Shoshenq III regerede i det nordlige Egypten omkring 837–798 f.v.t. og er dokumenteret til sit 39. regeringsår. I hans tid var landet opdelt mellem flere samtidige regenter, og han havde ikke varig kontrol over Theben. Han lod opføre en grav i den kongelige nekropol ved Tanis (Jansen-Winkeln 2006: 242–245; Kitchen 1996: 336–343).

Familie
Shoshenq III’s vej til tronen er usikker. Han kan have tilhørt Osorkon II’s familie, men der findes ingen sikker dokumentation for, at han var regentens søn eller nærmeste arving. Tronskiftet kan derfor også have bygget på støtte fra den kongelige familie og de libyske klaner i Tanis og det østlige Delta (Dodson og Hilton 2004: 222–224; Jansen-Winkeln 2006: 242–245).

Hans kendte hustruer var Djedbastetesankh, Tadibastet og muligvis Tentamenopet. Blandt hans børn nævnes prinserne Bakennefi, Pashedbast, Takelot og Padibastet samt datteren Ankhesenshoshenq. Det er muligt, at efterfølgeren Pami også var hans søn, men slægtskabet er ikke sikkert dokumenteret (Dodson og Hilton 2004: 222–224; Kitchen 1996: 343–345).

Regeringstid
Shoshenq III regerede i mindst 39 år. Hans styre havde sit centrum i Tanis og omfattede store dele af Deltaet, men hans kontrol over Mellem- og Øvre Egypten var begrænset. I Theben blev regeringsårene samtidig dateret efter blandt andre Pedubast I og andre rivaliserende regenter (Kitchen 1996: 336–343; Jansen-Winkeln 2006: 242–245).

Prins Osorkon, søn af Takelot II, vendte tilbage til Theben og genoptog sit embede som Amuns ypperstepræst. Hans donationer i Karnak blev dateret efter Shoshenq III’s 22.–29. regeringsår. Det viser, at Shoshenqs årstal blev anerkendt ved nogle lejligheder i Theben, men det betyder ikke, at han havde fast politisk kontrol over byen (Ritner 2009: 365–377; Jansen-Winkeln 2006: 242–249).

I Shoshenq III’s 39. regeringsår besejrede prins Osorkon og hans bror Bakenptah deres modstandere i Theben. Modstanderne nævnes ikke ved navn i Prins Osorkons Krønike, men de tilhørte sandsynligvis den politiske gruppe, som tidligere havde støttet Pedubast I og de rivaliserende ypperstepræster Harsiese B og Takelot E. Sejren styrkede Takelot II’s familiegren, men viser ikke nødvendigvis, at Shoshenq III fik kontrol over Theben (Kitchen 1996: 336–343; Jansen-Winkeln 2006: 247–250; Ritner 2009: 372–377).

Monumenter
Shoshenq III’s vigtigste byggearbejder blev udført i Tanis. Her lod han opføre en monumental adgangsport i den vestlige del af muren omkring Amuns tempel. Byggeriet anvendte mange genbrugte stenblokke fra Pi-Ramesse. Hans navn er desuden fundet på bygningsdele fra blandt andet Tell Umm Harb, Tell Balamun, Bendariya og Kom el-Hisn i Nedre Egypten (Montet 1960: 1–32; Kitchen 1996: 336–343).

I Memphis lod Shoshenq opføre et kapel for gudinden Sekhmet. En Apistyr blev begravet i Serapeum ved Sakkara i hans 28. regeringsår. En stele, som mindes begravelsen og viser Ma-høvdingen Pediese foran den døde Apistyr, opbevares på Louvre med museumsnummer IM 3749 (Kitchen 1996: 341–343; Jansen-Winkeln 2006: 235, 242–245).

Shoshenq lod også opføre graven NRT V i tempelområdet ved Tanis. Graven var dekoreret med religiøse scener, blandt andet regenten på nattens solbåd sammen med guden Atum (Montet 1960: 33–83).

Grav og mumie
Shoshenq III lod opføre graven NRT V i den kongelige nekropol ved Tanis. Graven bærer hans navn og blev derfor længe anset for at være hans begravelsessted. Den var blevet plyndret og indeholdt to ydre stensarkofager med navnene på to regenter ved navn Shoshenq (Montet 1960: 33–83).

En ny undersøgelse i 2025 ændrede denne opfattelse. I det nordlige rum af Osorkon II’s grav, NRT I, fandt den fransk-egyptiske mission 225 shabti-figurer af fajance med Shoshenq III’s navn. Figurerne lå stadig samlet på deres oprindelige plads ved siden af en navnløs sarkofag af rosa granit. Fundet viser, at sarkofagen sandsynligvis blev anvendt til Shoshenq III.

I nærheden blev der også fundet keramik, perler og nye indskrifter, som støtter identifikationen. Det er endnu uvist, om Shoshenq III oprindelig blev begravet i NRT I, eller om hans begravelse senere blev flyttet dertil. Det er muligt, at hans efterfølger overtog NRT V, men dette er endnu ikke endeligt afgjort (Mission française des fouilles de Tanis 2025).

Shoshenq III’s mumie er ikke sikkert identificeret. De 225 shabti-figurer undersøges og konserveres fortsat og har endnu ikke fået offentliggjorte museumsnumre. De befinder sig derfor fortsat hos udgravningsmyndighederne i Tanis.

Eftermæle
Shoshenq III’s lange regeringstid viser, at regentmagten i Tanis fortsat var stabil, selv om landet var politisk opdelt. Hans årstal blev anvendt enkelte steder i Theben, men de samtidige kampe dér viser, at han ikke herskede over hele Egypten. Hans monumenter og gravanlæg gør ham til en af de bedst dokumenterede regenter fra den senere del af 22. dynasti (Kitchen 1996: 336–343; Jansen-Winkeln 2006: 242–250).