Kort introduktion
Twosret regerede Egypten fra ca. 1191 til 1189 f.Kr. og var den sidste farao i det 19. dynasti. Hun var først dronning under Seti II og senere regent for den unge Siptah, inden hun selv overtog tronen. Hendes regeringstid faldt i en periode med politisk uro og markerede afslutningen på Ramsesside-slægtens herredømme. Kort efter hendes død blev hun efterfulgt af Setnakht, som grundlagde det 20. dynasti.

Navnevarianter
Tawosrets titulatur findes i flere former. Horusnavnet Kanakht mery-Maat, Kꜣ-nḫt mrj-Mꜣꜥt, betyder »Den stærke tyr, elsket af Maat«. En længere variant knytter hendes kongemagt til skaberguden Atum. Fødselsnavnet findes som Tawosret, Tꜣ-Wsrt, samt med tilføjelserne merytenmut, »elsket af Mut«, og setepenmut, »udvalgt af Mut«. Titulaturen forener traditionelle mandlige udtryk som »den stærke tyr« med kvindelige former som Sitere, »Ras datter« (Beckerath 1999: 162–163; Baker 2008: 458–460; Leprohon 2013: 125).

Familie
Twosrets oprindelse er ikke kendt med sikkerhed. De bevarede kilder nævner ikke hendes forældre, og hendes slægtsforhold er fortsat genstand for debat blandt egyptologer (Dodson & Hilton/2004; Kitchen/1996).

Twosret blev Kongens Store Hustru under farao Seti II og indtog en fremtrædende plads ved hoffet. Hun optræder på flere monumenter sammen med kongen og deltog i de traditionelle religiøse ceremonier, som var knyttet til dronningens embede (Kitchen/1996).

Efter Seti II’s død blev den unge Siptah farao. Twosret fungerede som regent i de første år af hans regeringstid, mens hoffets ledende embedsmænd, herunder kansleren Bay, tog del i den daglige administration (Dodson & Hilton/2004).

Der kendes ingen børn, som med sikkerhed kan knyttes til Twosret. Hendes rolle i historien er derfor først og fremmest forbundet med ægteskabet med Seti II, regentskabet for Siptah og hendes senere regering som farao (Clayton/1994).

Efter Siptahs død overtog Twosret selv tronen og blev den sidste hersker i det 19. dynasti. Hendes regering afsluttede Ramsesside-slægtens herredømme, inden Setnakht grundlagde det 20. dynasti (Shaw/2000).

Regeringstid
Twosret regerede Egypten fra ca. 1191 til 1189 f.Kr. efter Siptahs død. Hun overtog tronen som farao og anvendte de traditionelle kongelige titler. Hendes regering markerede afslutningen på det 19. dynasti (Kitchen/1996; Shaw/2000).

Inden hun selv blev farao, havde Twosret fungeret som regent for den unge Siptah. Hun havde derfor allerede erfaring med rigets administration og var en kendt skikkelse ved hoffet (Dodson & Hilton/2004).
De bevarede kilder viser, at Twosret blev anerkendt som hersker i store dele af Egypten. Hun lod opføre monumenter i eget navn og fortsatte arbejdet på sit gravanlæg i Kongernes Dal.
Hendes regeringstid blev dog kort og var præget af politisk uro (Kitchen/1996).
Mod slutningen af hendes regering svækkedes centralmagten, og Setnakht gjorde krav på tronen.
De præcise begivenheder kendes ikke, men Setnakht overtog magten og grundlagde det 20. dynasti. Twosret forsvinder herefter fra de historiske kilder (Shaw/2000; Clayton/1994).

Twosret blev den sidste farao i det 19. dynasti. Med hendes regering sluttede Ramsesside-slægtens herredømme, som var begyndt med Ramses I omkring hundrede år tidligere (Kitchen/1996).

Ekspeditioner og krige
Der kendes ingen større militære felttog fra Twosrets regeringstid. De bevarede kilder omtaler hverken kampagner i Syrien eller Palæstina eller krige mod Libyen eller Nubien (Kitchen/1996; Shaw/2000).

Twosrets regering var præget af interne politiske problemer. Hendes vigtigste opgave var at fastholde kontrollen over Egypten i en periode med usikker tronfølge og voksende modstand mod centralmagten (Dodson & Hilton/2004).

Mod slutningen af hendes regering gjorde Setnakht krav på tronen. De bevarede kilder beskriver ikke begivenhederne i detaljer, men magtskiftet markerede afslutningen på det 19. dynasti og begyndelsen på det 20. dynasti (Kitchen/1996; Clayton/1994).

Fraværet af sejrsindskrifter og militære monumenter viser, at Twosrets regeringstid først og fremmest var præget af interne forhold. De politiske begivenheder kom til at få langt større betydning end udenlandske felttog (Shaw/2000).

Monumenter
Twosrets byggevirksomhed var begrænset af hendes korte regeringstid, men hun lod opføre og færdiggøre flere monumenter i eget navn. Hendes byggerier viser, at hun regerede som farao og anvendte de traditionelle kongelige titler og symboler (Kitchen/1996; Clayton/1994).

Ved Theben fortsatte Twosret arbejdet på sit dødetempel på vestbredden. Templet var oprindeligt påbegyndt under Siptah, men blev senere udvidet og udsmykket med relieffer og inskriptioner, der fremstiller Twosret som Egyptens retmæssige hersker (Kitchen/1996).

I Karnak-templet findes relieffer og indskrifter med Twosrets navn. De viser, at hun deltog i de traditionelle religiøse ceremonier og opretholdt forbindelsen mellem kongemagten og Amon-præsteskabet (Shaw/2000).

Twosret lod også arbejdet fortsætte på sin grav KV14 i Kongernes Dal. Graven blev senere overtaget og udvidet af Setnakht, hvilket gør den til en af de mest usædvanlige kongegrave fra Det Nye Rige (Wilkinson & Reeves/1996).

De bevarede monumenter fra Twosrets regeringstid er forholdsvis få, men de viser, at hun blev anerkendt som farao og videreførte de kongelige traditioner frem til afslutningen af det 19. dynasti (Kitchen/1996).

Politiske forhold
Twosrets regeringstid faldt i en periode med usikker tronfølge og svækket kongemagt. Efter Seti II’s død fungerede hun først som regent for Siptah, inden hun selv overtog tronen som farao (Kitchen/1996; Dodson & Hilton/2004).
Som hersker videreførte Twosret den centrale administration og de traditionelle religiøse institutioner. De bevarede monumenter viser, at hun anvendte de samme kongelige titler og ceremonier som sine mandlige forgængere (Shaw/2000).

Mod slutningen af hendes regering voksede modstanden mod centralmagten. Setnakht gjorde krav på tronen, men de bevarede kilder giver kun få oplysninger om begivenhederne. Det er derfor uklart, om magtskiftet skete efter en væbnet konflikt eller gennem en gradvis magtovertagelse (Kitchen/1996; Clayton/1994).

Da Setnakht blev farao, begyndte det 20. dynasti. Twosrets monumenter blev flere steder overtaget eller ændret af den nye konge, som søgte at styrke sin egen legitimitet (Kitchen/1996).
Twosrets regering markerer afslutningen på det 19. dynasti.
Hendes tid som farao viser, hvordan de interne problemer, der begyndte under Seti II og fortsatte under Siptah, førte til et dynastisk skifte og en ny kongefamilies magtovertagelse (Dodson & Hilton/2004; Shaw/2000).

Grav (KV14)
Twosret blev begravet i grav KV14 i Kongernes Dal ved Theben. Graven blev påbegyndt under hendes tid som dronning og regent, men blev udvidet, efter at hun selv blev farao. KV14 er en af de længste kongegrave i Kongernes Dal og adskiller sig fra de fleste andre grave ved senere at være blevet overtaget af Setnakht, grundlæggeren af det 20. dynasti (Wilkinson & Reeves/1996).

Gravens vægge er udsmykket med religiøse tekster og relieffer fra blandt andet Amduat, Portebogen og Hulebogen. Dekorationerne følger de kongelige begravelsestraditioner fra Det Nye Rige og viser Twosret som farao i mødet med underverdenens guder (Hornung/1999).

Da Setnakht overtog magten, lod han dele af graven ændre og indsatte sit eget navn flere steder. Nogle af Twosrets relieffer blev bevaret, mens andre blev omarbejdet. KV14 giver derfor et sjældent indblik i overgangen mellem det 19. og det 20. dynasti (Kitchen/1996).

Som mange andre kongegrave blev KV14 udsat for gravrøverier i oldtiden. Det meste af gravudstyret er gået tabt, men en stor del af udsmykningen er fortsat bevaret og gør graven til en vigtig kilde til studiet af de kongelige begravelsestraditioner i slutningen af Det Nye Rige (Wilkinson & Reeves/1996).

Mumie
Twosrets mumie er aldrig blevet identificeret med sikkerhed. Selvom flere kvindelige mumier fra Det Nye Rige er blevet undersøgt, har ingen kunnet knyttes sikkert til den sidste farao i det 19. dynasti (Smith/1912; Wilkinson & Reeves/1996).

Efter Setnakhts magtovertagelse blev Twosrets grav, KV14, overtaget og ombygget. Det er muligt, at hendes oprindelige begravelse blev forstyrret, og at hendes mumie senere gik tabt eller blev flyttet. De bevarede kilder giver imidlertid ingen sikre oplysninger om hendes endelige gravlæggelse (Kitchen/1996).

I modsætning til flere af de øvrige Ramsesside-faraoner findes der derfor ingen identificeret kongelig mumie, som kan undersøges med moderne metoder. Vores viden om Twosret bygger hovedsageligt på monumenter, inskriptioner og arkæologiske fund fra hendes grav og dødetempel (Wilkinson & Reeves/1996).

Manglen på en identificeret mumie betyder, at spørgsmål om Twosrets alder, helbred og dødsårsag fortsat er ubesvarede. Nye arkæologiske fund kan i fremtiden bidrage til en bedre forståelse af hendes sidste år.

Eftermæle
Twosret blev den sidste farao i det 19. dynasti og afsluttede Ramsesside-slægtens herredømme, som var begyndt med Ramses I omkring hundrede år tidligere. Hendes regeringstid markerer overgangen mellem to dynastier og en ny fase i Egyptens historie (Kitchen/1996; Shaw/2000).

Som kvindelig farao videreførte Twosret de traditionelle kongelige titler, religiøse ceremonier og byggeaktiviteter. Selvom hendes regering var kort, viser de bevarede monumenter, at hun blev anerkendt som Egyptens hersker (Dodson & Hilton/2004).

Efter Setnakhts magtovertagelse blev flere af Twosrets monumenter overtaget eller ændret. Alligevel er hendes grav KV14, hendes dødetempel og de bevarede inskriptioner fortsat de vigtigste kilder til hendes regeringstid (Kitchen/1996; Wilkinson & Reeves/1996).

Twosret huskes i dag som den sidste farao i det 19. dynasti. Hendes regering afsluttede en periode, der havde omfattet nogle af Egyptens mest kendte herskere, herunder Seti I, Ramses II og Merenptah, og banede vejen for det 20. dynasti under Setnakht.