Amenemope – Usermaatre-setepenamun regerede omkring 993–984 f.v.t. og var det 21. dynastis fjerde konge. Han efterfulgte Psusennes I og regerede muligvis sammen med ham i en kort periode. Amenemopes ni regeringsår synes at have været forholdsvis fredelige. Hans magt blev anerkendt både i Tanis og i Theben. Han blev oprindeligt begravet i grav NRT IV ved Tanis, men mumien blev senere flyttet til Psusennes I’s grav. Amenemope blev efterfulgt af Osorkon den Ældre.

Familie
Amenemopes vej til tronen gik sandsynligvis gennem Psusennes I. Han regnes almindeligvis som søn af Psusennes I og dronning Mutnedjmet, men der findes ingen indskrift, som direkte bekræfter dette slægtskab. Muligheden støttes især af, at Amenemope efterfulgte Psusennes I og senere blev genbegravet i et kammer, som oprindeligt var beregnet til Mutnedjmet.

Amenemope kan have regeret sammen med Psusennes I i en kort periode, inden han blev enekonge. Teorien bygger på indskrifter med to forskellige regeringsår, men dateringerne kan også tilhøre andre herskere. En medregering er derfor mulig, men ikke bevist.

Der kendes ingen sikkert dokumenteret hustru eller børn. Amenemope blev efterfulgt af Osorkon den Ældre, hvis slægtskab med ham ikke kendes (Kitchen 1996: 264 og 279–280; Dodson & Hilton 2004: 206–209; Dodson 2012: 60–61).

Regeringstid
Amenemope regerede omkring 993–984 f.v.t. efter Beckeraths kronologi. Manethos kongeliste giver ham ni regeringsår. Han kan have været medregent i de sidste år af Psusennes I’s regering, men denne tolkning er usikker.

Amenemope regerede fra Tanis og bar også titlen Amuns ypperstepræst. Hans navn er fundet på gravudstyr fra flere grave i Theben. En af disse er dateret til hans femte regeringsår og viser, at hans kongelige myndighed blev anerkendt i Øvre Egypten.

Der kendes ingen beretninger om større politiske kriser under hans regering. Forholdet mellem kongemagten i Tanis og Amuns ypperstepræster i Theben synes fortsat at have været fredeligt. Efter omkring ni år blev Amenemope efterfulgt af Osorkon den Ældre (Kitchen 1996: 279–281; Beckerath 1997: 98–99 og 201; Dodson 2012: 60–61).

Ekspeditioner og krige
Der kendes ingen sikre beretninger om militære felttog eller større ekspeditioner under Amenemope. Hans regeringstid synes at have været forholdsvis fredelig.

Egyptens tidligere områder i Nubien og Levanten var ikke længere under fast egyptisk kontrol. Amenemopes magt var især knyttet til Nildeltaet, mens hans kongelige myndighed også blev anerkendt i Theben. Der er ingen tegn på krig mellem de nordlige konger og de sydlige ypperstepræster i denne periode (Kitchen 1996: 279–281; Dodson 2012: 60–61).

Monumenter og byggearbejder
Amenemope fortsatte sandsynligvis arbejdet i Tanis, men der kendes ingen større bygninger, som med sikkerhed kan tilskrives ham. Hans korte regeringstid gav kun begrænsede muligheder for et omfattende byggeprogram.

Ved Giza lod han udføre arbejde i et kapel for Isis, »pyramidernes herskerinde«. Der kendes også spor efter byggearbejde eller udsmykning ved et tempel i Memphis. Fundene viser, at kongens virksomhed ikke kun var begrænset til Tanis.

Amenemopes vigtigste bevarede monument er hans grav NRT IV i den kongelige nekropol ved Tanis. Selvom mumien senere blev flyttet, blev dele af det oprindelige gravudstyr bevaret (Kitchen 1996: 279–281; Dodson 2012: 60–61).

Grav og mumie
Amenemope blev oprindeligt begravet i grav NRT IV i den kongelige nekropol ved Tanis. Graven var lille og bestod kun af ét kammer. Få år efter hans død, sandsynligvis under Siamun, blev kongens mumie og gravudstyr flyttet til Psusennes I’s grav NRT III. Her blev han anbragt i det kammer, som oprindeligt var beregnet til dronning Mutnedjmet.

Amenemopes genbegravelse blev fundet stort set urørt af Pierre Montet i 1940. Kongen lå i en trækiste dækket med bladguld, som var placeret i en granitsarkofag uden indskrifter. På hans ansigt lå en forgyldt maske. Gravudstyret omfattede blandt andet to brystsmykker, halskæder, armbånd, ringe, en bred halskrave, kanopiske kar og omkring 400 ushabtier. Flere smykker bar Psusennes I’s navn.

Gravudstyret var mindre kostbart end Psusennes I’s. Amenemopes kiste og maske var forgyldte, mens Psusennes I havde en kiste af sølv og en maske af massivt guld. Amenemopes grav viser dog, at kongehuset i Tanis fortsat rådede over betydelige rigdomme.

Undersøgelsen af kongens skelet viste, at han var en kraftigt bygget og forholdsvis gammel mand. Han havde en infektion i kraniet, som muligvis udviklede sig til hjernehindebetændelse og kan have været dødsårsagen (Derry 1942: 149–150; Kitchen 1996: 279–280).

Eftermæle
Amenemope efterlod sig kun få monumenter, og hans korte regeringstid er mindre kendt end Psusennes I’s. Fundene fra Theben viser dog, at hans kongelige myndighed blev anerkendt både i nord og syd.

Hans næsten urørte genbegravelse i Tanis er den vigtigste kilde til hans liv og tid. Den forgyldte maske, smykkerne og de øvrige gravfund viser, at kongehuset fortsat rådede over betydelige rigdomme.

Faraoen Amenemope må ikke forveksles med skriveren Amenemope, søn af Kanakht. Det var skriveren, som blev tillagt Amenemopes lære, en visdomstekst med råd om blandt andet ærlighed, selvkontrol og tillid til guderne. Teksten blev altså ikke skrevet af kongen.