Setnakhte regerede omkring 1186–1184 f.v.t. og var første regent i det 20. dynasti. Han kom til magten efter Tawosret og afsluttede en tid med kamp om tronen. Hans familie og vej til magten er kun lidt kendt. Efter få år blev han fulgt af sin søn Ramses III.

Familie
Setnakhte overtog tronen efter Tawosret under urolighederne ved afslutningen af det 19. dynasti. Hans forældre og tidligere stilling kendes ikke. Der findes heller ingen sikker dokumentation for, at han tilhørte den regerende familie i det 19. dynasti.

Hans hustru var Tiy-Merenese, hvis navn betyder »Tiy, elsket af Isis«. Hun er afbildet sammen med Setnakhte på monumenter fra Abydos. Deres sikkert dokumenterede søn var Ramses III, som efterfulgte sin far og blev anden regent i det 20. dynasti. Andre børn kan ikke knyttes sikkert til parret (Dodson & Hilton 2004: 186).

Regeringstid
Setnakhtes regeringstid lå ved overgangen mellem det 19. og 20. dynasti. Hans stele fra Elephantine er dateret til andet regeringsår. Teksten fortæller, at hans modstandere flygtede og efterlod guld, sølv og kobber, som de havde taget fra Egypten. Herefter kunne han samle riget under sin kontrol.

Papyrus Harris I fortæller senere, at Egypten havde været præget af uro, og at templerne havde mistet deres indtægter. Setnakhte skal have genoprettet tempeldriften og de faste ofringer. Papyrussen blev skrevet under Ramses IV og fremstiller begivenhederne som en begrundelse for det nye dynastis magt (Breasted 2001–1906: 198–199, § 398).

Setnakhte blev tidligere tillagt to eller tre regeringsår. En stele for Amons ypperstepræst Bakenkhonsu er imidlertid dateret til hans fjerde regeringsår. Han nåede derfor mindst ind i sit fjerde år, selv om den nøjagtige kronologi fortsat er usikker (Baker 2008: 407–409).

Setnakhte brugte også varianten af Guldhorusnavnet Hai-pedjut-9, an-em-nesyt, Ḥꜥj-pḏwt-9 ꜥn-m-nsyt, »Den, som har slået De Ni Buer, smuk i kongedømmet«.

Tronenavnet findes i flere former. Den hyppigste korte form er Userkhaure-setepenre, Wsr-ḫꜥw-Rꜥ stp.n-Rꜥ. Den længere form med »elsket af Amun« er blandt andet bevaret i Papyrus Harris I (Beckerath 1999: 164–165).

Ekspeditioner og krige
Setnakhtes kendte krig var kampen om magten i Egypten. Elephantine-stelen fortæller, at hans modstandere søgte støtte hos asiatiske lejetropper. Som betaling havde de givet dem guld, sølv og kobber, som ifølge teksten var taget fra templerne.

Stelen er dateret til andet regeringsår, anden måned i shemu, dag 10. På denne dag blev det erklæret, at Setnakhte ikke længere havde modstandere i landet. Teksten nævner hverken modstandernes navne eller bestemte slag, og krigens forløb kan derfor ikke rekonstrueres sikkert (Kahn 2010: 14–23).

En indskrift i Hathors tempel ved Serabit el-Khadim viser Setnakhtes navn i Sinai. Den kan være knyttet til arbejdet ved områdets turkisminer, men der er ikke bevaret en beretning om selve ekspeditionen. Der kendes ingen sikkert dokumenterede felttog uden for Egypten fra hans regeringstid (Gardiner, Peet & Černý 1952: tavle LXXIII, nr. 271).

Monumenter og byggearbejder
Setnakhtes sejrsstele fra Elephantine blev oprindeligt opstillet i Khnums tempel. Den blev senere brudt i flere dele og genbrugt som gulvbelægning i et hus fra romersk tid. Stelen er både et historisk dokument og et monument, der skulle legitimere hans magtovertagelse. Teksten er udført i sunket relief og dateret til hans andet regeringsår (Kitchen 1983: 671–672; Kahn 2010: 14–23).

Fra Abydos kendes genbrugte reliefblokke med Setnakhte, Tiy-Merenese og Ramses III. På blokken Cairo JE 36339 tilbeder præsten Meresyotef regentparret, mens Ramses III bringer ofre. Relieffet dokumenterer både den kongelige familie og dynastiets tilknytning til Osiris-kulten i Abydos (Dodson & Hilton 2004: 186).

En kvartsitstele for Amons ypperstepræst Bakenkhonsu blev fundet i 2006 ved sfinksalléen mellem Karnak og Luxor. Stelen er dateret til Setnakhtes fjerde regeringsår og omtaler arbejde på et tempel for Amon-Re. Arbejdet blev fortsat under Ramses III, men bygningen kan ikke identificeres sikkert blandt de bevarede anlæg i Karnak

Setnakhte begyndte udhugningen af KV11 i Kongernes Dal. Arbejderne førte de første korridorer næsten lige ind i klippen. Under udhugningen af den tredje korridor brød de ved et uheld gennem loftet til sidekammer Fa i Amenmesses ældre grav, KV10. Gravene lå i forskellig højde, og KV10 kunne derfor ikke ses fra overfladen.

Arbejdet på KV11 blev standset, og Setnakhte overtog i stedet Tawosrets grav, KV14. Ramses III genoptog senere arbejdet i KV11 og forskød gravens akse mod vest, så de nye korridorer blev ført uden om KV10. Gennembruddet forklarer det tydelige knæk i KV11’s grundplan. Gravanlæggene behandles nærmere i næste afsnit.

Grav og mumie
Setnakhte blev begravet i KV14 i Kongernes Dal. Graven var oprindeligt anlagt for Tawosret og var allerede blevet udvidet, da hun regerede som konge. Setnakhte overtog anlægget, efter at arbejdet på hans egen grav, KV11, var blevet opgivet.

KV14 er mere end 112 meter lang og har to gravkamre. Det første tilhørte Tawosret. Setnakhte lod graven forlænge med to korridorer og et nyt gravkammer længere inde i klippen. Det inderste kammer har otte søjler, et forsænket gulv til sarkofagen og fire sidekamre. Bag kammeret blev endnu en korridor påbegyndt, men den blev ikke færdiggjort.

Tawosrets navne og kvindelige skikkelse blev flere steder dækket med puds og erstattet med Setnakhtes navn og mandlige figur. De nye korridorer blev udsmykket med scener fra Amduat, mens det inderste gravkammer fik tekster fra Portebogen og et astronomisk loft. Setnakhtes granitsarkofag blev knust allerede i oldtiden, men dele af den findes fortsat i gravkammeret (Altenmüller 1992: 141–164; Reeves & Wilkinson 1996: 157–159).

Setnakhtes mumie er ikke sikkert identificeret. Et kistelåg med hans navn blev fundet i KV35, Amenhotep II’s grav, men låget indeholdt en ukendt kvindelig mumie og var derfor blevet genbrugt. En uidentificeret mandlig mumie, som lå på en træbåd i samme grav, er også blevet foreslået som Setnakhte. Den blev ødelagt under et indbrud i KV35 i 1901, og der fandtes ingen indskrift, som kunne bekræfte identifikationen. Setnakhtes mumie må derfor regnes som forsvundet (Ikram & Dodson 1998: 44).

Eftermæle
Setnakhte grundlagde det 20. dynasti og sikrede, at tronen gik videre til hans søn Ramses III. Hans regering afsluttede magtkampen efter Tawosret og gav den nye konge kontrol over rigets administration og templer.

Papyrus Harris I fremstiller Setnakhte som den regent, der genoprettede orden efter en tid uden samlet kongemagt. Teksten blev skrevet under Ramses IV og tjente samtidig til at begrunde det 20. dynastis ret til tronen. Setnakhtes eftermæle bygger derfor især på de tekster, som hans egne efterkommere lod udforme.