Sobekhotep II Sekhemre Sewadjtawy

13. regent i 13. dynasti / 1780 - 1777 fvt.


Forgænger: Nedjemibre
Medregent:
Efterfølger: Renseneb

 

Horusnavn

Khutawy

Ḫwj-tꜣwj

Den, som beskytter De To Lande.

13.13.01 Sobekhotep II-

Diademnavn

Khaiemsekhemef

Ḫꜥj-m-sḫm=f

Den, som viser sig i sin magt.

13.13.02 Sobekhotep II-

Guldnavn

Hetephermaat

Ḥtp-ḥr-Mꜣꜥt

Den, som er tilfreds med Maat.

13.13.03 Sobekhotep II-

Tronnavn

Sekhemre Sewadjtawy

Sḫm-Rꜥ-swꜣḏ-tꜣwj

Mægtig er Ra, som lader De To Lande blomstre.

13.13.04 Sobekhotep II-

Fødenavn

Sobekhotep

Sbk-ḥtp

Sobek er tilfreds.

13.13.05 Sobekhotep II-

Navnevariationer

I nyere litteratur kaldes denne regent ofte Sobekhotep III, fordi Sekhemre Khutawy regnes som Sobekhotep I og Khaankhre som Sobekhotep II. I vores liste benyttes betegnelsen Sobekhotep II (von Beckerath 1999: 92–93; Leprohon 2013: 62).

Sobekhotep II var 13 rwgwbt i 13. dynasti efter Ryholts rækkefølge. Han regerede i lidt over fire år og efterfulgte Seth Meribre. Flere monumenter og indskrifter fra hans tid er bevaret, og hans familie kendes usædvanligt godt. Efter ham fulgte Neferhotep I.

Familie
Sobekhotep II fulgte efter Seth Meribre, men han var ikke født ind i en kendt regentfamilie. Hans far Mentuhotep bar titlen “gudens far”, mens hans mor Iuhetibu senere blev kaldt “kongens moder”. Skarabæer nævner en hofembedsmand Sobekhotep, søn af hofembedsmanden Mentuhotep, og de kan stamme fra tiden før hans tronbestigelse. Identifikationen er dog ikke sikker.

Sobekhotep II havde brødrene Seneb og Khakau. Hans halvsøster Reniseneb var datter af Iuhetibu og hendes anden mand, Dedusobek.

Hans regenthustruer var Senebhenas og Neni. Med Neni havde han døtrene Iuhetibu Fendy og Dedetanqet. Begge omtales som “kongens datter”. Iuhetibu Fendys navn blev skrevet i en kartouche, hvilket var meget usædvanligt for en kongedatter (Macadam 1951: 20–28; Dodson og Hilton 2004: 102–103; Baker 2008: 446–447).

Regeringstid
Turinpapyrussen tilskriver Sobekhotep II en regeringstid på fire år og to måneder; antallet af dage er ikke bevaret. Tallet fire er beskadiget og kan muligvis også læses som tre. Ryholt placerer hans regering omkring 1749–1742 f.v.t., mens andre kronologier daterer ham omkring 1725–1722 f.v.t.

De mange samtidige genstande og private monumenter tyder på, at administrationen fortsat fungerede over store dele af Egypten. Sobekhotep II efterfulgte Seth Meribre og blev selv efterfulgt af Neferhotep I (Ryholt 1997: 71, 343–344; Baker 2008: 446–447; Siesse 2019: 113–119).

Monumenter
Sobekhotep II lod opstille søjler og døråbninger i Montutemplet ved Medamud. Nogle af blokkene var genbrugte og havde oprindelig båret en tidligere regents navn. Han opførte desuden et kapel i Elkab, hvilket viser, at hans byggearbejder nåede flere steder i Øvre Egypten (Bisson de la Roque og Clère 1928: 44; Ryholt 1997: 343–344).

På øen Sehel ved Aswan findes et alter med hans navn og medlemmer af hans familie. En anden indskrift ved Wadi el-Hol viser ham foran Montu sammen med sin far, mor og regenthustruen Senebhenas (Macadam 1951: 20–28).

Et stort relief viser Sobekhotep II ofre kar til gudinderne Satet og Anuket. Relieffet har sandsynligvis tilhørt et naos eller en mindre helligdom og opbevares på Brooklyn Museum som 77.194a–c. Et andet familiemonument med Neni og døtrene Iuhetibu Fendy og Dedetanqet findes på Louvre som N 162/C 8. Der kendes også en sfinks med hans kartouche på Det Egyptiske Museum i Kairo (Wild 1951: 12–16; Baker 2008: 446–447).

Grav og mumie
Sobekhotep II’s grav er ikke fundet, og gravens placering kendes ikke. Der er heller ikke identificeret nogen mumie, sarkofag eller andet gravudstyr, som sikkert kan forbindes med ham (Ryholt 1997: 343–344; Baker 2008: 446–447).

Eftermæle
Sobekhotep II’s korte regeringstid er usædvanligt godt belyst gennem monumenter og familieindskrifter. De viser, at en mand uden kendt regentslægt kunne nå tronen, og at administrationen fortsat fungerede under 13. dynasti.

Årstal

Kongelister:
Turin papyri:
Manetho Afr. 285–246 fvt
Flavius Josefus 1.årh evt.
Dateringer :
Hjemmeside. 1780 – 1777
Ryholt. K. 1780 – 1777
Beckerath, von, J.
Franke
Dodson
Grimal
Malek.
Piccione. 1764 – 17xx
Redford
Schulz. R.
Shaw, I.

 

Kilder

Baker, Darreil D. (2008) The Enclycopedia of the Egyptian Pharaohs volume 1 Bannerstone Press - Oakville
Beckerath, Jürgen von (1999) Handbuch der ägyptischen Königsnamen, 2. udgave Verlag Philipp von Zabern, Mainz
Bisson de la Roque, Fernand og Clère, Jacques Jean (1928) Fouilles de Médamoud (1927). Institut français d’archéologie orientale, Kairo.
Dodson, Aidan and Hilton, Dyan (2004) The Complete Royal Families of Ancient Egypt Thames & Hudson - London
Leprohon, Ronald J. (2013) The Great Name: Ancient Egyptian Royal Titulary, Society of Biblical Literature Atlanta
Macadam, M. F. Laming (1951) A Royal Family of the Thirteenth Dynasty The Journal of Egyptian Archaeology 37: 20–28.
Ryholt, Kim S. B. (1997) The Political Situation in Egypt during the Second Intermediate Period, c. 1800–1550 B.C. Museum Tusculanum Press, København.
Siesse, Julien (2019) La XIIIe dynastie: histoire de la fin du Moyen Empire égyptien. Sorbonne Université Presses, Paris.
Wild, Henri () A Bas-Relief of SekhemRe-Sewadjtowe Sebkhotpe The Journal of Egyptian Archaeology 37: 12–16.