Kort introduktion
Siptah regerede Egypten fra ca. 1197 til 1191 f.Kr. og var den næstsidste farao i det 19. dynasti. Han kom på tronen som ung og regerede under formynderskab af dronning Twosret og hoffets ledende embedsmænd. Hans regeringstid var præget af politisk uro og usikkerhed om tronfølgen. Siptah er især kendt for de magtkampe, der prægede hoffet i de sidste år af det 19. dynasti, og hans korte regering markerer begyndelsen på dynastiets afslutning.

Familie
Siptahs afstamning er fortsat omdiskuteret. De fleste egyptologer mener, at han var søn af farao Seti II eller Merenptah, men de bevarede kilder giver ikke et entydigt svar. Derfor er hans plads i Ramsesside-slægten stadig genstand for forskning (Dodson & Hilton/2004; Kitchen/1996).

Hans mor var sandsynligvis Sutailja (eller Shoteraja), en kvinde af syrisk eller kana’anæisk oprindelse. Hun bar ikke titlen “Kongens Store Hustru”, hvilket kan have svækket Siptahs krav på tronen og gjort hans tronbestigelse mere afhængig af støtte fra hoffets ledende personer (Dodson & Hilton/2004).

Siptah besteg tronen som dreng, sandsynligvis omkring 10-12 år gammel. På grund af hans unge alder blev riget i de første regeringsår ledet af dronning Twosret, enken efter Seti II, og den magtfulde kansler Bay, som havde stor indflydelse ved hoffet (Kitchen/1996; Clayton/1994).
Der kendes ingen hustru eller børn med sikkerhed. Hans korte regeringstid og tidlige død betyder, at der kun findes få oplysninger om hans nærmeste familie (Dodson & Hilton/2004).

Siptah blev den næstsidste farao i det 19. dynasti. Efter hans død overtog Twosret magten som farao og blev den sidste hersker i dynastiet, inden Setnakht grundlagde det 20. dynasti (Shaw/2000).

Regeringstid
Siptah regerede Egypten fra ca. 1197 til 1191 f.Kr. og besteg tronen som barn eller ung teenager.
På grund af sin unge alder blev regeringen i de første år i høj grad varetaget af dronning Twosret og den magtfulde kansler Bay, som begge spillede en central rolle ved hoffet (Kitchen/1996; Dodson & Hilton/2004).
Siptahs tronbestigelse fandt sted kort efter Seti II’s død.
Regeringsskiftet skete i en periode med politisk uro, og hans ret til tronen har været diskuteret siden oldtiden.
Trods usikkerheden blev han anerkendt som farao og optræder med de traditionelle kongelige titler på samtidige monumenter (Kitchen/1996).
I de første regeringsår synes Bay at have haft stor indflydelse på statsadministrationen. En indskrift fra Siptahs femte regeringsår fortæller imidlertid, at Bay blev henrettet efter kongens ordre.
Årsagen kendes ikke, men begivenheden viser, at der fandtes interne magtkampe ved hoffet (Kitchen/1996; Clayton/1994).
Efter Bays fald fik dronning Twosret en endnu mere fremtrædende rolle. Hun optræder ofte sammen med Siptah på monumenter og overtog regeringen efter hans død (Dodson & Hilton/2004).

Siptahs regeringstid var forholdsvis kort og præget af interne problemer. Der kendes ingen større militære felttog eller omfattende byggeprojekter fra perioden.
Da han døde omkring 1191 fvt, blev Twosret den sidste farao i det 19. dynasti (Shaw/2000).

Ekspeditioner og krige
Der kendes ingen større militære felttog fra Siptahs regeringstid. De bevarede kilder omtaler hverken kampagner i Syrien eller Palæstina eller større krige mod Libyen eller Nubien (Kitchen/1996; Shaw/2000).

Siptahs regeringstid var i stedet præget af interne politiske forhold. Som ung farao var han afhængig af hoffets ledende embedsmænd og dronning Twosret, mens den centrale administration fortsatte arbejdet med at opretholde ro og orden i riget (Dodson & Hilton/2004).
Egyptens grænser synes at have været stabile gennem det meste af hans regeringstid. Der findes ingen sejrssteler eller militære indskrifter, som kan sammenlignes med dem fra Seti I, Ramses II eller Merenptah (Kitchen/1996).

Fraværet af større krige tyder på, at rigets ressourcer hovedsageligt blev anvendt til at håndtere de interne forhold ved hoffet. De politiske problemer, som var begyndt under Seti II, fortsatte gennem Siptahs regeringstid og kom til at præge de sidste år af det 19. dynasti (Shaw/2000).

Monumenter
Siptahs regeringstid var kort, og der kendes kun få byggeprojekter fra hans seks år som farao. De bevarede monumenter viser dog, at de traditionelle kongelige bygge- og kultaktiviteter fortsatte trods den politiske uro (Kitchen/1996; Clayton/1994).

Ved Karnak-templet findes relieffer og indskrifter med Siptahs navn. De viser, at arbejdet ved Amon-templet fortsatte, og at kongen optrådte i de traditionelle religiøse ceremonier (Kitchen/1996).

I Theben lod Siptah opføre et mindre dødetempel på vestbredden. Templet blev senere overtaget og udvidet af dronning Twosret, hvilket gør det vanskeligt at afgøre, hvilke dele der oprindeligt stammer fra Siptahs regeringstid (Dodson & Hilton/2004).

Der findes desuden indskrifter med Siptahs navn ved flere templer i Øvre Egypten. De viser, at den kongelige administration fortsat fungerede, og at bygge- og restaureringsarbejder blev gennemført, selv om de var mere beskedne end under tidligere faraoner (Shaw/2000).
Siptahs monumenter er få, men de giver et vigtigt indblik i den sidste fase af det 19. dynasti. Sammen med grav KV47 og de samtidige indskrifter udgør de de vigtigste arkæologiske kilder til hans regeringstid (Kitchen/1996).

Politiske forhold
Siptah besteg tronen som barn eller ung teenager og var derfor afhængig af støtte fra hoffets ledende personer. I de første regeringsår spillede dronning Twosret og kansleren Bay en central rolle i rigets administration (Kitchen/1996; Dodson & Hilton/2004).

Bay opnåede en usædvanlig magtfuld position ved hoffet og omtales på flere samtidige monumenter. I Siptahs femte regeringsår blev han imidlertid henrettet efter kongens ordre. En ostrakon fra Deir el-Medina bekræfter henrettelsen, men årsagen er ukendt (Kitchen/1996; Clayton/1994).

Efter Bays fald blev Twosret den mest indflydelsesrige person ved hoffet. Hun optræder sammen med Siptah på flere monumenter og synes at have haft ansvaret for store dele af statsadministrationen. Efter Siptahs død overtog hun selv tronen som farao (Dodson & Hilton/2004).

Selvom den centrale administration fortsatte med at fungere, var den politiske situation mindre stabil end under de tidligere Ramsesside-konger. Usikkerhed om tronfølgen og magtkampe ved hoffet svækkede kongemagten og bidrog til afslutningen på det 19. dynasti (Shaw/2000).

Siptahs regeringstid markerer den sidste fase af Ramsesside-slægtens herredømme. De politiske problemer, som begyndte under Seti II, fortsatte under Siptah og kulminerede efter Twosrets regering med overgangen til det 20. dynasti under Setnakht (Kitchen/1996; Shaw/2000).

Grav (KV47)
Siptah blev begravet i grav KV47 i Kongernes Dal ved Theben. Graven ligger i dalens sydvestlige del og blev påbegyndt kort efter hans tronbestigelse. Den følger den traditionelle plan for kongegrave fra slutningen af det 19. dynasti med korridorer, gravkammer og flere sidekamre (Wilkinson & Reeves/1996).

Gravens vægge er dekoreret med religiøse tekster og relieffer fra blandt andet Portebogen og Amduat. Udsmykningen skulle sikre kongens rejse gennem underverdenen og hans genfødsel sammen med solguden Ra (Hornung/1999).

På grund af Siptahs korte regeringstid blev dele af graven sandsynligvis først færdiggjort efter hans død. Enkelte dekorationer tyder på, at arbejdet fortsatte under dronning Twosret, som senere selv blev begravet i grav KV14 (Kitchen/1996).

Som de fleste kongegrave i Kongernes Dal blev KV47 udsat for gravrøverier allerede i oldtiden. Gravudstyret er næsten helt forsvundet, men dele af udsmykningen er bevaret og giver et indtryk af gravens oprindelige udseende (Wilkinson & Reeves/1996).

Selvom KV47 er mindre end flere af de tidligere Ramsesside-kongers grave, er den en vigtig kilde til forståelsen af de kongelige begravelsestraditioner i slutningen af det 19. dynasti og den politiske overgang mellem Siptah og Twosret (Hornung/1999; Wilkinson & Reeves/1996).

Mumie
Siptahs mumie blev fundet i grav KV35, Amenhotep II’s grav, hvor præsterne i det 21. dynasti havde skjult en række kongelige mumier for at beskytte dem mod gravrøvere. Den blev opdaget af Victor Loret i 1898 og kort efter undersøgt af G. Elliot Smith (Smith/1912; Wilkinson & Reeves/1996).

Smith beskrev mumien som tilhørende en ung mand. Undersøgelsen viste, at balsameringen var udført efter de kongelige traditioner fra slutningen af det 19. dynasti, og at mumien trods skader var forholdsvis velbevaret (Smith/1912).

Mumien viser ingen sikre tegn på, at Siptah døde som følge af vold. Den præcise dødsårsag er ukendt, og de bevarede kilder giver ikke grundlag for en sikker konklusion (Smith/1912).

Siptahs mumie er en vigtig kilde til studiet af Ramsesside-slægten. Sammen med grav KV47 og de samtidige monumenter bidrager den til forståelsen af den sidste fase af det 19. dynasti og den politiske udvikling, der førte til dynastiets afslutning.

Eftermæle
Siptah var en af de sidste faraoner i det 19. dynasti. Hans korte regeringstid faldt i en periode med politisk uro, hvor magten i høj grad blev udøvet af hoffets ledende personer, især dronning Twosret og kansleren Bay (Kitchen/1996; Shaw/2000).

Selvom Siptah ikke efterlod sig store byggeprojekter eller militære sejre, er hans regeringstid vigtig for forståelsen af afslutningen på Ramsesside-slægtens herredømme. De politiske problemer, som prægede hans regering, fortsatte efter hans død og førte til dynastiets fald (Dodson & Hilton/2004).

I dag er Siptah især kendt gennem grav KV47, hans mumie og de få monumenter og inskriptioner, der bærer hans navn. Sammen med de historiske kilder giver de et indblik i den sidste fase af det 19. dynasti og overgangen til det 20. dynasti under Setnakht (Kitchen/1996; Wilkinson & Reeves/1996).