Osorkon III regerede i Øvre Egypten omkring 798–769 f.v.t. og er almindeligvis identificeret med prins Osorkon, søn af Takelot II. Efter flere års uenigheder sikrede han sig magten i Theben. Han er dokumenteret til sit 28. regeringsår (Kitchen 1996: 343–345; Jansen-Winkeln 2006: 249–251).

Familie
Osorkon III’s vej til tronen gik gennem hans far, Takelot II. Før han blev regent, var han kendt som prins Osorkon og fungerede som Amuns ypperstepræst i Theben. Efter Shoshenq V’s fald overtog han magten og antog den fulde regenttitulatur (Kitchen 1996: 343–345; Jansen-Winkeln 2006: 249–251).

Hans far var Takelot II, og hans mor var den kongelige hustru Karomama II. Osorkon III var gift med Tentsai, som var moder til hans sønner Takelot III og Rudamun. Begge sønner efterfulgte senere deres far som regenter. Med hustruen Karoadjet havde han datteren Shepenupet I, der blev gudehustru for Amun i Theben. Hendes embede var knyttet til Amuns tempel i Karnak (Dodson og Hilton 2004: 222–224; Kitchen 1996: 345–346).

Regeringstid
Osorkon III regerede fra Theben og kontrollerede store dele af Øvre Egypten. Regentmagten var tæt knyttet til Amuns tempel i Karnak, hvor medlemmer af hans familie fik religiøse og administrative embeder. Hans datter Shepenupet I blev gudehustru for Amun, mens sønnen Takelot senere blev Amuns ypperstepræst (Kitchen 1996: 343–346; Jansen-Winkeln 2006: 249–251).

Før tronbestigelsen havde Osorkon i flere år forsøgt at sikre sin families magt i Theben. Prins Osorkons Krønike fortæller om hans uenigheder med Pedubast I’s og Shoshenq V’s tilhængere. Da han overtog magten, samlede han den religiøse og administrative ledelse under sin egen familie (Ritner 2009: 340–377; Aston 1989: 139–153).

Osorkon III regerede i mindst 28 år. I sine sidste fem regeringsår delte han magten med sønnen Takelot III. Vandstandsmærke nr. 13 i Karnak forbinder Osorkon III’s 28. regeringsår med Takelot III’s 5. regeringsår og dokumenterer dermed deres fælles regeringstid (Beckerath 1966: 43–55; Kitchen 1996: 345–346).

Monumenter
Osorkon III er dokumenteret gennem vandstandsmærker, steler, statuer og stenblokke fra området mellem Herakleopolis og Theben. Fundene viser, at hans magt omfattede en stor del af Øvre Egypten, selv om der ikke kendes noget større tempelbyggeri, som med sikkerhed kan tilskrives ham (Kitchen 1996: 343–346; Jansen-Winkeln 2006: 249–251).

En knælende statue af Osorkon III blev fundet i 1904–1905 i Karnak-cachetten, et nedgravet depot med ældre tempelstatuer og andre hellige genstande. Regenten skubber en hellig processionsbåd med et billede af guden Sokar foran sig. Statuen opbevares på Det Egyptiske Museum i Kairo, nr. JE 37426 og CG 42197 (Legrain 1914: 6, pl. V).

Fra Akoris i Mellemægypten kendes en donationsstele, hvor Osorkon III omtales som Amuns ypperstepræst. Stelen er vigtig for identifikationen af regenten med den tidligere prins Osorkon. Hans regeringstid er desuden dokumenteret af flere vandstandsmærker på kajmuren foran Amuns tempel i Karnak ( Jansen-Winkeln 1995: 129–149; Beckerath 1966: 43–55).

Grav og mumie
Osorkon III’s grav er ikke fundet, og hans mumie er ikke identificeret. Der kendes heller ikke noget gravudstyr, som med sikkerhed kan tilskrives ham (Dodson og Hilton 2004: 222–224).

Det er blevet foreslået, at han blev begravet i Theben, muligvis ved Medinet Habu, hvor flere medlemmer af hans familie og senere gudehustruer fik deres grave. Der er dog ikke fundet en grav med Osorkon III’s navn, og placeringen ved Medinet Habu er derfor kun en hypotese (Ohshiro 2017: 299–308).

Eftermæle
Osorkon III afsluttede de langvarige uenigheder om magten i Theben og grundlagde en regentlinje, som blev videreført af sønnerne Takelot III og Rudamun. Ved at placere sine børn i religiøse embeder knyttede han regentfamilien tættere til Amuns tempel. Udnævnelsen af Shepenupet I som gudehustru fik betydning for embedets senere politiske rolle i Øvre Egypten.