Pami regerede i det nordlige Egypten omkring 798–792 f.v.t. Hans korte regeringstid er dokumenteret gennem indskrifter fra blandt andet Heliopolis, Memphis og Serapeum ved Sakkara. Han efterfulgte Shoshenq III, men deres mulige slægtskab er ikke sikkert dokumenteret (Kitchen 1996: 345–348; Jansen-Winkeln 2006: 242–245).

Familie
Pamis vej til tronen kendes ikke med sikkerhed. Han blev tidligere identificeret med prins Pimay, en søn af Shoshenq III og den store kongelige hustru Tentamenopet. Navnene Pami og Pimay skrives dog forskelligt, og der findes ingen indskrift, som sikkert gør Pami til søn af Shoshenq III. Han kan derfor have tilhørt en anden gren af den kongelige familie (Dodson og Hilton 2004: 222–224; Jansen-Winkeln 2006: 242–245).

Ingen hustru eller børn kan med sikkerhed knyttes til Pami. Hans efterfølger Shoshenq IV kan have været hans søn, men dette slægtskab er heller ikke dokumenteret direkte (Kitchen 1996: 345–348; Dodson og Hilton 2004: 222–224).

Regeringstid
Pami regerede i omkring seks til syv år. Hans magt havde centrum i Tanis og omfattede dele af Nedre Egypten. Der findes ingen tegn på, at han havde fast kontrol over Theben eller Øvre Egypten, hvor andre regenter og præstefamilier havde den politiske magt (Kitchen 1996: 345–348; Jansen-Winkeln 2006: 242–245).

Fragmenter af kongelige annaler fra Heliopolis opregner Pamis årlige gaver til byens store tempel samt til andre lokale guder og helligdomme. Indskriften viser, at regentmagten støttede templerne gennem levering af blandt andet kvæg, brød, øl, vin og røgelse. Donationerne var med til at sikre præsternes støtte og fastholde Pamis autoritet i det sydlige Delta (Bickel, Gabolde og Tallet 1998: 31–56; Jansen-Winkeln 2006: 242–245).

Monumenter
Der kendes ingen større tempelbygninger, som med sikkerhed kan tilskrives Pami. De vigtigste spor efter hans virksomhed er fragmenter af kongelige annaler fra Heliopolis. De blev fundet som genbrugte stenblokke i en senere mur og registrerer regentens årlige gaver til templerne. Blokkenes nuværende opbevaringssted er ikke sikkert oplyst i publikationen (Bickel, Gabolde og Tallet 1998: 31–56; Mahmoud 2020: 34–38).

Den mindre votivstele fra Pamis 6. regeringsår, sandsynligvis fra Memphis, opbevares på Louvre, nr. C 275. En begravelsesstele fra Serapeum ved Sakkara dokumenterer desuden begravelsen af en Apistyr i hans 2. regeringsår (Yoyotte 1988: 173–178; Kitchen 1996: 345–348).

En lille statuegruppe i Det Egyptiske Museum i Cairo, nr. CG 9430, blev tidligere knyttet til regenten Pami. Indskriften nævner imidlertid en Ma-høvding med et lignende navn, og genstanden kan derfor ikke anvendes som et sikkert monument fra Pamis regeringstid (Mahmoud 2020: 29–34).

Grav og mumie
Pami blev sandsynligvis begravet i graven NRT II i den kongelige nekropol ved Tanis. Graven lå ved siden af Osorkon II’s grav og bestod af en adgangsskakt og et gravkammer bygget af kalksten. Tilskrivningen til Pami bygger især på fragmenter af shabti-figurer med hans navn, som blev fundet i gravkammeret (Montet 1951: 15–28; Mahmoud 2020: 38–40).

Graven var blevet plyndret i oldtiden. I den beskadigede ydre stensarkofag fandt udgraverne dele af en forgyldt trækiste samt et kranium og enkelte knogler. Resterne kan ikke med sikkerhed identificeres som Pamis mumie, og der er ikke offentliggjort numre for fundene (Montet 1951: 15–28; Kitchen 1996: 345–348).

Eftermæle
Pamis korte regeringstid efterlod kun få monumenter. Annalerne fra Heliopolis og stelerne fra Memphis og Sakkara viser dog, at regentmagten fortsat støttede templerne og opretholdt de vigtigste religiøse kulter i Nedre Egypten. Hans regeringstid udgør overgangen mellem Shoshenq III og Shoshenq IV i den senere del af 22. dynasti.