De gamle egyptere ikke nævne døden direkte, men i stedet havde mange omskrivninger eller navne for død og den afdøde.

Eksempel, fordi vest bredden af Nilen var forbundet med død Hvis nogen døde, blev der sagt, at han “gik mod vest.”. De døde blev kaldt “de vestlige” eller omtalt som “Sand af tale.”

Dødebogen kaldes også “At gå frem på dagen”, som kan referere til den afdøde, der går frem til Underverdenen. Dødebogen er en videreudvikling af  Pyramide og Sarkofag teksterne.

Dødebogen er ikke en bog i vores forståelse af “bog”, men en illustreret papyrusrulle der blev anbragt i graven som en vejledning for den afdøde, under den farefulde rejse gennem Underverdenen. Dødebogen er sammensat af det gamle Ægyptens ældste og vigtigste religiøse tekster. Nogle af skrifterne dateres, tilbage til Førdynastiske tid ca. 4000 år Fvt.

Gamle og Mellemste Rige.
Mens Pyramide teksterne, der var magiske besværgelser, er fra Gamle Rige. og var for faraoerne alene, kunne sarkofag teksterne, fra Mellemste Rige, bruges af alle, der havde råd til at få en kiste udskåret eller malet med magiske indskrifter. Og til sidst var der for mange trylleformularer til at kunne være på kisten, så en dødebog var løsningen på problemet.
Nye Rige og Sentiden.
Da dødebogen optrådte første gang under Nye Rige, blev det anset for afgørende for enhver, at søger udødelighed, og at genopstå i Underverdenen. Denne tro på dødebogen fortsatte gennem Sentiden og ind i den græske periode.
Teksterne selv forblev stort set uændret i mere end tusind år. Der var uden tvivl mange, der købte en kopi af dødebogen, der ikke kunne læse, men det var ikke til stor bekymring. At have de magiske ord, der ville guide dem sikkert til Underverdenen, var det vigtigste.

Oftest havde dødebogen fire sektioner: (1) hvordan man kan beskytte kroppen i graven, (2) hvordan foretages rejsen til Underverdenen, (3) hvordan man passerer guderne dom, (4) hvordan at eksistere i det næste verden, efter at være blevet godkendt af guderne.Indholdet i Papyrusrullen er en samling af magiske besværgelser, bønner, salmer og ritualer, der blev skrevet af præsterne gennem Ægyptens lange historie. De forskellige eksemplarer af dødebog indeholder omkring 200 forskellige besværgelser, der har fået kapitelnumre. Den enkelte dødebøger er et udvalg af kapitler, der altid kommer i samme rækkefølge. Nogle forekommer oftere for eksempel kapitel 6. Ushapti-kapitlet, som er en formular der skal få Ushaptierne til at arbejde for den døde eller kapitel 30b der besværger det døde hjerte til ikke at udtale sig til ugunst for den døde under dødedommen. Kapitel 42 Navngivning og beskyttelse af forskellige dele af kroppen. Kapitel 125 Den berømte beskrivelse af hjertevejningen, hvor de dødes sjæle bliver vejet og dømt af Osiris og de 42 dommere.  Kapitel 162 om beskyttelse mod slanger og andre farer i underverdenen. Dødebøgerne indeholdt magi til beskyttelse, samt instruktioner om, hvordan man skulle opfører sig under dødedommen, og hvordan man fik kroppen til at fungere igen, i den næste verden.

De mest kendte dødebøger er: Ani´s Dødebog ca 1240 fvt.  Papyrusrullen blev fundet. I Luxor 1888 og købt af E.A.Wallis Budge på det illegale antikmarked. I hans autobiografi ”By the Nile and Tigris”. Fortæller han om hvordan han illegalt smugler den ud af Ægypten, og sælger den til British Museum for 150,-GBP. Ani’s Papyrus er kendt for sine detaljerede illustrationer og omfattende tekst. En anden er Hunefer´s Papyrus (herunder) er kendt for sine klare og smukt bevarede billeder, især scenen med Hjertevejningen.