Setepnetjeru fra Amasis. Navnevalget kan have været et forsøg på at fremstille ham som arvtager til tiden før det persiske herredømme (Ray 1986: 149–158; Leprohon 2013: 170).
Ekspeditioner og krige
Der kendes ingen større egyptiske felttog fra Neferites I’s regering. Han støttede dog Sparta i krigen mod Perserriget med udstyr til 100 krigsskibe og 500.000 medimnoi korn. Det svarede til omkring 26 millioner liter eller cirka 20.000 ton korn. Hjælpen skulle holde persiske styrker beskæftiget uden for Egypten.
Forsyningerne nåede ikke frem. Da skibene nærmede sig Rhodos, vidste besætningerne ikke, at øen havde sluttet sig til Perserriget. Den persiske flådeleder Konon beslaglagde derfor skibene og kornet, men lod besætningerne rejse tilbage til Egypten. Neferites’ støtte fik derfor kun begrænset militær betydning (Diodorus 14.79.4–8; Lloyd 1994: 341–343).
Monumenter og byggearbejder
Selv om Neferites I kun regerede i seks år, er hans navn fundet flere steder i Egypten. I Mendes er der fundet en granitdør med hans navn, og ved Thmuis er der fundet to reliefblokke. I Saqqara blev en Apis-tyr begravet i hans andet regeringsår (Arnold 1999: 99–102; Perdu 2010: 154–155).
En omkring én meter høj statue af Neferites I blev fundet i Buto og opbevares nu på Tanta Museum. Louvre har desuden en basaltsfinks med hans navne og titler. Den har inventarnumrene N 26, MR 38 og A 26, men dens oprindelige placering i Egypten kendes ikke (Gabra 1981: 119–123; Louvre A 26).
I Karnak begyndte Neferites opførelsen af et stort magasin syd for den hellige sø. Han kan også have planlagt eller påbegyndt en kapelstation til Amuns hellige båd på pladsen vest for tempelområdet. Kapellets ene dør vendte mod processionsvejen, mens den anden førte mod templets havn. Bygningen blev opført under Psammuthis og senere færdiggjort og udsmykket af Hakor, så forbindelsen til Neferites er usikker (Arnold 1999: 100–102).
Hans navn kendes desuden fra et kapel ved Akoris. En stele fra Akhmim viser, at der fandtes en kult for en statue af Neferites I, men selve statuen er ikke bevaret. Fundene viser, at hans indflydelse strakte sig fra Deltaet til Øvre Egypten (Arnold 1999: 99–102 ).
Grav og mumie
Neferites I blev begravet i Mendes. Hans grav blev fundet i 1992 under udgravninger af byens kongelige gravområde. Identifikationen bygger blandt andet på et fragment af en shabti med hans navn. I graven lå rester af en stor kalkstenssarkofag med en indre sarkofag af sort granit (Redford 2004: 24–42).
Graven var plyndret og stærkt ødelagt. Det er blevet foreslået, at ødelæggelsen fandt sted under persernes generobring af Egypten i 343 f.v.t., men dette kan ikke fastslås med sikkerhed. Neferites’ mumie er ikke fundet (Redford 2004: 24–42; Dodson 2009: 91–92).
Eftermæle
Neferites I grundlagde 29. dynasti og gjorde Mendes til Egyptens nye regeringsby. Han styrkede landets selvstændighed efter det persiske herredømme og søgte støtte hos Perserrigets fjender. Hans dynasti blev kortvarigt, men Egypten forblev selvstændigt efter hans død.
Årstal
Kilder
