Djer regerede omkring 2970–2920 f.Kr. og var den tredje farao i 1. dynasti. Han efterfulgte Hor-Aha og videreførte udviklingen af den tidlige egyptiske stat. Hans regering er blandt de bedst dokumenterede fra det tidlige dynasti gennem fund i Abydos, Saqqara og flere andre lokaliteter. Djer er især kendt for sin store kongegrav i Umm el-Qaab, de mange subsidiære begravelser og samtidige seglaftryk og elfenbensmærker. Arkæologiske fund viser, at kongemagten fortsatte med at udvikle sig under hans regering, og at Egyptens forbindelser med Sinai og Nubien blev opretholdt (Baker/2008; Wilkinson/1999; Dodson/2022).

Familie
Djer var sandsynligvis søn af Hor-Aha og dronning Benerib, selv om hans afstamning ikke kan dokumenteres med fuld sikkerhed (Dodson & Hilton/2004; Dodson/2022).

Blandt hans hustruer nævnes Merneith, som af de fleste forskere betragtes som mor til hans efterfølger Djet. Andre dronninger, der forbindes med Djer, er Herneith og Nakhtneith, men kilderne er begrænsede, og deres indbyrdes slægtskab er usikkert (Dodson & Hilton/2004).

Den eneste søn, der med sikkerhed kendes fra de samtidige kilder, er Djet, som efterfulgte Djer som farao. Dronning Merneith kom senere til at spille en central rolle som regent eller medregent for sin søn Den.

Regeringstid
Djer regerede omkring 2970–2920 f.Kr. og efterfulgte Hor-Aha som den tredje farao i 1. dynasti. Hans regeringstid regnes for en af de længste i dynastiet og vidner om en fortsat styrkelse af den tidlige egyptiske stat (Baker/2008; Dodson/2022).

Djer er kendt fra talrige arkæologiske fund, herunder seglaftryk, elfenbensmærker og inskriptioner fundet i Abydos, Saqqara, Helwan og flere andre lokaliteter. Fundene viser, at kongemagten og den centrale administration fortsatte deres udvikling under hans regering (Wilkinson/1999; O’Connor/2009).

Palermo-stenen bevarer oplysninger om flere af Djers regeringsår. Indskrifterne omtaler blandt andet religiøse ceremonier og kongelige begivenheder, som giver et sjældent indblik i administrationen og kultlivet i begyndelsen af 1. dynasti. Selv om de bevarede oplysninger er fragmentariske, udgør Palermo-stenen en af de vigtigste samtidige kilder til Djers regeringstid (Wilkinson/1999).

Den egyptiske præst Manetho tillægger Djer en regeringstid på 57 år. Den præcise længde af hans regering kan ikke fastslås, men de fleste moderne kronologier placerer den mellem 40 og 50 år (Baker/2008; Dodson/2022).

Ekspeditioner og krige
Der findes kun få samtidige kilder, som omtaler Djers militære aktiviteter. Arkæologiske fund viser dog, at Egypten under hans regering opretholdt forbindelser med både Sinai, Nubien og det sydlige Levanten (Wilkinson/1999; O’Connor/2009).

En klippeindskrift ved Gebel Sheikh Suleiman nær den Anden Katarakt er blevet sat i forbindelse med Djer. Relieffet viser en besejret fjende og er af nogle forskere blevet tolket som et vidnesbyrd om en egyptisk militær ekspedition til Nubien. Tolkningen er imidlertid omdiskuteret, og indskriften nævner ikke Djer ved navn. Den bør derfor anvendes med forsigtighed (Wilkinson/1999; Baker/2008).

Fund fra Djers regeringstid viser desuden fortsatte forbindelser med Sinai, hvor egypterne havde adgang til kobber- og turkisforekomster. Disse ekspeditioner var af stor betydning for den tidlige stats økonomi og administration (O’Connor/2009).

Der findes ingen sikre samtidige kilder, som dokumenterer større felttog mod Libyen eller Levanten under Djer. Derfor kan omfanget af hans militære aktiviteter ikke fastslås med sikkerhed.

Monumenter
Djer er en af de bedst dokumenterede konger fra 1. dynasti. Hans navn er bevaret på talrige elfenbensetiketter, seglaftryk, stenkar, keramik og klippeindskrifter, som er fundet i blandt andet Abydos, Saqqara, Helwan, Tarkhan og på Sinai (Wilkinson/1999; Baker/2008).

Palermo-stenen omtaler flere begivenheder fra Djers regeringstid og udgør sammen med de arkæologiske fund en af de vigtigste kilder til perioden. Annalerne nævner blandt andet religiøse ceremonier og kongelige aktiviteter, som giver et indblik i den tidlige egyptiske stats administration. Palermo-stenen behandles nærmere i en selvstændig artikel.

Fra Djers regering kendes desuden en række seglaftryk og elfenbensetiketter, som dokumenterer den fortsatte udvikling af den kongelige administration. Disse fund har stor betydning for forståelsen af kronologien i 1. dynasti og de tidligste kongelige institutioner (O’Connor/2009; Wilkinson/1999).

Djers navn forekommer endvidere på flere klippeindskrifter i Sinai, som vidner om kongelige ekspeditioner til områdets kobber- og turkisminer (Baker/2008).

Politiske forhold
Djer regerede i en periode, hvor den egyptiske stat fortsatte sin udvikling efter rigssamlingen under Narmer og Hor-Aha. Arkæologiske fund viser, at kongemagten havde en velorganiseret administration med kongelige embedsmænd, domæner og religiøse institutioner (Wilkinson/1999; O’Connor/2009).

Seglaftryk og elfenbensetiketter fra Abydos og Saqqara vidner om en central administration, der registrerede kongelige ejendomme, religiøse stiftelser og officielle begivenheder. Materialet viser, at den faraoniske stats administrative struktur allerede var veludviklet i begyndelsen af 1. dynasti (Baker/2008; Wilkinson/1999).

Djers navn er fundet over store dele af Egypten, hvilket afspejler kongemagtens voksende kontrol med rigets vigtigste centre. Samtidig viser fund fra Sinai og Nubien, at staten havde interesse i områder uden for Nildalen, især hvor der fandtes vigtige råstoffer og handelsveje (O’Connor/2009).

Selv om de skriftlige kilder er få, viser de arkæologiske fund, at Djer videreførte udviklingen af den kongelige administration og de institutioner, som blev grundlaget for den faraoniske stat gennem de følgende dynastier.

Grav
Djer blev begravet i grav O i kongegravpladsen Umm el-Qaab ved Abydos. Gravområdet blev benyttet af faraonerne i 1. og 2. dynasti og er et af de vigtigste arkæologiske områder fra Egyptens tidligste historie (O’Connor/2009; Wilkinson/1999).

Graven blev første gang udgravet af Émile Amélineau i 1895. Hans udgravning var hurtig og mangelfuld, og mange fund gik tabt eller blev kasseret. I 1900 genoptog W.M. Flinders Petrie udgravningen. Ved hjælp af en langt mere systematisk arbejdsmetode registrerede han de fund, der stadig var bevaret, og lagde dermed grundlaget for moderne arkæologiske udgravninger i Egypten (Petrie/1901; O’Connor/2009).

Djers grav er blandt de største kongegrave fra 1. dynasti. Omkring graven blev der anlagt mere end 300 subsidiære grave, som sandsynligvis tilhørte medlemmer af hoffet og den kongelige husholdning. De samtidige begravelser viser, at menneskeofringer fortsat indgik som en del af de kongelige begravelsesritualer i begyndelsen af 1. dynasti (Wilkinson/1999; Baker/2008).

I løbet af Mellemste Rige blev graven identificeret som Osiris’ grav. Abydos udviklede sig herefter til Egyptens vigtigste valfartssted for dyrkelsen af Osiris, og gennem de følgende årtusinder besøgte tusindvis af pilgrimme området. Djers grav fik derfor en betydning, der rakte langt ud over dens oprindelige funktion som kongegrav (O’Connor/2009).

Mumie
Djer mumie er ikke bevaret eller identificeret. Grav O i Umm el-Qaab blev udsat for gravrøveri allerede i oldtiden, og der er ikke fundet menneskelige rester, som med sikkerhed kan knyttes til kongen (O’Connor/2009; Wilkinson/1999).

Udgravningerne har frembragt et stort antal seglaftryk, keramik, elfenbensgenstande og andre arkæologiske fund, men ingen bevarede rester af den kongelige begravelse. Derfor kendes hverken Djers udseende, alder ved døden eller dødsårsag (Baker/2008).

Eftermæle
Djer regnes som en af de vigtigste faraoner i den tidlige del af 1. dynasti. Arkæologiske fund viser, at kongemagten og den centrale administration fortsatte deres udvikling under hans regering, og hans navn er blandt de bedst dokumenterede fra perioden (Wilkinson/1999; Baker/2008).

Hans grav i Umm el-Qaab fik en enestående betydning i Egyptens religionshistorie. I Mellemste Rige blev den identificeret som Osiris’ grav, og Abydos udviklede sig til landets vigtigste valfartssted for dyrkelsen af Osiris. Denne tradition fortsatte gennem resten af faraonisk tid og gjorde Djer til den eneste konge fra 1. dynasti, hvis grav fik en så central religiøs betydning (O’Connor/2009).

Sammen med de mange samtidige fund fra Abydos, Saqqara og Sinai har Djers regering stor betydning for forståelsen af udviklingen af den tidlige faraoniske stat og dens administration.