Psusennes I – Akheperre-setepenamun regerede omkring 1040–992 f.v.t. og var det 21. dynastis tredje konge. Han efterfulgte Amenemnisu og regerede fra Tanis i Nildeltaet. Gennem sin familie var han nært forbundet med Amuns ypperstepræster i Theben. Hans lange regeringstid gav kongemagten i nord en periode med stabilitet. Psusennes I er især kendt for sin næsten urørte kongegrav ved Tanis og blev efterfulgt af Amenemope.

Familie
Psusennes I’s vej til tronen kendes ikke i detaljer. Han var søn af Pinedjem I, som var Amuns ypperstepræst i Theben og senere antog kongelige titler. Hans mor var Duathathor-Henuttawy, der sandsynligvis var datter af Ramses XI og dronning Tanetamun. Psusennes var dermed knyttet til både det 20. dynastis kongefamilie og præstefamilien i Theben.

Hans bror Menkheperre blev Amuns ypperstepræst og styrede store dele af Øvre Egypten. Psusennes I’s magtovertagelse i Tanis styrkede derfor forbindelsen mellem de nordlige konger og de sydlige ypperstepræster.

Psusennes I var gift med sin søster Mutnedjmet og muligvis også med kvinden Wiay. Prins Ankhefenmut var hans søn, mens den senere konge Amenemope almindeligvis regnes som hans søn, selv om dette ikke er sikkert dokumenteret. Amenemope efterfulgte ham på tronen (Kitchen 1996: 264–266; Dodson & Hilton 2004: 200–209; Dodson 2012: 57–60).

Regeringstid
Psusennes I overtog tronen efter Amenemnisu og regerede omkring 1040–992 f.v.t. efter Beckeraths kronologi. De bevarede versioner af Manethos kongeliste giver ham enten 41 eller 46 regeringsår. Andre daterede indskrifter har ført til forslag om en endnu længere regering, men nogle af årstallene kan i stedet tilhøre ypperstepræsten Menkheperre i Theben.

Psusennes regerede fra Tanis og havde sin stærkeste magtbase i Nedre Egypten. Han bar også titlen Amuns ypperstepræst i Tanis. I Øvre Egypten blev magten udøvet af hans bror Menkheperre, som var Amuns ypperstepræst i Theben. Familiebåndet mellem de to magtcentre var med til at sikre en forholdsvis fredelig periode.

Hans lange regeringstid gav mulighed for at udbygge Tanis som kongelig residens og religiøst centrum. Her lod han opføre bygninger i Amuns tempelområde og anlægge sin kongegrav. Der kendes ingen tegn på en åben konflikt mellem Psusennes I og de samtidige herskere i Theben (Kitchen 1996: 262–268; Beckerath 1997: 98–99 og 201; Dodson 2012: 57–60).

Ekspeditioner og krige
Der kendes ingen sikre beretninger om militære felttog under Psusennes I. Hans lange kongenavne fremstiller ham som en sejrrig hersker, der undertvinger fremmede lande, men dette var en traditionel del af den egyptiske kongeideologi og beviser ikke, at han førte krig.

Egyptens tidligere herredømme i Nubien og Levanten var ophørt, og Psusennes I’s direkte magt var især samlet omkring Nildeltaet. Fundene fra hans grav viser dog, at hoffet i Tanis fortsat havde adgang til kostbare materialer og internationale handelsforbindelser (Kitchen 1996: 262–268; Dodson 2012: 57–60).

Monumenter og byggearbejder
Psusennes I udbyggede Tanis som kongelig residens og religiøst centrum. Han lod opføre dele af Amuns tempel og omgav tempelområdet med en kraftig mur af soltørrede lersten. Inden for området blev der også anlagt en kongelig nekropol.

Mange stenblokke, obelisker og statuer i Tanis blev hentet fra Pi-Ramses og andre ældre byer. Flere bar stadig Ramses II’s navn. Genbruget fik tidligere forskere til at tro, at Tanis og Pi-Ramses var samme by, men arkæologiske undersøgelser har vist, at de lå forskellige steder.

Også i Psusennes I’s grav fandtes genbrugte genstande. Hans store ydre granitsarkofag var oprindeligt fremstillet til Merenptah, hvis navne blev erstattet med Psusennes I’s. Graven indeholdt desuden et rituelt bronzefyr med Ramses II’s navn og to guldbeslag fra en bue med Amenemnisus og Psusennes I’s navne. Genstandene viser, hvordan kostbare materialer og ældre kongelige genstande blev genanvendt under det 21. dynasti (Montet 1951: 96–152; Kitchen 1996: 262–268; Dodson 2012: 57–60).

Grav og mumie
Psusennes I blev begravet i grav NRT III i den kongelige nekropol ved Tanis. Graven blev fundet af Pierre Montet i 1940 og var stort set urørt af gravrøvere. Fugt og salt i jorden havde dog ødelagt mange genstande af træ, tekstil og andre organiske materialer.

Kongen lå i en sølvkiste med et forgyldt ansigt. Omkring den stod en sort granitkiste og yderst en stor rosafarvet granitsarkofag, som oprindeligt var fremstillet til Merenptah. På kongens ansigt lå en guldmaske med detaljer af lapis lazuli og glas. Graven indeholdt desuden guldsandaler, hylstre af guld til fingre og tæer, ringe, halskæder, armbånd, brystsmykker og rituelle kar af guld og sølv.

Ved siden af kongens gravkammer lå et kammer, som oprindeligt var beregnet til hans søster og hustru, dronning Mutnedjmet. Amenemope blev først begravet i den mindre grav NRT IV, men hans mumie blev senere flyttet til dette kammer. Gravkomplekset blev også anvendt til andre kongelige og højtstående begravelser. Det fungerede derfor som fællesgrav og genbegravelsessted, men var ikke nødvendigvis en planlagt mumiecache for hele det 21. dynasti.

Psusennes I’s mumie var stærkt nedbrudt, men skelettet kunne undersøges. Han var en ældre mand og led af kraftig slidgigt. Hans tænder var stærkt slidte, og en alvorlig tandbyld havde dannet et hul i ganen. Sygdommene kan have gjort ham svækket og bevægelseshæmmet i de sidste år af hans liv (Montet 1951: 153–191; Kitchen 1996: 264 og 279–280; Dodson 2012: 57–60).

Eftermæle
Psusennes I var en af det 21. dynastis mest betydningsfulde konger. Hans lange regeringstid styrkede Tanis som kongelig residens og religiøst centrum. Familiebåndene til Amuns ypperstepræster i Theben var med til at bevare freden mellem de nordlige og sydlige magtcentre.

I moderne tid er Psusennes I især kendt for sin næsten urørte grav og det rige gravudstyr. Sølvkisten, guldmasken og de mange smykker viser, at kongedømmet i Tanis rådede over betydelige rigdomme, selv om Egyptens politiske magt var mindre end under Det Nye Rige.

Fundet blev gjort kort før Anden Verdenskrig og fik derfor langt mindre offentlig opmærksomhed end Tutankhamons grav. Psusennes I kaldes undertiden »sølvfaraoen« på grund af sin enestående sølvkiste.