Den tidligste dokumentation af Mahes er fra Nye Rige, efter 1500 fvt. Men allerede fra Mellemste Rige har folk kendt navne, der er relateret til en løvegud Mahes, der omtales som: Mahes User – ”Mahes er stærk” eller Mahes hetep – ”Mahes er tilfreds”.
Nogle ægyptologer har foreslået, at Mahes ikke var af ægyptisk oprindelse, men måske var identisk med løveguden Apedemak, der blev tilbedt i Nubien og den vestlige ørken.

Mahes navn staves på flere måder: Mahes (Dk/De), Maahes (En/Fr/Es), Mihos, Miysis (Gr), Mios (Gr), Maihes og Mahes Harmios . Navnet betydning “den, der er sand, ved siden af hende.” henviser til en af hans to mødre Bastet eller Sakhmet. Det græske navn Miysis for Mahes betyder “vildøjede løve”.
Ordet mah(e)s ”m3.hs” bruges som en generel betegnelse for løve, men også som betegnelsen for løveguder.
Mahes begynder med hieroglyffer for løve ”m3.hs”, dette tegn er også det første i gudinden Maáts navn ”m3.t”, hvilket symboliserer ”sandhed og orden”, og forbinder Mahes med ideen, at han er ”æderen af de skyldige og beskytter af de uskyldige”.
Løve hieroglyffen bliver også brugt i ord som prins, køllehoved (slagvåben), styrke og magt.

Han afbildes enten som en løve eller en mand med løvehoved og en kort kilt og en af flere hovedklædninger, den Dobbelte krone eller en Atef krone med to høje fjer. Og i nærheden af ham vil være vist en kniv eller en buket lotusblomster.

Ofte er Mahes vist som en løve, der æder en fange bagfra og sluger ham. Her viser han de karaktertræk der tillægges blodtørstig rovdyr i den ægyptiske tradition, og tituleres ”slagtningens herre”.
Når han bærer Atef kronen eller solskiven bliver han anset for en beskyttende form af solguden Ra. På relieffer i templerne på Philae og i Dendera optræder han som en beskyttende gud, og vises med knive i poterne, stående bag lotus planter.
Nogle gange blev han identificeret med Nefertem og blev vist nær en buket lotusblomster

Som løvegud er Mahes var en guddom forbundet med krig og vejr. Desuden med knive , lotusblomster og at ”fortærende fanger” og optræder som “Slagtningens Herre” .
Han var Nomegud i Leontopolis (Taremu) i det 11te nome i Nederægypten. Der er ikke meget tilbage af ruinen af hans tempel og der er ikke enighed om alderen. Der er muligvis tale om et bygningsværk fra 18 Dynasti. Senere, under 23 dynasti, byggede Orsokon III et tempel for ham i Butastis – Bastets By.

Da han blev en skydtsgud i Ægypten, udnævntes den øverste mandlige guddom, der dengang – enten var Ptah eller Atum/Ra til hans far. Efter hvem der var far, opstod forskellige triader, i forskellige byer.
Familie træ 1. Mahes optræder som søn af solguden Ra og kattegudinden Bastet, der var krigsgudinde og beskytter af Nedre-ægypten. I byen Bubastis er han søn af Bastet og Atum.
Familie træ 2. Han kaldes Mahes Harmios, når som søn af skaberguden Ptah og løve og krigsgudinden Sakhmet, indgår i den Memphitiske triade, bliver han identificeret med Horus Hekenu ” Horus den Ophøjede” og Øvre-ægypten. I egenskab af søn af Sakhmet, fremstilles han ofte som Nefertem.

Hans kult var koncentreret omkring byerne Per-Bast (Bubastis), her blev han tilbedt som søn af kattegudinden Bastet.
I Taremu (Leontopolis), blev han tilbedt som en levende løve (m3j.nh), og hvor han efter sin død blev begravet i “huset, den hellige løvegrav”. Og derfra opstod en dødekult omkring Osiris-Mios.
I den ptolemæiske periode blev Mahes også tilbeder i Aphroditopolis, Edfu og i Debod og Dendur i Nubien. Og Bahariya og Siwa oaserne i den vestlige ørken.

I Amduat hjælper Mahes, som Ra`s søn, med nedkæmpede Apophis slangen under Ra´s natlige sejlads gennem underverdenen.

I Dødebogens kapitel 62 siges om ham: ”Jeg er den løvehovedede gud, jeg Ra”

Den græsk-romerske militær-historiker Aelian ca.200 evt. skrev om Mahes i Taremu:
“I Ægypten tilbeder de løver, og der er en by opkaldt efter dem (…) Løverne har templer med talrige rum, hvor de kan strejfe, kødet af okser leveres til dem dagligt (…) og løver spiser til akkompagnement af sang på det ægyptiske sprog “, og deraf blev det græske bynavn Leontopolis afledt.